Havenyt uge 9

Af Karna Maj, freelance haveskribent, Karnas Køkkenhave

Nu kommer foråret – ifølge kalenderen. Men marts starter med nattefrost de fleste steder, og der er stor risiko for både slud og sne i denne uge. Skiftevis frost og tø er en rigtig dårlig kombination for havens planter. Heldigvis klarer alle de fine forårsblomster lidt vinterligt vejr, og de liver op i tøvejret om dagen.

Men nyd solen og de udsprungne erantis og vintergækker. Krokus står allerede i knop på lune steder, og bare lidt sol får dem til at åbne sig.

Erantis

Erantis blomstrer og samtidig spirer nye små erantisplanter frem. Om nogle år er der helt gult af erantis her – hvis man holder hakken væk, til de er visnet ned. Foto: Karna Maj

Der er næsten 11 lyse timer i døgnet, når vi når til marts. Og netop lysmængden er afgørende for alle de små planter og spirer, som snart dukker op i potter og såkasser inde i vindueskarmen. Det er nu, der skal sås chili og sommerblomster med lang udviklingstid. Og med tiltagende lys, kan vi i de kommende uger gå i gang med at så endnu mere. Allerede nu kan man så tomater og selleri, men det kan også vente en uge, hvor der bliver mere lys, så planterne bliver mindre ranglede.

I køkkenhaven er det endnu for tidligt at gå i gang med bearbejde jorden. Den er for våd til at gå i gang med at forårsklargøre, og med udsigt til mere frost og sne, så skal vinterdækket blive liggende. Køkkenhaven er et lidt trist syn, selvom både rosenkål, grønkål og porrer har klaret den korte vinter med frost godt. Man kan stadig finde fine rosenkål, og der er også stadig gode porrer. De lune dage vil hurtigt få de nye små blade i persille- og kørvelrækkerne til at vokse. Purløg og rabarber er også synlige, og her kan det være en god ide at dække dem mod vinterligt vejr. Rabarberne kan man sætte en omvendt sort spand over, så drives de frem og beskyttes. Vårsalaten står med fine grønne bladrosetter – lige til at høste til salatskålen, og den klarer både frost og sne.

Rabarber på vej med blade i starten af marts

Har man en tidlig rabarbersort, er de allerede begyndt at sætte an til blade, eller bladene er allerede begyndt at vokse. De kan godt tage lidt skade af vintervejr, så her kan det være en god ide at give lidt dække de kommende dage og især nætter, hvis man gerne hurtigt vil kunne høste de første rabarberstilke. Foto: Karna Maj

Der er et par små job derude, som trænger sig på. Vil man have tidlige kartofler, skal der lægges klar plast ud over bedet nu, og har man hvidløg, som ikke blev lagt i efteråret, kan det lige nås her ved indgangen til marts. Det er dog langt fra alle steder, at jorden er tørret så meget op, at den er klar til at bearbejde, og så må man vente. Og så er der drivhuset, som det er en god ide at gøre rent her ved starten af marts – men mon ikke det er for koldt i den her uge?

Havenyt.dk går ind i sin 14. havesæson

Landsforeningen Praktisk Økologi startede Havenyt.dk den 1. marts 2002 for at inspirere flere til at dyrke mere have på en mere miljøvenlig måde. Nu er vi på vej ind i den 14. havesæson, hvor danske haveejere kan hente gratis inspiration og viden på Havenyt.

Men det kan kun lade sig gøre, fordi vi har så mange frivillige forfattere, fotografer og eksperter, og desuden mange gode og trofaste annoncører. Ellers var det ikke muligt.

Vi vil gerne have, at endnu flere haveejere kommer til at kende os. Så giv på samme tid os en fødselsdagsgave og dine venner en havehilsen her ved starten på foråret. Med andre ord skriv til dine venner, som dyrker have, og fortæl om Havenyt.dk. Eller del os på Facebook med dine venner.

Tænk især på, om der er nye haveejere i din bekendtskabskreds – de har måske brug for at få det ugentlige nyhedsbrev, hvor de kan læse om de aktuelle gøremål i haven, og se nye artikler, svar og aktuelle arrangementer.

Her kan man tilmelde sig det ugentlige nyhedsbrev

Fanny Møller er ny redaktør på Havenyt.dk

Netop på årsdagen for starten på Havenyt.dk byder vi vores nye redaktør Fanny Møller velkommen på Havenyt.dk. Hun afløser Karna Maj, som fratræder som redaktør med udgangen af marts måned.

Fanny Møller er landskabsarkitekt, og hun har masser af praktisk haveerfaring fra sin store fritidshave på 5000 m² lige uden for København.

Du kan læse mere om Fannys syn på have, natur og økologi og se en masse billeder fra hendes have i nyhedsartiklen Fanny Møller – ny redaktør på Havenyt.dk

Mon vi får så meget sne i denne uge? Det smukke vinterbillede er taget af vores ny redaktør Fanny Møller i hendes have. Foto: Fanny Møller

Dyrkning i vindueskarmen

Hvis man har været tidligt i gang med at så, er der allerede småplanter eller spirende planter på vej i vindueskarmen, og det er rigtigt livsbekræftende at gå og nyde synet af de små grønne spirer og kimplanter.

Der er nu lys nok til, at du kan begynde at så og få gode planter uden supplerende plantelys. Planterne bliver dog flottere og mere kompakte, hvis de får supplerende lys den næste måneds tid. Så har du lyskilderne, så brug dem lidt endnu. Men ellers går det også uden. Du kan evt. sætte en reflekterende eller hvid plade op bag planterne ind mod rummet, så lyset kastes tilbage.

I den kommende uge er det en god ide at begynde at så drivhustomater, auberginer, løg og sommerblomster med lang udviklingstid. Og selvfølgelig chili, hvis de ikke allerede er sået. Hvis man går efter store knoldselleri, så skal de også sås nu. Bladselleri og mindre selleriknolde er det tidligt nok at så om 1–2 uger.

Spinat

Danske grønsager som salat, spinat, kål, knudekål skal i modsætning til tomat og chili placeres køligt under forkultivering. Her er det spinat, som spirer frem. Foto: Karna Maj

Tidlige kartofler under plast

Det er nu, man skal gå i gang, hvis man vil have nye kartofler i haven til grundlovsdag. I år falder pinsesøndag allerede den 15. maj, så man skal i gang med at forkultivere kartoflerne indenfor nu, hvis der skal nye kartofler på pinsebordet…

Der skal købes læggekartofler nu, de skal sættes til spiring, og jorden ude på friland skal dækkes med klar plast. Hvis man vil have nogle rækker tidlige kartofler til grundlovsdag, så er der tre helt nødvendige forudsætninger for, at det lykkes:

  • En meget tidlig kartoffelsort.
  • Gode forspirede kartofler.
  • Jord skal opvarmes inden sætning til min. 8° C – derfor skal jorden dækkes med klar plastik omkring 1. marts.
  • Efter fremspiring fjernes plasten og erstattes med fiberdug.

Når man vil dyrke tidlige kartofler er det vigtigt, at man køber en af de meget tidlig sorter, f.eks. Sofia, Hamlet, Hela, Revelino, Marabel, Primula eller andre tidlige sorter. Hvis man har en bestemt tidlig sort, man plejer at sætte, så brug den. Ellers risikerer man, at familien overhovedet ikke synes, at det smager af nye kartofler. Det kan være et problem at få fat i læggekartofler her sidst i februar, men det ser ud til at butikkerne er tidligt ude med læggekartofler i år. Ellers er det i hvert fald muligt at bestille i nogle netbutikker allerede.

De middeltidlige kartofler, som først skal lægges midt i april, skal først lægges til spiring efter midten af marts.

Forspiring af kartofler

De tidlige kartofler lægges til spiring i et rum med godt med lys – helst lagt i ét lag. Hvis luftfugtigheden ikke er høj nok, mister de let spændstighed, men de kan fint bruges alligevel. Det kan evt. forebygges ved at spraye med lidt vand. Lyset sikrer, at de får korte farvede spirer, så de er lettere at lægge, uden at spirerne knækker.

Temperaturen i rummet bestemmer, hvor mange spirer, der kommer. Spires der ved 10–15°, kommer der mange spirer, spires der ved 6–8°, kommer der kun få spirer. Hvis man vil have store kartofler, skal hver læggekartoffel kun sætte 2–3 spirer. Det er store kartofler, vi er interesserede i til tidlige kartofler. Men hvis man er kommet lidt sent i gang med forspiringen, kan det være fristende at spire ved den højere tempertur, fordi det går hurtigere.

Man kan forkultivere kartofler, hvis man har f.eks en udestue. Her kan man sætte nogle af kartoflerne i jord i store urtepotter, spande med hul i bunden, mælkekartoner uden bund, og kartoffelpotter, som kan købes på nettet eller i planteskoler. De forkultiverede planter kan sættes ud i drivhuset senere, når de er 10–15 cm høje – og nattefrosten er væk. Men det er vigtigt, at de står meget lyst, når planterne kommer op, og at der ikke er alt for varmt, da de ellers bliver ranglede. Planter i mælkekartoner/mindre potter skal plantes ud i haven under beskyttede forhold og i forvarmet jord, inden de bliver for store, da de hurtigt har brug for mere jord til at vokse i.

Kartofler lagt til spiring

Kartoflerne er lagt til spiring et lyst sted, så de får korte tykke spirer, som ikke knækker så let ved lægningen. Foto: Karna Maj

Dæk jorden med klar plastik omkring 1. marts

Hvis man vil gøre sig håb om tidlige kartofler på friland, er det vigtigt, at jorden dækkes med plastik snarest muligt. Jo før jo bedre.

Det er vigtigt, at det er klar plast, så solen kan varme jorden op. Plasten forhindrer, at vandet fordamper, og at der forbruges varme hertil. Hvis jorden er til det, er det en god ide at løsne jorden med en gravegreb og tilføre gødning eller kompost, inden der dækkes med plast. Har man ikke kompost, køber man en pose tørret husdyrgødning. Kartoflerne skal have de nødvendige næringstoffer for at kunne vokse. Er jorden alt for våd, venter man med jordarbejdet og gødskningen til jorden er varm, og kartoflerne skal i jorden.

Kartoflerne kan sættes, så snart jorden er 8°, og det ser ud til at vinteren er slut – som regel i sidste halvdel af marts. Lige nu er jordtemperaturen kun ca. 1–3° C, og den falder i løbet af ugen. Du kan se den aktuelle jordtemperatur i dit lokalområde plus en prognose på Landbrugsinfo.

Det er en god regel at lægge plastfolien over bedet til tidligere kartofler 1. marts, så glemmer man det ikke. Også selvom der loves frost og sne. Foto: Karna Maj

Jordskokker og hvidløg kan sættes i marts

I starten af marts kan man nå at sætte hvidløg, hvis man ikke fik gjort det i efteråret. Det giver mindre udbytte, og hver dag tæller i det regnskab, så det er med at få sat dem, så snart jorden tillader det. Lidt nattefrost betyder ikke noget – de skal sættes med spidsen 2–3 cm under jordoverfladen.

Har man høstet topløg fra slangehvidløg, kan de sås i det tidlige forår, og de vil nå at udvikle sig til pænt store étfeds hvidløg som dem, man kan købe. Læs såvejledningen her: Hvidløgs-oplevelser med topløg af Estisk Rød. Topløg kamn man tit finde til frøbyttemarkeder, f.eks. Frø POPups

Topløg

Topløg kan sås ret tæt – her er de fordelt meget omhygeligt med lige stor afstand. Redskabet til at kultivere med er skaftenden af håndredskabet Gardenscepter. Foto: Karna Maj

Jordskokker kan man sætte i både februar og marts på et tidspunkt, hvor jorden er til bearbejde. Det er bedst at få sat jordskokker, inden de begynder at danne spirer. Især hvis de ikke kan plantes umiddelbart efter opgravning. Hvis man vil kunne skrælle sine jordskokker, så er det en fordel at vælge så runde og lidt knortede knolde som muligt som sættemateriale.

Drivhuset i marts

Selv om vi kun er i starten af marts, så er forårssolen stærk, når den endelig bryder frem. Og på solskinsrige dage, kan det blive ret lunt derinde. Også på dage, hvor der om natten er frostvejr.

I drivhuset skal man især holde øje med temperaturen, hvis man har overvintrende planter, måske er det bedre at lufte lidt ud om dagen, så der ikke bliver så store temperaturforskelle i løbet af få timer.

Det er vigtigt at holde øje med, at planterne ikke tørrer ud i drivhuset, når det begynder at blive lunere herinde på solskinsdage. F.eks. kan rosmarin ikke tåle alt for fugtig en jord om vinteren, men går det for meget til den anden side, så planten tørrer helt ud, smider den bladene, og de kommer ikke igen, men efterlader nøgne grene. Og har man overvintrende spinat og orientalske bladgrønsager, så har de brug for vanding, da de allerede sætter mange nye grønne blade

sennep, vinterkarse og orientalske bladgrønsager i vækst i driv

Flere forskellige slags sennep, vinterkarse og orientalske bladgrønsager i vækst i drivhuset sidst i februar. Foto: Karna Maj

Men selv om solen skinner om dagen, kan det måske ikke holde drivhuset helt frostfrit, når vi har nattefrost. Derfor skal alle planter, som ikke tåler lave temperaturer, dækkes ved udsigt til frost. F.eks. med to lag fiberdug.

Selv om der er nattefrost, så kan man godt overveje at sætte en drivbænk op inde i drivhuset eller lave en tunnel med fiberdugoverdækning til at så radiser, spinat, salat, dild osv. i. Det vil hæve jordtemperaturen. Kan man ikke vente med at så til nattefrosten igen forsvinder, kan man starte med at forkultivere spinat og salat inde i en vindueskarm ved 10–15° varme. De kan så flyttes i drivhuset, så snart det bliver lunere.

Bladgrønt høstet i drivhuset: forskellige slags sennep, vinterkarse, orientalske bladgrønsager. Alle har en lidt stærk smag, som giver smag til salatskålen, hvor den købte salat eller spidskål ikke smager af ret meget. Foto: Karna Maj

Høst blade til salat i haven

Det spirer frem ude i haven, og måske kan du gå en tur ud og plukke en håndfuld frisk grønt til at peppe en skålfuld salat op med. Har man forskellige slags sennep og orientalske bladgrønsager i drivhuset, så kan der allerede høstes. Er der ramsløg, bibernelle, sødskærm, vårsalat, forårsløg, pibeløg m.fl., kan der høstes på friland.

Salat fra haven sidst i februar: Mælkebøtte, spansk kørvel, spinatsyre, rødnervet havesyre, unge bibernelleblade (Sanguisorba minor), bladbede, vild rucola, unge violblade og purløg. Mælkebøtte høstes bedst ved at skære hele rosetten af med en smule af roden, og så hive bladene af roden, når de skal skylles. Det er almindeligt at spise mælkebøttesalat om foråret i bl.a. Frankrig. Foto: Lene Palmer

Men ikke alt kan spises – der spirer også giftige planter frem ude i haven lige nu – alle de mange forårsløgplanter er mere eller mindre giftige og nogle kan forveksles med ramsløg på udseendet, men ramsløg dufter kraftig og dejligt af hvidløg, det gør de andre ikke. Læs mere i artiklen Ramsløg eller dødeligt giftige blade?.

Nyt drivhus til haven

Mange går og drømmer om et meget større og flottere drivhus. Hvis man vil gøre alvor af at købe nyt drivhus, så skal man til at beslutte sig nu, hvis man skal nå at få det leveret, sat op og gjort det klar til at flytte planter ind i i maj måned. Allerbedst ville det være, at det allerede stod klar i april, så man kan nå at få maksimal glæde af det hele foråret til forkultivering.

Inden man køber drivhuset, skal man overveje, hvor der er en solrig plads til det i haven, hvor stort det skal være, hvordan det skal se ud, om det skal være glas eller polycarbonat, hvilken sokkel, der skal bruges.

At sætte et drivhus op, er ikke noget, man gør på en enkelt weekend, og slet ikke, hvis man vil sætte det op på en solid muret sokkel. Og så er der alle detaljerne, da man ofte kan vælge mellem flere typer døre, der skal placeres vinduer, og det skal indrettes med gange og måske en siddeplads, hvor man kan nyde forårssolen og planterne. Noget af det vigtigste er, at der er et stort nok udluftningsareal, så temperaturen kan holdes nede om sommeren. Udluftningsarealet skal være 10–15% af gulvarealet.

Du kan finde leverandører af mange og meget forskellige drivhuse i Forhandlerguiden.

Skræl græstørv af i det tidlige forår

Hvis man har planer om at anlægge nye blomsterbede eller køkkenhave og her vil skrælle græstørv af, så kan det fint udføres her i det tidlige forår, selv med nattefrost. Det er hårdt arbejde, så man skal nok holde varmen. Det er kun nødvendigt at fjerne toppen af plænen med græssets vækstpunkter. Jo mere af græsrødderne, man efterlader, jo bedre bliver jorden i bedet. Græstørven komposteres og føres tilbage til jorden til efteråret eller næste forår.

Man kan også vende græstørven nedad til nye køkkenhavebede, og det giver klart den bedste og mest næringsrige jord. Men sådanne bede er ikke så lette at bearbejde fint til f.eks. såning af køkkenurter, men de er egnede til udplantning af kål, majs, græskar. Se mere i artiklen Anlæg en køkkenhave i græsplænen.

Afskrælning af græstørv.

Hvis plænen er tynd og fyldt med ukrudt som her, er det let at skrælle græstørven af. Er det en kraftigvoksende plæne kan det være nødvendigt at stikke den ud i firkanter, før man skræller tørven af. Foto: Karna Maj

Planlæg din have – måske med professionel hjælp

Der er mange, som står med en helt ny have i år, eller bare vil have gjort noget ved den, man allerede har. Spørgsmålet er, om man bare skal gå i gang med selv at planlægge, eller man skal overveje at søge professionel hjælp. De fleste erfarne haveejere med passion for planter har ikke brug for hjælp til plantevalget, men måske til indretning af haven og haveæstetik.

Hvis man ikke har ret megen viden om planter, og hvordan de vil udvikle sig over de næste mange år, så kommer man let til at betale dyre lærepenge ved forkert plantevalg. Man får f.eks. let plantet dyre træer for tæt, plantet alt for høje træarter, som kommer til at skygge for de steder, hvor de ikke skal skygge, eller man ender med et staudebed, som ikke passer sammen farvemæssigt sæsonen igennem. Stauderne kan man dog flytte senere, mens træer og buske helst skal plantes rigtigt fra start. Når man skal vælge sorter, kan det være svært at gennemskue, hvilke der er bedst, får den flotteste vækst, eller er hårdføre nok til stedet, hvis man ingen erfaring har.

Det kan derfor, især hvis man ikke har nok plantekendskab, være en rigtig god ide at bruge 5–20.000 kr på at få hjælp til at lave en haveplan, som passer til ens drømme og huset i haven. Prisen afhænger af havens størrelse, hvor detaljeret den skal laves, og om der skal laves plantelister. Man kan også vælge kun at få hjælp til en mindre del af haven i første omgang.Der er mange havearkitekter landet over – du kan finde have- og landskabsarkitekter i forhandlerguiden eller ved at søge på nettet. Men du skal være opmærksom på, at haveartitekt og havedesigner ikke er en beskyttet titel, så det er en god ide at spørge om uddannelse og erfaring.

Sæt fuglekasser op – og tøm de gamle

Det er ved at være sidste chance for at sætte fuglekasser op, hvis fuglene skal have glæde af dem til første kuld unger. Om kun et par uger ankommer stærene og går på udkig efter redekasser. Det er hjælp til selvhjælp at sætte fuglekasser op, da fuglene hele sommeren støvsuger haven for larver til at fodre ungerne med. Et musvit- eller blåmejsepar samler op til 40 kg larver hen over sommeren.

Mejsekasse tages i besiddelse.

Man kan stadig nå at sætte fuglekasser op. Og hvis kassen er placeret rigtig, og der ikke er en bedre ældre kasse, så bliver den taget i besiddelse. Der er dog i haver kun plads til 1–2 mejsekasser, da mejser og musvitter er territoriehævdende. Foto: Karna Maj

Har man ældre fuglekasser i haven, så tøm dem for indhold, inden der skal bygges ny reder i dem. Stærene er det dog ikke nødvendigt at servicere, de muger selv ud. Tjek også ophængningen, så kasserne ikke risikerer at falde ned med unger i.

Hvis du ikke selv har tid til at lave et par fuglekasser, kan du finde forhandlere af fuglekasser til mange forskellige fuglearter i forhandlerguiden.

I øvrigt er det en god ide at fortsætte fodringen lidt endnu, så fuglene er i god foderstand til den første yngleperiode, hvor der er lidt småt med mad endnu.

Stort træ fældes

Det er ved at være sidste chance for at fælde træer. Man skal virkelig tænke sig om, inden man fælder store gamle træer – de kan ikke lige erstattes. Her fældes et meget højt gammelt æbletræ, som skyggede rigtig meget for halvdelen af køkkenhaven om eftermiddagen. Og det faldt det rigtige sted mellem drivhus og takshæk. Foto: Karna Maj

Produktguiden på Havenyt.dk

Vi har givet markedspladsen et nyt navn – den hedder nu Produktguiden. Så er ingen i tvivl om, at man her kan finde interessante og ikke mindst aktuelle produkter til haven.

Besøg produktguiden

Her er du: Forsiden > 2016 > Havenyt uge 9

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…