Havenyt uge 22, 2015

Kastanjetræerne står med lys, æbletræerne er stadig hvide af blomster, og syrenerne er ved at springe ud, men det hele er senere, end det plejer at være. Og endnu en kølig uge er i vente, hvor temperaturen ikke når over 15° C om dagen, og om natten når ned mellem 5 og 10° C. Eneste opløftende er, at der ikke er udsigt til nattefrost. Det bliver ret blæsende og regn eller regnbyger de fleste dage, men det ser ud til lidt bedre vejr i weekenden,

De kolde nætter betyder at jordtemperaturen bliver ved med at være omkring 10–11° C, og vi er snart på vej ind i juni. Vi sukker efter sol, varme og sommer. Vi har haft gode dage med solskin, men de har været kølige.

Hvis man ser sig rundt i haven, så er vejret egentlig ikke et problem, for haven er grøn og frodig med masser af blomstrende træer, buske, stauder og løgblomster. I køkkenhaven er der masser af grønne planter. Det er sjældent at vejret har artet sig så perfekt til udplantning af kål og porrer, kartoffelplanterne står og strutter af velvære, radiserne er sprøde og lækre, der er masser af spinat og også asparges, som dog vokser lidt langsomt i køligt vejr. Rodfrugterne står i sirlige rækker, og snart kan man hente salat, dild, rucola og ny persille.

Æbleblomster og bestøvning

Det har været så koldt og/eller blæsende, så i mange haver har der slet ikke været en summen af bier her i æbleblomstringstiden. der er dog også andre små insekter, som kan bestøve æbleblomsterne, og bierne har også været der i korte perioder.

Æbletræerne har heldigvis en strategi for ugunstigt vejr, herunder nattefrost – de har en ret lang blomstringstid fra første blomst springer ud, til sidste blomst er afblomstrer. Nok ca. 14 dage. Det er også en god ting set i lyset af, at æblesorter ikke blomstrer helt på samme tid. Har man kun et par æbletræer, så er det en god ide at plante sorter med ca. samme blomstringstid.

Drømmen om de eksotiske planter

Haven er grøn og frodig og dejlig – også i et køligt forår. Der er frodige grønne rækker med løg, purløg, kål og radiser og kartoflerne er flotte.

Problemet er ikke, at planterne ikke trives u de i haverne, men at vi ønsker at dyrke planter, som slet ikke helt hører hjemme i et køligt klima som det danske. Og vi er for utålmodige med de planter, som nok kan gro her, men på friland først, når sommeren kommer. Vi forsøger hvert år at drive det hele lidt tidligere frem – og det resulterer i for store planter, før vejret tillader udplantning. Og i år er det helt galt, når det er så koldt å langt hen i maj.

Vi anser desuden de varmekrævende planter for finere og bedre end de mere kuldetålsomme planter, og det kan ikke engang det ny nordiske køkken og Noma lave om på. Vi vil hellere have tomater og chili end rødkål, hestebønner og porrer, vi vil hellere have basilikum og havemerian end ramsløg og løvstikke. Og vi vil hellere have de farverige og eksotiske prydplanter, vi ser på ferier sydpå, end stauder, træer og buske, som er stabile og gode under danske forhold.

Måske det her forår kan få os til at overveje, om vi skal dyrke mere af det driftssikre. En række varme somre har f.eks. fået os til at glemme, at majs er på nordgrænsen i Danmark, og at en kold og våd sommer kan resultere i få majskolber, hvis det ikke er tidlige og forkultiverede planter, og at vintergræskar måske ikke kan nå at modne godt nok af til at kunne holde sig vinteren igennem.

Lige nu er der i hvert fald kun ét at gøre: Beskytte de varmekrævende planter, til de kan plantes ud på friland og håbe på en snarlig god varm sommer. Men meterologerne lover en køligere sommer i år end de foregående år med en dejlig varm sommer. Men vi håber selvfølgelig på en god sommer og planlægger lidt efter det.

Vent med at plante de varmekrævende arter ud

De mere kuldskære arter som tomater, squash, græskar, majs og selleri tåler ikke frost og kold jord. For de flestes vedkommende skal jordtemperaturen helst være 14° C – ligesom til såning af bønner. Den er i den kommende uge kun 10–11° C. Luftens temperatur kommer kun op mellem 10 og 15° C og helt ned til 5° om natten Det er derfor en god ide at se tiden lidt an med udplantningen af de varmekrævende planter, både grønsager og blomster. Hvis planterne er store, så sæt dem ud til afhærdning om dagen, hvis vejret er til det, og i drivhuset om natten. Først ved indgangen til juni bliver det lidt lunere i følge langtidsvejrudsigten. Vi skal helst have nattemperaturen op på stabilt 10°, inden de udplantes.

Majsplanter, som er godt afhærdede, kan man dog overveje at plante ud nu, hvis man tror, at risikoen for nattefrost er ovre i haven. Men de har det bedre et beskyttet sted den næste uge, hvor der loves regn og blæst.

Udplantning af de hårdføre planter i fin fugtig jord

Jorden er dejlig fugtig nedad, men kan godt være tør overfladen, og der er udsigt til at der kommer lidt regn stort set alle dage i ugens løb. Med andre ord: Det er godt plantevejr for alle de udplantningsplanter, som vokser godt i et køligt vejr den næste uge. Der bliver dog lidt rigeligt vind, hvis der ikke er god læ. Man skal aldrig hente planter direkte fra drivhuset til udplantning på friland, med mindre man planter i tunnel med fiberdug. De skal afhærdes nogle dage først, helst en uge, hvis det er et sted uden læ.

Inden grundlovsdag skal vi have plantet færdig i køkkenhaven, hvad angår vintergrønsager som kål, løg og porrer, så det er en god ide at gør.

Havde man sidste år massivt angreb af porremøllets larve i porrerne, kan man overveje at etablere overdækning med bionet af samme type, som kan bruges til overdækning af gulerødder og kål.

Såning af vintergulerødder

Mange sår vintergulerødderne samtidig med sommergulerødderne, men faktisk får man de mest lækre gemmegulerødder ved at så her sidst i maj til først i juni. Lige nu er det er godt tidspunkt med fugtig jord og udsigt til nogle småbyger hen over den kommende uge. Først i juni kan vi hurtigt få en periode med varme og ingen vand, og så er det svært at få gulerødder og andet sået til at spire på friland.

Husk efter såning at rive jordoverfladen ganske let, så det øverste tynde lag jord tørrer op og isolerer, så vandet ikke så let fordamper.

Dæk mod gulerodsfluen, så undgås larveangreb

Gulerodsfluen flyver fra sidst i maj og nogle uger frem og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm i gulerødderne. Der er 2–3 generationer om året – den næste i juli og ofte en tredje i september. Det er normalt de senere generationer, som for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og vinteren igennem. men første generation kan også gøre skade. De første rækker med sommergulerødder, som spises hurtigt, kan man dog normalt godt dyrke uden dækning og få fine gulerødder.

Er vintergulerødderne ved at komme op, er det en god ide at dække med fiberdug eller bionet, og helst allerede inden eller lige, når de er spiret fren.

Jorden er ikke helt varm nok til bønner

Jordtemperaturen ligger imellem 10 og 11° C i den her uge. Det er for koldt til at bønnerne spirer godt, hvis de overhovedet spirer, så derfor skal man vente med at så. Det tidlige hold bønner kan man i stedet for så i indenfor eller i drivhus i potter til udplantning.

Hvis man trods den lave jordtemperatur vil forsøge sig med at så bønner, er det en god ide at forkorte spiringsperioden på friland, når jorden er til den kolde eller tørre side. Forspir frøene 1–2 døgn i et gammelt, vådt viskestykke i en plastpose, til spirerne lige netop viser sig. De forspirede frø sås derefter i fugtig jord i en 6–8 cm dyb sårille. Det er vigtigt at planlægge til såning i en lun periode med sol – så måske til næste weekend. Det kan også være en fordel at forspire bønner til forkultivering, så man får planter i alle potter.

Tomater i drivhuset

Vi er ved at nå sommermåneden juni, og tomatplanterne til drivhuset er så store, at det er nødvendigt at udplante dem, så de har optimale forhold, når de skal til at sætte frugter. Heldigvis ser det ud til at nattemperaturerne de fleste steder kan holde sig over de kritiske 8° C i drivhuset. Man skal dog stadig vurdere, om der lokalt stadig er risiko for meget kolde nætter, og herudfra tage stilling til, om det er nu, man vover det. Står planterne og har det godt i store potter, kan man godt vente lidt endnu.

Kommer der for kolde nætter, må man dække med fiberdug eller sørge for lidt varme, f.eks. en elradiator, som ikke koster ret meget i anskaffelse, men ikke er gratis at bruge. Men et drivhus fyldt med planter repræsenterer ikke bare en værdi i kroner, men er summen af en masse arbejde og vores havedrømme for i år.

Hvis tomatplanterne er ranglede, og der er langt op til de første ordentligt store blade, kan man plante dem et godt stykke dybere, end de har stået i potterne. De vil så udvikle nye rødder fra det stykke stængel, som begraves i jorden, og samtidig kommer første klase tættere til jorden, og der bliver på den måde plads til flere klaser, inden planten når op til glasset. De nye rødder giver planten ekstra vækstkraft.

Det er vigtigt, at tomatplanterne plantes i en god, velgødet jord ved plantningen. 5–10 l kompost pr. plante er tilpas, alt efter hvor meget kvælstof komposten indeholder. Komposten skal helst ikke være helt omsat, så næringsstofferne frigives løbende i løbet af de næste par måneder, når komposten nedbrydes. Man kan evt. tilføre ekstra gødning som jorddække senere. Har man ingen kompost, kan man gøde med lupingødning eller kyllingegødning, sidstnævnte lugter dog ret meget i et drivhus.

Ved udplantningen etableres opbinding, enten lodrette snore, hvorom planterne kan snos, eller stokke, som planterne kan bindes op til. Man kan også investere i spiralsnoede plantestokke, som de kan snos rundt om uden opbinding.

Udplantning af agurker og meloner er problematisk

Agurker og meloner skal have en jordtemperatur på 18° C for at trives ordentligt. Udplantes de i for kold jord, øges risikoen for svampeangreb på rødderne og hensygnende planter.

Indtil det er varmt nok i drivhuet, er det bedre at lade dem stå i store potter i drivhuset eller plante dem ud i plantesække – dæk evt. med fiberdug om natten. De kan kun tåle at stå i drivhuset om natten, hvis lufttemperaturen er minimum 10°, og også i den her uge har de fordel af at komme ind om natten.

Agurker er sarte og begynder let at hænge med bladene, når de plantes ud. Det kan man læse mere om i artiklen Agurker til drivhus. Hvis man har ekstra planter, kan man plante de resterende i større potter med god jord som backup planter, hvis de udplantede ikke klarer forholdene. Eller man kan så et par potter med et nyt hold – det kan godt nås.

Basilikum

Hvis man ikke selv har fået sået basilikum, kan man købe en potte i supermarkedet og prikle planterne herfra ud, eller stiklingeformere et antal af dem.

Hvis man vil have nogle af de mere specielle sorter, finder man dem næppe i almindelige planteskoler, men skal ud i specialplanteskoler. Det letteste er dog selv at så, og man kan sagtens nå at så basilikum endnu. Eller man kan tigge nogle stiklinger hos venner og bekendte.

Det er kun i varme somre, at man har held med at så og dyrke på friland. Den flotteste basilikum får man i drivhuset, men det går også fint at dyrke basilikum i krukker på en lun terrasse eller hjørne med masser af sol og læ. Men lige nu er det bedst at lade krukkerne med basilikum stå i drivhuset lidt endnu.

Sommerblomster kan plantes nu

Nu er risikoen for nattefrost ikke ret stor de fleste steder i landet. Men udelukkes kan det ikke helt. Der er med års mellemrum nattefrost helt ind i juni, men normalt kun på det, man kalder de mere udsatte steder. Her kender man god risikoen, venter med udplantning af de blomster og grønsager, som ikke tåler nattefrost.

Bor man ikke på sådanne udsatte lokaliteter, er det nu ved at være tiden, hvor man beslutter sig for at plante sommerblomster, trods den minimale risiko, som man må leve med.

Det bliver dejligt at få plantet krukker og beholdere til med flotte sommerblomster. Måske ser de ikke ud af så meget, lige når de plantes, men de vokser hurtigt til, og vi kan glæde os over sommerblomsternes lange og overdådige blomstring.

Hvis der skal plantes sommerblomster ud i bede og rabatter, hvor der har været forårsløgblomster, så er vintergækker, erantis og krokus ved at være nedvisnede nok til, at de kan fjernes. Alle tulipaner skal dog have lov til at stå og visne godt ned. Det plejer at passe med omkring grundlovsdag. Man kan evt. tvinge påskeliljernes blade ned som en slags grønt jorddække og plante ud imellem planterne. Men det er bedst at få ryddet bladene først, vandet og kultiveret jorden og evt. få tilført lidt ny kompost, inden sommerblomster plantes ud.

Hvis sommmerblomsterne kommer fra potter med et intakt godt rodsystem, er der ikke problemer med at plante ud, hvis man sørger for vanding. Er sommerblomsterne så små endnu, at de står i bakker, er der størst chance for succes, når man planter op til nogles skyede dage med regn elller regbyger. Bager solen fra en skyfri himmel, bør man i stedet for overveje en tur over en gang potter, indtil de har et godt rodsystem.

Man skal være opmærksom på, at planter, som er forkultiveret i ren spagnum har sværere ved at komme i gang med at sende rødder ud i den omgivende jord, end hvis plantejorden indeholder en andel almindelig jord. Se artiklen Planter i ren spagnum giver problemer ved udplantning.

Kulør for alle pengene eller farveharmoni

Sommerblomster sætter kulør på haven, og enten kan man give pokker i farvesammensætninger og bare gå efter det store frodige farveorgie, eller også kan man skabe smukke bede og krukker med afstemte farver eller måske flere arter i en enkelt farve til en krukke eller et bed. Blomster med grønne og lime blomster er altid gode til at sætte ind til de mere farverige blomster.

Men inden man køber og planter, så husk at planter kun bliver til store flotte planter, hvis de får den sol/skygge, som arten kræver. Planter til fuld sol bliver ynkelige i halvskygge, og skyggeplanter trives slet ikke i sol.

Tidlige kartofler giver mulighed for ny afgrøde på arealet

De tidlige kartofler er nu store flotte planter, og der er kartofler under på størrelse med hasselnødder eller større, hvis de er sat under plast sidst i marts eller først i april. Har man sat kartofler allerede midt i marts eller forkultiveret inde og haft dem under plast og fiberdug, er kartoflerne måske ved at være så store, så man kan hente til de første kartoffelmadder eller til en hel middag. Men det kolde vejr forsinker de nye kartofler, så de fleste vil ikke kunne pille de første små kartofler før til Grundlovsdag.

Fordelen ved at fremdrive så tidlige kartofler er ikke kun de lækre nye kartofler, men også at man kan nå to fulde afgrøder på et stykke jord. Man kan nå at plante f.eks. majs, kål, porrer, knoldfennikel eller så bønner efter kartoflerne. Så det er bare med at spise løs.

Squash, græskar og sylteagurker er også en mulighed som 2. afgrøde efter tidlige kartofler. Til græskar høster man som start bare 1–2 toppe, så kan man plante ud i et hul med læ. Derefter graver man op, så græskarplanterne gradvis får mere plads. Drueagurker kan man plante ud i læ i midterrækken i et bed, efterhånden som man graver kartoffelrækken op. Inden de når at danne lange sideskud, har man spist de andre to rækker.

Kartofler med sortbenssyge

Men netop som det ser allerbedst ud i kartoffelrækkerne, er der pludselig planter, som ser syge ud, bliver gullige, bladene krøller, de vokser ikke mere, og der kommer kun få og små kartofler. Graver man dem op, kan man se, at stænglerne er helt sortbrune fra jordoverfladen og ned mod rødderne. Det er sortbenssyge – sygdommen stammer fra inficerede læggekartofler. Selv certificerede læggekartofler kan være inficerede, men det drejer sig normalt kun om enkelte planter. Planter med sortbenssyge fjernes helt fra haven.

Fjern også alle fremspirende kartoffelskud fra de kartofler, som man ikke fik med op sidste år. Hvis de er inficeret med kartoffelskimmel fra sidste sommer, kan de starte et tidligt og helt lokalt udbrud af kartoffelkimmel. I øjeblikket er det dog alt for koldt til, at kartoffelskimmel trives.

Gåsebiller i græsplænen

På lette jorde er man mange steder plaget af gåsebillernes larver, som laver skader på græsplænen. Gåsebillerne sværmer fra sidst i maj hen over græsplænen, hvor de lægger deres æg. Den langsigtede løsning er at få forbedret jorden i græsplænen, så den kan indeholde mere fugtighed. Det gøres ved hvert år at tilføre græsplænen et lag harpet kompost. Den kortsigtede løsning er at købe nematoder og vande dem ud på plænen først i august. Nematoderne formerer sig inde i larverne, æder dem og opsøger nye ofre. På sigt er det kun en forbedring af jorden, der gør det endeligt af med plagen.

Perfekt vejr til at så græsplæne

Har man ikke nået at få sået den ny plæne endnu, eller få repareret huller i plænen, så er den kommende uge en god mulighed – måske den sidste, inden det bliver sommer og dermed for tørt til at så.

Gøgespyt

På mange af havens planter kan man lige nu opleve spytklatter. Der er hverken frække drenge eller gøgen, der er synderen – selv om det populært kaldes gøgespyt. Det er almindelig skumcikade, der har anbragt deres yngel inde i et slimet sekret, som ligner spyt. Hvis man med f.eks. en pind ødelægger spyttet, dukker der en eller flere små grønne nymfer op. Planterne tager ikke skade, så tag det som en oplevelse af, hvor rig naturen er på variationer, når det gælder om at få »børnene« godt på vej.

Havefestival i weekenden hos Haveselskabet

Haveselskabet har i år arrangeret en Havefestival i weekenden den 30.-31. maj. I Havefestivalen er tilmeldt 300 private haver over hele landet, som åbner havelågen for besøgene. Alle er velkomne til at besøge de åbne haver, som er meget forskellige, Tag en tur rundt til de mange smukke, sjove, anderledes, skæve og pæne haver, og lad dig inspirere.

Ny bog: Paradisæbler – smagen af Nellemanns Have

Paradisæbler – det er kun til pryd, tænker de fleste. Og de er smukke både i blomst og med frugter. Men de kan også bruges i køkkenet. Til gele og marmelade, hele syltede, tørrede til müsli, til snaps, til most og endda til at spise friske. Men sorterne er meget forskellige, både i smag og hvad de kan bruges til.

Der er et utal af sorter at få fat i nu, hvor man har reddet og dokumenreret den største samling af paradisæbler i Europa i Nellemanns Have ved Frederikshavn. I det arbejde har Frederikshavn Kommune ydet økonomisk tilskud, Nellemanns Haves venner har ydet et meget stort arbejde, og Margit og Villy Mougaard fra Blomstergården ved Viborg har stået for registrering af de mange sorter. Desuden har man lavet en afprøvning af, hvad de enkelte sorter kan bruges til, deres smag m.m. Bl.a har Anne Hjernøe været med i smagningen og har leveret en række opskrifter. Forfatterne til bogen er Margit og Villy Mougaard, og heri de en stor viden både om paradisæbler og de mange sorter plus en række opskrifter. Læs bogen, inden du vælger sorter, så du ved, hvad det er, du planter. Og så er det så heldigt, at du kan få fat i sorterne, da de er opformeret eller kan opformeres hos Blomstergården i Viborg. Bogen er et resultat af demoprojektet Nellemanns Have for plantegenetiske ressourcer under NaturErhvervstyrelsen. Bogen kan ikke købes, man får den som velkomstgave, når man melder sig ind i Nellemanns Haves venner eller Blomstergårdens venner, oplyser Margit Mougaard. Man skal selv betale portoen ved evt. forsendelse af bogen.

Ny bog: Syren bogen

Lige nu dufter syrenerne dejligt, både i haver og hegn, og det er netop det den ny bog Syrenbogen. En hyldest til de sydfynske syrener, handler om. Dels historien om syrenerne, som kom til Vesteuropas slotshaver i 1600 tallet fra Balkan, og deres vej til bondehaver og som hegn i bondelandet. Bogen er skrevet af Nina Kirstine Brandt, Betty Jacoby og Henrik Jessen Toft, som alle tre bog i det sydfynske landskab med syrenhegn.

Bogen er også en gennemgang af alle de mange sorter, der er blevet forædlet frem. Der er enkelte og dobbelte blomster i forskellige typer og nuancer, og syrener findes også i forskellig højde, og er faktisk fine til at dyrke i krukker. Der er selvfølglig også et afsnit om at dyrke og formere syrener, men netop forædling er ikke for amatører, da det er bedst at pode på syrenarter, der ikke sætter det hav af rodskud, som næsten er det eneste dårlige, man kan sige om syren. Det er så heldigt, at vi I Danmark har den planteskole med det størst udvalg af syrener i Europa, så er man til nye syrensorter kan man ikke kun finde inspiration i bogen, men der er også muiigt at få fat i dem.