Havenyt uge 31, 2015

Sommeren har i år har været ret kølig det meste af tiden, og det har givet langsommere vækst, især de steder, hvor der også har været meget tørt. Nu får vi til gengæld masser af nedbør og dermed god plantevækst.

I år er det først nu, at der er ved at komme mange modne tomater, og de smager ikke helt så søde som i varme somre. Til gengæld vokser gulerødder, porrer, selleri og de andre »danske« grønsager fortræffeligt med lidt vekslende sol, skyer og regn og ikke for varmt vejr. Denne uges nedbør vil sætte gang i væksten – ikke mindst hvis vi også kan få lidt varme oveni. August er som altid overflodens tid i køkkenhaven, det er bare at gå ud og vælge i den næste måneds tid.

Men regn i mange dage giver gode betingelser svampesygdomme, og regnen tager let pynten af havens blomster. Men fortvivl ikke, der springer nye blomster ud, og går der f.eks. skimmel i tomaterne, så kan man stadig nå at så f.eks. en række salat, lidt spinat, dild, pak choi eller rucola i stedet for. Eller man kan så en grønafgrøde for at gøre jorden bedre og binde næringsstofferne.

Når vi løbende får lidt regn, kan vi komme i jorden, og det er en stor fordel at kunne så og plante nye afgrøder, eller måske bruge feriedage på at omlægge haven. Hvis man drømmer om et drivhus, så er sommeren en fin tid at sætte det op på, så det er klart til næste forår, og i efteråret kan man nå at dyrke mange bladgrønsager til salatskålen.

Fugtig jord betyder selvfølgelig også, at ukrudtet spirer, og gør man ikke en indsats nu, så ender haven snart med det flotteste grønne plantedække af diverse ukrudtsarter. Det er ikke særligt sjovt at komme hjem fra ferie til en have med liden nælde, sort natskygge og melder i knæhøjde, men det kan godt være modtagelsen efter flere ugers fravær. Ukrudtet eksploderer nærmest i vækst nu, hvor der er kommet regn. Det har stået og »puttet« sig i tørken, så vi ikke har set, hvor meget ukrudt, der var spiret frem.

Tørring af løg

En let fugtig jord gør det også lettere at høste løgene, som de fleste steder er ved at være høstklare – det ser man ved at stænglen bliver blød og toppen lægger sig ned. Det er en noget senere løghøst end de foregående år.

Når året løghøst skal tørres, er det lettest med masser af sol og tørt vejr, hvor man kan lade løgene ligge på jorden og tørre. Er vejret mere ustabilt og med byger, så må de allerede fra høst hænges op til tørre et sted, hvor de ikke udsættes for regn, f.eks. under et tagudhæng eller i en luftig carport. De kan også lægges på netrammer ude i sol og blæst, men må så dækkes mod nattefugt og regn.

Normalt kan løg tørres færdige udenfor i løbet af et par uger. Det er kun i ekstremt våde eftersomre, at det kan blive nødvendigt til sidst at tage dem ind til eftertørring.

Så et nyt hold salat til efterårsbrug

Den først såede salat er nu ved at gå i stok. Hvis man ikke skal bruge jorden til at så ny afgrøde på, kan man lade nogle salatplanter stå og blomstre. De kan blive næsten mandshøje. Hvis der kommer perioder med tilpas tørt vejr i eftersommeren, kan man høste salatfrø til at så til næste forår.

Det er en god ide at så et nyt hold salat til efterårsbrug. Lige nu er det allersidste chance for at så, hvis salathovederne skal kunne nå at blive færdigudviklede. Det er vigtigt at så de hurtigstudviklende sorter til efterårsdyrkning. Ellers kan man så nogle af de mange flotte sorter af pluksalat.

Salatfrø spirer ikke, hvis temperaturen er over 21° C, men med lidt snilde er det muligt at så salat ved sommertemperaturer. Lige nu er temperaturen dog ikke et problem.

Flotte sommerblomster

Krukkeplanterne er forslugne, og der er nok at gøre med vandkanden, selv om der ofte kommer regn fra oven. Krukkerne er ved at være fyldt til bristepunktet med velvoksne planter, og det betyder hyppig vanding, når solen bager dagen lang. Sommerblomsterne har stadig nogle måneder foran sig, så det er en god ide at overveje, om de skal gødskes, enten topdresses eller vandes med gødningsvand.

Havens blomsterflor er på sit højeste lige nu – især sommerblomsterne står allerflottest i de kommende uger. Ofte køber man nye stauder med øjnene, og så bliver det let købt flest af dem, som blomstrer i de gode plantemåneder i april/maj og september. Hvis man mangler blomster i staudebedet her efter ferien, så se på mulighederne, skriv ned og køb om en måned, når det er plantesæson igen. Hvis man ikke kan vente, så køb bare nu, men husk at holde de nyplantede i fugtig jord den næste gode måneds tid, så de kommer godt i gang.

Rådproblemer i fugtig vejr

Fugtigt vejr giver uværgeligt småproblemer med råd- og skimmelangreb på både knopper, blomster, blade og frugter, især hvis de allerede er beskadigede.

I drivhuset giver høj luftfugtighed let problemer med skimmel på blade og rådpletter på store peberfrugter, og det er derfor vigtigt at have fuld udluftning. Tomater og agurker kan fint klare åbne vinduer her midt på sommeren. Døren kan også stå åben, hvis det ikke blæser direkte ind. Luft er vigtigere end et par graders varme mere, når vi er så langt hen på sommeren.

Høj risiko for kartoffelskimmel

Stort set i hele landet er der høj risiko for kartoffelskimmel lige nu. Så hold godt øje med kartoffelbedene, hvis de ikke allerede er ramt, og du har måttet toppe kartoflerne af.

Kartoflerne er så langt i deres udvikling nu, hvis de er sat midt i april, at de er store og flotte, så man kan vælge af toppe kartoflerne af forebyggende, så man er sikker på, at knoldene ikke udsættes for skimmelangreb. Kartoflerne skal blive liggende i jorden i ca. 3 uger, inden de tages op. De skal nå at afmodne og danne en god overflade, inden optagning, tørring og opbevaring.

Bekymringen for kartoffelskimmel på det her sene tidspunkt er især, om den angriber de store flotte tomatplanter, som netop er ved at få modne tomater på friland, eller måske er de endnu kun grønne. Her er der god grund til at være på vagt og fjerne alle angrebne blade. Og sørge for god luft mellem planterne – fjern alt ukrudt, da det giver mindre luftskifte i bedet.

I drivhuset kan der også forekomme angreb – her gælder det om at have maksimal udluftning og tørre blade. Vand så vidt muligt kun på solrige dage, så jordoverflade og blade kan nå at tørre hurtigt.

Hvis frilandstomaterne angribes på mange blade, så er det ofte det mest fornuftige at fjerne alle blade og håbe, at frugterne ikke er nået at blive smittet. Er stænglen angrebet, så fjernes hele planten øjeblikkelig, og evt. store grønne og farvede frugter plukkes af og lægges i en kasse til eftermodning.

Selleribladplet

Selleribladplet kan nærmest eksplodere i et vejr med hyppige regnbyger, da smitten spredes med vandstænk. Der er kun et at gøre: Fjerne angrebne blade effektivt og væk fra køkkenhaven. Gør man det effektivt hver eller hveranden dag, kan man måske stoppe angrebet.

Persillebladplet

Persillebladplet ligner selleribladplet i miniudgave. Her er det nærmest små prikker, og det er som ved selleribladplet de ældre blade, der angribes. Fjerne angrebne blade. Bredbladet persille angribes ofte mere end kruspersille.

Løgskimmel

Er løgene angrebet af løgskimmel, er det vigtigt at sørge for en ekstra omhyggelig tørring. Fjern løse løgskæl inden tørring. Og alt plantemateriale skal væk fra haven, da det ellers kan smitte næste års løgafgrøde. Løgskimmel går også på pibeløg og forårsløg, og det kan derfor være en god ide at fjerne denne smittevej ved ikke at dyrke overvintrende løg i et eller flere år.

Skurv på æbler og pærer

Fugtige sommerdage giver gode udviklingsmuligheder for svampen, som forårsager skurvÆbleskurv angriber kun æbletræer, men der findes en tilsvarende som angriber pære. Hvis frugterne allerede nu er meget angrebne, er det en god ide at fjerne dem, så træet kan bruge energien til, at andre ikke angrebe eller mindre angrebne æbler kan blive større. Tynd evt. ud i grenene, så der kommer mere luft ind i træets krone. Når man skal plante nye træer, er det en god ide at fravælge sorter, som er kendt for at få skurv.

Gitterrust på pæretræernes blade

Gitterrust er en svamp, der lever skiftevis på bladene af pære og enebær. De orange pletter er ikke til at tage fejl af. Du kan læse mere i artiklen Gitterrust/pæregitterrust.

Gul monilia på blommer og æbler

Det fugtigvarme vejr får antallet af rådne frugter på frugttræerne til at eksplodere. Især blommerne bliver hårdt angrebet af gul monilia, når de begynder at modne. Sørg for at fjerne angrebne frugter, så de ikke tørrer ind til mumier og smitter næste års blommer.

Visnende agurkblade

Begynder agurkplantens blade at blive lyse og gule, så er der stor sandsynlighed for, at der er et spindemideangreb i hastig udvikling. Spindemider er så små, at de nærmest ligner små sandkorn, og en lup er nødvendig for at kunne se dem. Det er muligt at købe rovmider og sætte dem ud på agurkbladene, men det skal ske hurtigt, inden der bliver for mange spindemider. Er angrebet allerede godt i gang, skal man overveje, om det kan betale sig at forsøge med rovmider. Her er det nødvendigt først at reducere angrebet ved at bruge insektsæbe, hvis man vælger at sætte rovmider ud, da de ellers ikke vil kunne overkomme antallet af spindemider.

En anden årsag til visne blade på agurkplanter er agurkskimmel. Sygdommen angriber planter indenfor græskarfamilien (også kaldet agurkfamilien), dvs. arter af agurk, melon, squash og græskar, men går især ud over agurk, som i løbet af en uge eller to kan visne fuldstændig. På agurk viser sygdommen sig hurtigt som gule, i starten klart afgrænsede og kantede, pletter på bladenes overside, som efterhånden flyder sammen og bliver brunlige.

Fremspirende ukrudt

Fremspirende ukrudt er kun et problem, hvis det får lov til at blive stort. Problemet vokser pludselig, når der efter en længere tør periode kommer regn. De små ukrudtsplanter bliver pludselig synlige på den mørke, våde jord, og der begynder at vokse nærmest eksplosivt.

Ukrudt kan let aflives ved hakning og kultivering, hvis det sker i kimbladestadiet. I rækker med grønsager kan man kvæle kimplanter ved hypning, og det kan bruges ved langt de fleste afgrøder i køkkenhaven. Dog ikke knoldselleri, agurker, græskar og jordbær.

Lige nu er det en god ide at hyppe jord op omkring gulerødderne, da der forhindrer grønnakkede gulerødder og gør det sværere for gulerodsfluen at lægge æg i bede, som ikke er dækket med net. Også i porrerækkerne er det en god ide at hyppe, da det giver længere hvidt skaft, men ikke væsentlig længere skaft. Vil man have porrer med langt skaft, skal man købe sorter med denne egenskab. De langskaftede sorter er som regel sommerporrer.

Masser af nyttige insekter

Der er et leben af insekter i haven, og det er svært at have et overblik over, hvad der er nyttige, og hvad der er skadelige insekter for vore planter. Men heldigvis er der hen over sommeren foregået en god opformering af nyttedyrene.

Mariehøns er vi normalt rigtig glade for i haverne, men hvis de bliver mange, kan de blive en plage. Det er i hvert således, de opleves, når de sætter sig på vore bare arme og ben. Mariehøns kan faktisk bide en lille smule. Men grundlæggende er det yderst nyttige insekter, hvis larver æder bladlus i hobetal, og i den milde vinter overlevede der rigtig mange, så der er lige nu ret mange mariehøns.

Der er også masser af snyltehvepse og svirrefluer, hvis afkom kan gøre det af med bl.a. bladlus. De letter næsten i sværme, når man nærmer sig de planter, som de er særligt glade for. Det er en god ide at bide mærke i, hvilke planter i haven, de søger føde i. Ved at plante disse insektplanter, kan man få flere af disse nyttige insekter, som kan være med til at holde antallet af skadedyr nede på et minimum.

Nogle af de sikre insektplanter er vild merian, græsk oregano, koriander, anisisop, persille, dild, mynte, løgblomster og honningurt. Hvis man studerer de enkelte arter kan man se, at nogle insekter foretrækker bestemte plantearter i højere grad end andre. F.eks. ser det ud til at snyltehvepse tiltrækkes ekstra af bl.a. mynte, kinesisk purløg og karryplantens blomster – de besøges dog også af svirrefluer.

Grønne valnødder til snaps

Man får en udsøgt snaps ved at lade grønne valnødder trække i neutral snaps i min. 3 måneder. Det er lige nu, at det er tid at høste et par grønne valnødder hertil. De skal være på størrelse med en stor hasselnød, når de høstes, og de skal høstes senest 15. august. I år er de ved at være store nok allerede.

Hvis man ikke selv har valnødder i haven, kan man sikkert få lov til at høste et par på et træ i nabolaget, hvis man spørger pænt. Bor man i de dele af landet, hvor valnøddetræer ikke trives, er det straks sværere. Måske har man forbindelser i de sydlige og østlige egne, så man kan få sendt nogle stykker. Der er mange opskrifter at finde på nettet – f.eks. hos Forenede Dram Bryggere.

Der er mange andre spændende urter og bær at lave snaps på, som man givet kan finde i egen have eller den stedlige natur – se årstidsartikler om snaps og bjesk.

Stiklingeformering af buksbom

Mange drømmer om lave buksbomhække rundt om blomsterbede og urtebede, og så kan det godt betale sig selv at lave planterne. Buksbom stikkes i august–september i sandblandet jord med sand øverst, enten i kasser eller direkte på bede.

Stiklingerne klippes 8–12 cm lange, og bladene fjernes på den nederste tredjedel af stiklingen. Dæk med hvid plast eller et par lag fiberdug. Stiklingerne skal stå et skygget sted. Til forår begynder planterne at slå rod og kan plantes ud i rækker eller i potter til næste efterår eller næste forår igen.

Der findes flere arter af buksbom. Det er en rigtig god ide at tage alle stiklingerne fra en busk, hvis man skal lave en hæk af dem, da man så er sikker på, at hækken bliver ensartet at se på.

Stiklingeformering af salvie

Stiklingeformering er den letteste måde af formere en lang række arter. Det kræver bare, at man gør det på det rette tidspunkt. Lige nu kan man f.eks. stiklingeformere salvie. Riv et skud af med hæl – det er det udtryk, man bruger for, at man river skuddet af en mere forveddet gren og får en lille stykke med af grenen. Skuddet sættes i en sandblandet jord og med 1 cm sand øverst. Sæt en hvid plastpose over og sæt potten eller kassen med stiklingerne et sted i skyggen. Man kan let se, om det lykkes, da de sætter nye skud, når stiklingen har dannet rod.

Plante jordbær nu eller senere

Vejret er perfekt til at plante nye jordbærplanter ud i med lidt regn hen over ugen. Men det kan knibe med, at de har slået rod endnu, hvis man satser på egne planter. Husk kun at bruge egne planter, hvis de er sygdomsfrie. Tidligere havde planteskolerne altid jordbærplanter til salg i august, men der er en tendens til, at de hellere vil sælge dem i det tidlige forår. Det er dog bedre, at plante de næste uger, så planterne har fået godt fat inden vinter.

Når man har taget de jordbærplanter, som man skal bruge, renses bedet for ukrudt og udløbere og gødskes, så planterne kommer i god vækst igen. Jordbær skal ikke gødskes for kraftigt, da kan give for frodig vækst og for få bær.

Det er vigtigt ikke at »rode« for meget i jordbærbedet – stiklingerne skal have lov til at danne rødder i fred. Men det er fristende i de her dage forsigtigt at hive ukrudt op med rode, bl.a. mælkebøtter, som har etableret sig inde i jordbærplanter, som skal blive stående og give jordbær næste år.

Jordbær plantes normalt med minimum 50–60 cm afstand mellem rækkerne. Det giver både god luftcirkulation i år med fugtigt vejr og nok lidt færre skimlede bær, og god plads til at gå og plukke bær. Man kan dog vælge at tættere planteafstand, f.eks. 3 rækker på et 120 cm bed, men så skal den miderste række evt. ryddes efter 1. år og senest efter 2. år. Bedet skal forberedes grundigt, og gerne tllføres kompost, da planterne skal vokse her i 2–3 år. Efter plantning holdes bedet fugtigt, indtil planterne er kommet i god vækst.

Mellem 1. års jordbær er der god plads til at dyrke en række hvidløg. Hvidløg sættes fra sidst i september og senest midt i oktober. Minusset er, at det er sværere at dække jordbærbedet med net mod fugle – i hvert fald bør man vælge blødnakkede hvidløgssorter og ikke hårdnakkede med stive meterhøje stængler. Man kan også vælge at så en 20 cm bred række med sneglebælg eller jordkløver mellem jordbærrene. Det holder på jordstrukturen vinteren igennem og giver en god jord, når det hakkes om i foråret.

Så grøngødning på de afhøstede arealer

Allerede nu er der efterhånden høstet en del afgrøder. Det giver mulighed for at så grøngødning i haven. Og netop nu er vejret med til at bredså grøngødning på fugtig jord og med regnbyger i de kommende dage. Eller måske så rækker med f.eks. moderatvoksende kløverarter, f.eks. jordkløver, eller sneglebælg ind mellem rækker med grønsager.

Hvis man har bygget nyt hus, kan det også være en god start at så jorden midlertidig til med grøngødning, som bare kan fjernes, når man har fået lavet en plan for haven og skal til at plante.

Hvis jorden ikke er særlig god, er det en god ide at give den en jordforbedringskur. En jordforbedringskur virker dels ved den direkte løsnende jordbearbejdning, dels ved at rødderne gennemvæver jorden og endelig ved, at jorden tilføres en mængde organisk stof, når den store grønmasse indmuldes sent efterår eller formulder efter nedfrysning.

På en almindelig god havejord er der ikke brug for at give en jordforbedringskur. Men jorden indeholder stadig mange næringssalte, som udvaskes med regnen, hvis der ikke er planter til at optage dem. De udvaskede næringsstoffer går haven glip af. Og når de udvaskes til havmiljøet, er de med til at skabe efterårets iltsvind. Det er derfor en særdeles god ide at så en efterafgrøde, som kan optage og oplagre plantenæringsstofferne vinteren over. En mindre del af grøngødningen kan være kvælstofsamlende planter, så man ikke kun opsamler næringstoffer, men også tilfører haven ny ressourcer af kvælstof.

Syltning og frysning af overskuddet fra haven

Lige nu er der nok selv i den mindste have af og til flere afgrøder, end man kan følge med til at spise. Hvis man har en fryser, kan det meste gemmes her til senere brug, men det er vigtigt, at man har styr på, om grønsager skal blancheres før nedfrysning, da det er afgørende for, om de er brugbare. Bønner og ærter skal f.eks. blancheres. Bær kan nedfryses uden blanchering, men drys gerne med lidt sukker, så er det lettere at tage lidt bær fra en pose.

Men det er sjovere at sylte et par glas marmelade, lave et par flasker saft eller kaste sig ud i eddikesyltning af drueagurker eller asier. Man kan også sylte surt med en blanding af løg, agurker, bønner, blomkål, rød peber og gulerødder i en krydret sauce – det kaldes pickles. Pickles er i øvrigt fin at bruge til hjemmelavet remoulade. En anden mulighed er at lave pesto af havens krydderurter.

Hjemmegjort er velgjort og velsmagende og noget helt andet end at købe sig til tingene. Især hvis man tør eksperimentere med at bruge havens krydderrurter og mange grønsager i nye kombinationer. Og man kan næsten ikke få for meget af havens overflod på glas – det er altid gode værtindegaver, eller de kan gemmes til jule- eller fødselsdagsgaver til familie og gode venner. Forsyn glassene med fine etiketter, hvor modtageren kan læse, at indholdet er hjemmeavlet i din have. Man skal være stolt af sine gode produkter.

Det er i øvrigt tilladt at sælge egne hjemmesyltede produkter i en lille vejbod – hvis du selv har avlet de anvendte bær, frugter og grønsager. Du kan også sælge friske grønsager, bær og frugt fra egen have – du skal ikke indhente tilladelse hertil. Men du må ikke skrive at det er dyrket økologisk, medmindre du er registreret økologisk avler. Du kan læse mere om reglerne i artiklen »Dyrk og sælg« i medlemsbladet Pratisk Økologi 4/2015.