Havenyt uge 8, 2010

Der findes en fin lille børnebog om frøken Forår, som glemmer at komme og afløse den gamle og trætte hr. Vinter. Børnene kan ikke komme til at så deres frø, og de må derfor ud og lede efter frøken Forår. Først da de endelig finder hende og får hende med, kan sneen smelte, og de kan komme til at så deres frø i jorden.

Den voksne og mere kedelige version er følgende: Foråret skulle være på vej, siger meterologerne. Men hermed mener de kun, at varmen har fortrængt frosten syd for Danmark. Her er det nu tøvejr, men tøvejret vil i den kommende uge nok kun for alvor ramme den sydligste del og give tøvejr sidst på ugen. Hele slagsmålet mellem vinter og forår foregår hen over Danmark. Og den lange vinter begynder at sætte sine spor ude i vore haver – og skiftevis frost og tø er ikke godt for planterne.

Hvornår foråret kommer er uvist. Men lyset er der, fuglene synger mere og mere dag for dag, og vi begynder at blive lidt utålmodige efter at komme i haven. Men heldigvis kan vi nu så småt begynde at så lidt herinde, selv om der er hverken vintergæk eller erantis at ane derude endnu.

Den tunge sne og drivhuset

De fleste har sikkert allerede flere gange fjernet sne fra drivhuset for at undgå kollaps og knækkede ruder. Men det er vigtigt at blive ved, ikke mindst med udsigt til tøvejr. Når sneen tør, falder den sammen og kan indeholde store mængder vand. Det ser måske ikke ud af så meget som den tykke løse sne, men et tyndt lag kan være meget tungere. Så væk med sneen på drivhuset. En løvrive (plast er bedst) er god til formålet.

Planterne under sneen har det fint

Det er efterhånden længe siden, at vi har set havens mange planter. Hvis man er heldig, kan man se dem titte frem gennem sneen hist og her – andre steder er der intet grønt at se. Men hvordan har de stedse- og vintergrønne det under så tykt et lag sne?

De har det faktisk rigtig godt, så længe det er løs frostsne. De undgår den udtørring, som de normalt skades af i barfrostperioder, sneen beskytter mod kulden, og deres livsfunktioner er så nedsat i kulden, så de klarer sig fint uden lyset.

I den kommende tid med skiftevis frost og tø og tøvejrstung sne bliver de mere udsat for skader. Det er vigtigt at undgå at træde i bede med planter. Når planterne dukker frem til den allerede ret skarpe forårssol, kan det være en god ide at dække de mest sarte med grangrene, hvis man ikke allerede har gjort det i december.

En del skimmelsvampe kan trives helt ned til frysepunktet. Efterse derfor bladene på de vintergrønne planters blade, når de igen dukker frem.

Dyr og fugle er sultne

Fuglene gider knap nok lette, selv om man kommer helt tæt på. Det gælder ikke kun solsorte og musvitter på foderbrættet. Sjaggerne, som normalt letter, bare man nærmer sig, sidder lige uden for vinduet og æder æbler, selv om man står og kigger på dem. Havens fugle har virkelig behov for foder her op til deres ynglesæson. De skal ikke kun overleve, de skal meget snart igang med parring, redebygning og æglægning. De skal have sul på kroppen inden. Selv rovfuglene kan man i øjeblikket komme ret tæt på, hvis de sidder og er i gang med et bytte.

I haverne er markens og skovens dyr et problem. Rådyrene æder vores vinterkål og hvad værre er grene af træer og buske. Og harerne er vilde med bark.

Harerne æder barken af træerne

Harerne er sultne, og er der ikke andet, så gnaver de bark af frugttræerne. Det er fortrinsvis de yngre træer, det går ud over. Og efterhånden som snedyngerne vokser, følger harerene med op af. Vi har hørt om æbletræer, hvor al barken er væk op i 1 m højde.

Hvis dine træer endnu er uskadte, så sørg for at beskytte dem. Enten rent fysisk eller ved at bruge afskrækkelsesmidler som hjortetakolie eller totter af »nyhøstet« fåreuld. Men hvor meget disse midler virker, når harer er virkelig sultne, er ikke godt at vide. Men måske flytter de over til naboens træer.

Har harerne allerede været i gang med træerne, kan du forsøge at redde dem ved at sørge for, at sårere ikke udtørrer. Det kan gøres med forskellige metoder med vitawrap og fugtig spagnum – se mere i svaret på spørgsmålet Harerne har spist barken – kan træet reddes?.

Kartoffelsorter

De tidlige kartofler skal sættes til spiring nu, hvis man satser på at sætte dem sidst i marts under plast. Forudsætningen for at kunne høste tidlige kartofler fra omkring 1. juni er, at man køber en tidlig kartoffelsort. Tidlige sorter sætter ikke så mange kartofler som de sene sorter i første hug, men udvikler hurtigt 7–10 gode store kartofler pr. top. Tidlige kartofler kan man sætte lidt tættere end sene kartofler, så der bliver alligevel et godt udbytte. Måske ikke i kg, hvis de høstes små, men i velsmag. Hvis man har plads til mere end et par rækker tidlige kartofler, er det en fordel at sætte dem i to hold. Det er jo de små, nye lækre, vi går efter.

Såtid i vindueskarmen

Når man nu ikke kan komme i haven, kan man i stedet så småt begynde at så, hvis man har den ideelle sydvendte vindueskarm med masser af lys, og der ikke er alt for varmt til de fremspirende planter. De arter, der spirer langsomt, vil ikke nå at komme op, førend lidt ind i marts, hvor der er ved at være nok lys til, at de kan klare sig uden kunstlys.

Får de små planter det for varmt i forhold til lysmængden, bliver de ranglede. Så det er med at vægte for og imod såtidspunkt og kunstlys. Noget af det vigtigste for at undgå, at de bliver ranglede, er at fjerne den hvide plast, så snart kimplanterne er på vej op, og få afpasset temperaturen til lyset. Hvis der er radiator under vinduet, er det et problem, da det giver alt for megen varme i forhold til lys. Hvis det er muligt, så placer de fremspirede planter i et vindue uden undervarme eller med så lidt varme som muligt. En temperatur på 14–15° er fin til de fleste arter efter fremspiringen, så længe der er for lidt lys.

Det rette såtidspunkt

De blomster, som kræver lang forkultivering, skal sås nu – se bag på poserne med blomsterfrø og inddel dem i bundter efter såtidspunkt, så man har styr på, hvornår de skal sås. Hvis man vil have sommerblomster i blomst til udplantning i maj, skal mange arter sås nu, men der er også mange sommerblomster, som kan sås direkte i bedet i april/maj. Hvis man bor steder med forventet nattefrost helt ind i juni, eller ikke har så meget plads til forkultivering, så vent til efter midten af marts med at så, det vil kun forsinke planternes udvikling 1–2 uger.

Arter, som har meget småt og fint frø, bla. petunia og løvemund, skal næsten ikke dækkes efter såning, men holdes i sluttet luft i plastpose eller lignende.

Der findes også arter, hvor frøene spirer bedst, hvis de får lyspåvirkning. To af disse er flittiiglise og selleri – både bladselleri og knoldselleri. Så dem ovenpå jorden, pres dem let til mod jorden, spray med lidt vand, sæt dem i sluttet luft, f.eks. en plastpose, et lyst sted uden direkte sol ved 18–20° varme. Selleri skal helst holdes på denne temperatur under hele forkultivering, da det ellers kan resultere i stokløbning.

Hvis man vil så løg eller have ekstra tidlige sommerporrer, skal der sås nu. Det gælder også såning af chili, som for nogle sorters vedkommende har en ret lang udviklingstid. Også sød peber har en lang udviklingstid og bør sås nu. Det gælder også artiskok, specielt hvis man satser på at dyrke den som etårig afgrøde.

Derimod kan man lige så godt vente til først i marts med at så tomater til koldt drivhus, de kan alligevel ikke plantes ud i drivhuset før tidligst først i maj. Sår man tomaterne for tidligt, bliver der trængsel i vindueskarmene i april, hvor de endnu ikke kan komme ud i drivhuset andet end på dagophold i lunt vejr. Chili og sød peber bliver ikke så hurtigt store planter. Drivagurker skal ikke sås førend midt i april.

Til gengæld kan man så et par potter med salat, som med fordel kan plantes ud i drivhuset i marts. Husk at salat ikke spirer ved temperaturer over 20° C. Salat har ikke brug for så høje temperaturer under forkultiveringen, og den skal selvfølgelig afhærdes gradvist inden udplantning.

Tidlige spidskål er en anden mulighed, hvor man skal så nu og så plante ud under fiberdug i det tidlige forår. Men det kræver en lys og kølig vindueskarm.

Chili skal sås nu

Hvis man skal nå at få et godt udbytte af sine chiliplanter, skal de helst sås i denne uge. Jo senere, man sår, jo færre chilier kan der nå at udvikles og især modne. Og inden chiliplanterne kommer op, er der lys nok i et sydvendt vindue til planterne. Chili skal have en høj temperatur for at spire tilfredsstillende – den optimale spiretemperatur er 24–26° C. Chili kan spire på alt fra en til flere uger, afhængig af art og hvor spiredygtigt frøet er. Det er vigtigt at fjerne plastdækket over spirebakker eller potter, så snart kimplanterne titter frem.

Der er utrolig mange arter og sorter af chili på markedet. Chili inkluderer både de milde peber og de mere stærke chilier. På Scoville-skalaen kan man få et mål for, hvor stærk de forskellige chilisorter er i forhold til en almindelig grøn peber. Man kan læse mere om de forskellige chilliarter og sorter, om styrke, smag og anvendelse i en række artikler om chili.

Dansk Primula Klub tilbyder frø af primula

Hvis du har lyst til at dyrke mange og især mange forskellige arter, sorter og hybrider af primula og i mange farver, så kig forbi Dansk Primula Klub og se deres frøliste for 2009–2010. Her finder du ikke mindre end godt 60 forskellige arter, du kan købe frø af. Hvis man er medlem er frøene billigere, og man får desuden medlemsbladet Primula, som udkommer 4 gange om året og en bog om dyrkning af primula. Men alle her fra Havenyt.dk er velkomne til at bestille frø derfra.

Bjarne’s Frø og planter

Hvad er Bjarne’s Frø og planter for noget, er der nogen, som forundret spørger. I løbet af få år har Bjarne’s frø og planter udviklet sig til en frøbutik med et virkeligt stor sortiment. I år ser det ud til, at antallet af tomatsorter har passeret de 200, og der er over 100 chilli. De er alle i kategorien heirloom – lige bort set fra nogle ganske få F1’ere, som er blevet købt ved en fejl.

Der er ikke kun almindelige grønsagsarter, krydderurter, sommerblomster og stauder, man kan bestille frø af. Man kan også købe frø af kæmpebambus, vild banan og sort nepal kardemomme, for nu bare at nævne nogle af de frø, man slet ikke har bare tænkt på at købe. Hvis man tør, kan man også få frø af verdens næsthotteste chili ‘Bhut Jolokia’ på op mod 1 mio SHU (Scoville Heat Units).

Indehaveren af denne mangfoldighed er Bjarne Højlund, som egentlig startede hele butikken med at sælge noget af det frø, han alligevel havde til overs. Men som han skriver på sin hjemmside, så har han svært ved at begrænse sig – og det kommer nu kunderne til gode med et meget stort udvalg.

Fyns Botaniske Have – Staudehaven

Staudehaven i Vissenbjerg er kendt for et stort sortiment i stauder, man har ca. 1200 på lager, og for sin flotte besøgshave Fyns Botaniske Have.

Men Staudehaven er også Danfrø forhandler og har i år ca. 800 slags havefrø til grøntsager, sommerblomster, stauder og potteplanter. Desuden har Staudehaven et stort udvalg af liljeløg.

Man kan købe frø på postordre fra Staudehaven – se kataloget for 2010. Eller man kan køre forbi i åbningstiden og gå på opdagelse i frøstativerne.

Albinus frø – et nyt lille frøfirma

Albinus frø er et lille nyt frøfirma med onlinesalg. Tine Albinus er journalist og kommunikationrådgiver, men har de sidste 15 år dyrket en stadig stigende haveinteresse. Hun sælger hovedsagelig frø af egen avl og lægger især vægt på frø af stauder, men har også frø af bl.a. grønsager, træer og buske.

Hun vil tilbyde kunderne frø, der er lidt ud over det sædvanlige. De fleste frø er af egen avl, men hun hjembringer også frø fra rejser til udlandet og fra leverandører med gode haver. Blandt de mere specielle frø nævner hun selv frø af bl.a. den yndige engnellikerod, af duehoved med de fede, pink blomster og af den statelige skælhoved. Frø af duetræet og himalaya honeysuckle med de karamelsmagende bær er også med i sortimentet.

Forårstilbud – du får årgang 2007 med gratis

Mens vi venter på at kunne komme i jorden, har vi et godt tilbud til alle, som melder sig ind i Landsforeningen Praktisk Økologi.

Som nyt medlem modtager du ikke kun vores medlemsblad Praktisk Økologi det kommende år, men du får også Praktisk Økologi årgang 2007 tilsendt helt gratis.

Som medlem kan du også finde masser af inspiration på Havelyst.dk, hvor du som medlem kan kigge med i 151 medlemshaver, se 15.000 dejlige havefotos fra medlemshaver og deltage i en livlig debat om at dyrke have.

Med andre ord masser af læsestof og inspiration til det nye haveår, hvis du bruger Forårstilbuddet.