Havenyt uge 49, 2010

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Julemåneden er over os med lys i adventskransen, kalenderlys, pakkekalendere, ønskelister, julefrokoster osv. Her i december er vi mere til hygge end hårdt arbejde – og i år er der heller ikke ret meget, man kan give sig i kast med ude i haven, når man lige ser bort fra at hente pyntegrønt og fjerne tykke snelag fra havens stedsegrønne buske og fra drivhuset.

Hvis man har alle havens afgrøder inde i et garanteret frostfrit rum, kan man tage nattens kuldegrader roligt. Det loves i denne uge helt ned til – 12° på udsatte steder. Men står kartofler, løg, rodfrugter og æbler et sted, hvor frosten er ved at trænge ind, så sover man måske lidt uroligt i øjeblikket. Man bliver nødt til enten at finde et lunere opbevaringssted eller finde en metode til at holde det frostfrit.

Heldigvis får vi ind imellem også et par dage med temperaturer op omkring frysepunktet, og så er det en god ide at grave en ny forsyning frem af snedriverne, hvis man har valgt at opbevare rodfrugter og kål under dække ude i haven.

Vinterporrer kan klare kulden

Porrerne står godt beskyttet i sneen. Hvis jorden endnu ikke er frosset under sneen, er det en god ide at grave en spandfuld op til at bruge af de næste par uger. Foto: Karna Maj

Desværre er der også alvorlige ting at tage sig af. Har man mindre frugttræer i haven, så er der stor risiko for at mus, harer og rådyr snart får øje denne herlige føderessource nu, hvor jorden er dækket af sne. Også æblekasserne er det rene eldorado for mus.

Er opbevaringsrummet frostfrit?

Hvis man har masser af kartofler, rodfrugter, løg og æbler stående i et udhus, som normalt er frostfrit, så kan de lave nattemperaturer godt give tyndslidte nerver. Kulden trænger langsomt, men sikkert ind. Isolering af rummet kan holde frosten ude et strykke tid. Og står kasserne på gulvet vil et isolerende dække af kasserne også holde dem frostfrit lidt længere, da gulvet stadig ikke er helt nedkølet. Gamle vattæpper og dyner er fine til formålet.

Husk at kartofler ikke skal under 5° C, da kartoflerne ellers får en sødlig smag. Rodfrugter og løg kan tåle helt ned til 0°, mens æbler i kortere tid tåler nogle grader under frysepunktet.

Men i løbet af et stykke tid er der kun en ting, som hjælper til at holde frosten væk og afgrøderne ubeskadigede: Det er tilførsel af lidt varme. Man kan f.eks. sætte en varmeblæser med termostat på opgaven. Mere lavteknologisk kan dunke med varmt vand sættes ind mellem kasserne og så skal der masser af dække over. Er rummet lille og isoleret kan en glødepære ofte give nok varme til rummet. Glødepærer kan vi ikke længere købes, og de ny lavenergipærer afgiver nok for lidt varme.

En anden mulighed er at flytte alle kasserne ind i huset i et køligt rum. Desværre er vore moderne boliger ikke gode til opbevaring af frugt og grønsager. De fleste rum er både for varme og tørre, og de færreste huse har en kælder til formålet. For varme omgivelser går ud over holdbarheden, og især vinteræblerne mister hurtigt deres sprødhed og friskhed, når luftfugtigheden ikke er høj nok.

Men med fortsat vinter i udsigt er der kun en ting at gøre – hold øje med udviklingen og vælge den bedste af de muligheder, du nu engang har.

Vinterrosenkål

Vintersorter af rosenkål klarer både sne og frost i stiv arm, og det er først nu, hvor de har fået godt med frost, at de smager perfekt. Foto: Karna Maj

Opbevaring på friland er en god løsning

Det er bestemt mindre problematisk at opbevare rodfrugter tildækket ude i haven end i kasser indenfor – det er bare koldt for fingrene at få fat i dem under sneen.

Vinterporrer og vinterhårdføre rosenkålssorter klarer sne og kulde, og så længe der er et isolerende snelag er der heller ingen fare for at rodfrugter ude på friland fryser, hvis de er dækket med 25 cm dække med halm, blade, tang eller en vintermåtte. Det er afprøvet i forsøg, og metoden bruges i dag af mange professionelle gulerodsavlere, da det giver knasende sprøde gulerødder vinteren igennem.

Selv i frostvejr kan man lette lidt på dækket og hente en halv spand gulerødder eller fiske et par af de selleri, knudekål og kålroer frem, der er slået ned i jorden og dækket tilsvarende. Det er koldt for fingrene, men også lidt sjovt at grave vinterforrådet frem af snedriverne.

Grønsager i sneen.

På en dag med solskin og næsten tøvejr er det ikke så koldt at grave grønsager frem under dækket ude i haven. Foto: Karna Maj

Beskyt stammer og afgrøder mod mus, harer og rådyr

Både harer og mus kan finde på at gnave af træernes bark. Ikke mindst de mindre frugttræer er udsatte. Det er derfor en god ide at beskytte stammerne på det nederste stykke, hvis gnav på træer og buske er et problem i nabolaget. Der kan købes forskellige løsninger i planteskolerne, og ellers kan selv finde kreative løsninger. Der skulle også være en vis virkning i at smøre stammerne med hjortetakolie.

Hvis man har et godt lag jorddække på jorden under frugttræerne, er det en god ide at fjerne det fra området omkring stammen i vinterperioden. Der er jo ingen grund til at stille dejligt opholdsted med fuld forplejning til rådighed for musene.

Rådyrene forgriber sig på både frugttræer, kål og andre grønne afgrøder i haverne. Også prydbuske er i høj kurs, f.eks. kamelia er en yndlingsspise. I Den Økologiske Have. har de fundet på at hænge friske fåreuldtotter på træernes grene for at holde rådyr og harer på afstand. Det virker i Den Økologiske Have, hvor de har brugt metoden i årevis, men ikke alle har held med metoden i deres have. Uldtotterne skal udskiftes med mellemrum for at virke.

Også i resten af haven kan rådyrene finde på at fouragere. De spiser det, de bedst kan lide af udbuddet. Jordbærblade, rødbedeblade, bladbeder og palmekål er bare nogle af deres vinterfavoritspiser. Hvis man vil være sikker på at have sine grønkål i fred, kan man blive nødt til at hegne dem ind. Hvis rådyr er sultne nok, er f.eks. overdækning med grønne jordbærnet ikke nok beskyttelse, de ødelægger nettene og kan æde kål helt ned til jordhøjde.

Husk med mellemrum at checke for musegnav i æblekasserne. Evt. små og rådne frugter vil solsortene sætte pris på at få serveret ude i haven.

Bøger i julegave

En bog er altid en dejlig gave at få, og lige nu skal der skrives ønskeseddel. Der er kommet en hel del nye bøger om have og havens fugle her i efteråret. Nedenfor er der omtale af fire store flotte nyudkomne bøger. I boghandelen – eller på nettet – kan du finde endnu flere, som det er værd at overveje at skrive på ønskesedlen.

Ny bog: Mit haveliv

Der er næsten tradition for, at Claus Dalby udkommer med mindst en stor flot havebog hvert år. I Mit haveliv fortæller Claus Dalby om sin havefascination, som har udviklet sig næsten eksplosivt siden 1994, da huset og haven blev købt, og til nu, hvor den store engelskinspirerede have bugner af planter og ikke mindst blomster og haveglæde. Det er glæden ved at se frø spire og planter gro, glæden ved at sammensætte havens bede, vælge sorter og farvesammensætninger, som er afgørende for Claus Dalby, og derfor sår og formerer han sammen med et par gartnere selv havens mange planter i et par store væksthuse. Man kan hente masser af inspiration og praktiske tips i bogen. Og så er der mange af de dejlige blomsterportrætter af sorter, som Claus Dalby har udvalgt til sin have. Claus Dalby tager i bogen læserne med ud og se på de haver, hvor han selv har hentet inspiration til sin have. Og det kan nok give lyst til en ferietur til Englands haver.

Mit haveliv er udgivet på forlaget Klematis og her kan man se et slideshow, hvor alle bogen sider vises i lille format. Det giver et godt indtryk af de mange flotte billeder i bogen, som er i storformat.

Ny bog: Haver fra hele verden. De store traditioner

Haver fra hele verden er skrevet af Rory Stuart og er en rejse gennem den islamiske, den orientalske, den italienske, den engelske og den amerikanske havetradition. Forfatteren fortæller om traditionerne og placerer dem i en historisk og kulturel sammenhæng, og det er det, der gør bogen interessant. Han stiller bl.a. spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er en amerikansk havetradition. Forfatteren har besøgt de store haveanlæg verden over og fortæller historien om disse haver, og der er flotte billeder herfra.

Ny bog: De danske fugle

Hvis man interesserer sig for fugle og den danske natur, så er det en god ide at se nærmere på pragtværket De danske fugle, som netop er udkommet. Det er en storformat bog med et hav af flotte fuglebilleder – eller rettere fantastiske, da de indfanger fuglene i flugten, når de jager bytte, søger føde osv. Det er billeder, der viser fuglene i deres rette omgivelser, og hvert foto ledsages af en tekst om fuglene på billedet. Bogen er en rejse rundt i de danske landskaber med fokus på fuglene. Billederne er taget af to af Danmarks bedste natur- og fuglefotografer Mogens Hansen og Helge Sørensen. Den digitale fototeknik og ikke mindst de hurtige autofokus teleopbjektiver har givet nye muligheder for at komme tæt på fuglene, men det er stadig fotografernes udholdenhed og mange timers indsats, som giver det gode fugleportræt. Bogen er udgivet på Gyldendal og en god julegaveide til de fugleinteresserede.

Ny bog: Fuglefelthåndbogen

Har man mere brug for en bog til artsbestemmelse af de fugle, man ser ude i den danske natur, så er der netop udkommet en felthåndbog skrevet af Lars Gejl. Den hedder slet og ret Fuglehåndbogen og er en fotografisk guide til bestemmelse af alle ca. 200 ynglende fuglearter i Danmark samt 125 regelmæssige og sjældne nordiske trækgæster. Der er detaljerede artsbeskrivelser og over 700 detaljerede arts- og adfærdsfotos. Der medfølger en CD med fuglestemmer.

Haveting på ønskeseddelen

I foråret er det let at komme på alle de ting, man mangler i haven. Det er her, man finder ud af, at spadeskaftet jo egentlig er knækket, at drivhuset er for lille, at man mangler nogle flotte krukker, at man godt kunne tænke sig en drivbænk, eller der mangler ophæng til redskaberne – for nu bare at nævne noget. Man kan også ønske sig eller give en haveplan. Så prøv at tænk på haveting, når der skrives ønskeseddel – eller finde på gaver til andre med haveinteresse. Hvis du går ind i forhandlerguiden her på Havenyt.dk, skulle det ikke være svært hurtigt at få lavet en lang ønskeseddel med haveting.

Temanummer om selvforsyning

Det er efterhånden blevet en tradition at årets sidste nummer af tidsskriftet Praktisk Økologi er et temanummer. Tidligere temaer har være Børn i haven, Jord, Vand og Dyr og dyrehold i haven. I år er temaet Selvforsyning. I den indledende artikel skriver Frank Erichsen, kendt fra programmet Bonderøven, om det at være selvforsyner på mange områder og vælge de aktiviteter, man brænder mest for. Sidste nyt hos Frank er en jerseyko. Karna Maj har skrevet et par artikler om mulighederne for at være mere eller mindre selvforsynende med frug og og grønt. Heri kan man bl.a. finde tabeller med grønsagsarternes udbytte, og hvordan man kan opbevare grønsager, frugt og bær. Der er en fin artikel af Mia Stochholm om at lave egen så- og plantejord, og en artikel af Brian Krause om frøsamling til husbehov. I Artiklen Urban selvforsyning fortæller Mie Kongstad Søgaard på mulighederne for selvforsyning i de større byer. Grønsagerne skal selvfølgelig også spises, og her er der inspirerende opskrifter af Kathrine Klinken med kålroe og grønkål – gode vintergrønsager, som det kan være lidt svært at finde ud af at bruge til nye retter.

Se indholdsfortegnelsen for temanummer om selvforsyning.

Giv et gaveabonnement i julegave

En god julegave til en, som er glad for at dyrke sin have, er et års abonnement på tidsskriftet Praktisk Økologi. Hvis du bestiller et julegaveabonnement af tidsskriftet Praktisk Økologi, får modtageren temanummeret om selvforsyning med sammen med gavekortet. Selve abonnementet starter først med januarnummeret.

Hvis du er medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi, kan du i år bestille gaveabonnementer med rabat – se mere på bagsiden af det ny nummer af Praktisk Økologi.

Bestil et gaveabonnement

Her er du: Forsiden > 2010 > Havenyt uge 49, 2010

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider