Havenyt uge 43, 2020

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Det milde efterår betyder, at en del haver stadig står stadig med sene blomster og sommergrønsager. I køkkenhaven er de sidste bønner, ærter og salat klar til at blive plukket, hvis ikke nattefrosten har været forbi. I drivhuset hænger der enkelte agurker, et par store tomater og stadig en del cherrytomater og chilier og peberfrugter, som langsomt ændrer farve fra grønt mod orange, gul og rød. Men ellers er der snart kun vintergrønsagerne tilbage i køkkenhavens bede. Dem er der til gengæld en del af, og i kasser ligger både de spiseklare pærer og æbler og dem til senere brug.

Det er også fortsat så lunt, at græsset stadig vokser og måske skal slås endnu en gang. Så sent på året er det svært at få græsplænen helt tør til slåning, da solen står lavt, og der ofte kommer en regnbyge forbi. Det bliver ikke lettere, hvis der ligger et lag blade på græsset fra de mange træer, som lige nu smider bladene. Saml dem gerne sammen og brug dem andre steder i haven.

Selvom farverne er falmede, og der er kommet gyldne og røde blade på nogle træer og buske, har vi endnu det helt store show med de utrolige høstfarver til gode. De kommer, når temperaturerne bliver lidt lavere. Foto: Heidi Kirk Nissen

Det lidt vemodigt at se planterne sige farvel og tak for denne sæson. Men så meget mere grund er der til at nyde de dage, hvor vi kan være ude i haven og få plantet, luget, vinterdækket og ryddet lidt op inden vinter. De sidste vinteræbler skal også plukkes. Og hvidløgene skal i jorden senest inden for de næste to uger.

Vælg den lette oprydning af haven

Her sidst i oktober griber oprydningstrangen mange haveejere. Nu skal der ryddes op, alle visne planter skal fjernes, køkkenhaven skal vintergraves, de visne stauder skal klippes ned, og bladene skal fjernes. Men hvis man vil rydde op i haven her i efteråret, så bør det gøres med omtanke, da det ellers let kan gøre mere skade end gavn.

Problemet er, at den grundige oprydning måske nok får haven til at se ryddelig ud, men den kan have nogle uheldige virkninger:

– Jordstrukturen forringes i løbet af vinteren, hvis den er bar.

– Stauderne klarer overvintringen dårligere, hvis bladene fjernes.

– Der bliver færre regnorme, da blade og planterester er deres føde.

– Færre af havens nyttedyr og mikroorganismer vil overleve vinteren uden et naturligt plantedække.

– Man snyder sig selv for synet af flotte frøstande og rim- og isbelagte planter på kolde vinterdage.

Det er en god idé at være nænsom i oprydningen i haven om efteråret og finde en balancegang mellem en pæn vinterhave og hensynene til jorden og havens beboere.

Et eksempel er havens blade, der ikke bør puttes i plastiksække og køres væk, men i stedet bruges til at beskytte både planter og dyr gennem vinteren. Samtidig vil naturen af sig selv rydde op i løbet af vinteren ved at lade regnormene æde bladene, og fuglene æde nedfaldsfrugter og frø.

Behold bladene i haven

Man ødelægger naturens kredsløb i haven, hvis man fjerner bladene fra den. Og det er bedre at lade bladene ligge på jorden end at kompostere dem.

Bladene kan gøre gavn hen over vinteren som:
– Føde for regnorme og smådyr
– Overvintringsted for nyttedyr
– Beskyttelse af jorden mod kulde, udtørring og slagregn.

Blade er et stort gode, der kan bruges til mange ting i haven, men naturligvis skal man ikke lade dem ligge, hvor de kan være til gene. Efterhånden som de falder af træerne, kan man rive dem sammen på eksempelvis gangarealer og græsplænen og lægge dem i bunden af bede med porrer og de rodfrugter, som skal blive stående på bedet længst muligt. Det vil gøre det lettere at grave dem op i frostvejr.

Har man sarte planter i staudebedet, kan man rive bladene sammen fra plænen og lægge dem rundt om planterne. Bladene vil skabe et isolerende lag, der er med til at hjælpe stauderne gennem vinteren. Foto: Heidi Kirk Nissen

Er der stedsegrønne buske med store grønne blade som for eksempel rododendron, mahonie eller storbladet laurbærkirsebær i haven, skades disse planters flotte blade let, når jorden fryser til. Der kan opstå bladsvidninger, hvis planten ikke kan optage vand nok til bladenes fordampning. Det er især i frostperioder kombineret med blæst og i foråret med sol, at der sker svidningsskader.

Hvis man lægger et tykt lag blade under buskene, vil jorden først fryse ved virkelig hård frost eller frost i længere tid. Man minimerer på den måde risikoen for bladsvidninger, samtidig med at man får anbragt de sammenrevne blade.

Læs mere i artiklen »Behold bladene i haven« >

Skab gode overvintringsteder

I løbet af sommeren har man sikkert ønsket, at der havde været mange flere nyttedyr til at æde lus og andre skadedyr i haven. Men det er ikke nok at tiltrække nyttedyr ved at dyrke en masse insektplanter. Nyttedyrene skal også kunne overvintre i haven.

Det gælder både snyltehvepse og svirrefluer, men også andre nyttedyr som rovfluer, jagt- og rovedderkopper, mariehøns, løbebiller, skolopendere og rovmider. Fælles for alle disse nyttedyr er, at de behøver planteaffald og grenbunker at gemme sig under om vinteren. Hvis man rydder for godt op i haven i efteråret, får man helt sikkert færre nyttedyr næste år.

I en have med liv er det derfor en kompromis mellem en pæn have og en have med gode overvintringsteder. Det gælder også pindsvinet, som sætter pris på en kæmpe grenbunke, gerne kombineret med en trillebørfuld blade eller to. Har man ikke plads til den slags bunker, kan man også både købe og selv bygge et pindsvinebo.

Naturhistorisk Museum har flere forslag til, hvordan man kan skabe overvintringsteder for pindsvinene i haven. Læs mere her >

Nyplantning af træer og buske

Løvfældende træer og buske i potter kan plantes nu. Man skal dog være opmærksom på, at rodsystemet er lille ved plantning, så planten kan komme til at mangle vand frem til løvfald, og man bør holde øje med, om der skal vandes ekstra godt og ofte.

De løvfældende træer og buske, der skal flyttes, eller som købes som barrodede, skal ikke plantes før omkring eller lige efter løvfald, så de ikke skal bruge vand til fordampning fra bladene. Men det er en god idé at forberede jorden til nye træer og buske nu, da jorden er lettere at bearbejde nu end i november.

Overvejelser om hække

Efteråret er det bedste plantetidspunkt. Men inden man planter eksempelvis ny hæk i haven, bør man tænke sig godt om. Man bør gøre sig overvejelser om, hvorvidt det skal være en fritvoksende hæk eller en klippet hæk, hvor høj den skal være, og om den skal være løvfældende eller stedsegrøn.

Læs mere i artiklen »Vælg din hæk med omhu« >

Det er for sent at plante stedsegrønne buske og hække nu. Det kan man ikke gøre igen før i foråret. Men husk at tage dem med i planlægningen. Ikke mindst, hvis der kommer en mindre pæn udsigt til syne efter løvfald, hvor en stedsegrøn busk eller hæk ville gøre underværker.

Desværre vokser de stedsegrønne langsomt, så det er langtidsplanlægning, medmindre man køber en stor plante. Men en klippet taks- eller buksbokhæk er smuk, og man vil kunne glædes over den i rigtig mange år. Desuden er de stedsegrønne hække lettere at holde pænt klippet end mange af de løvfældende hække.

Man kan også tage værdien for fugle og insekter i betragtning, når man overvejer en ny hæk, ved at undersøge blomsternes indhold af pollen/nektar til insekterne, frugter og bær til fuglene, og om den valgte hæk vil give gode redemuligheder for havens fugle. Mere om det længere nede i teksten.

Gør klar til nattefrost

Nattefrosten har været forbi i dele af landet, mens andre stadig er uberørte. Men det varer efter al sandsynlighed ikke længe, inden den slår ned over hele landet, og så er det godt at være forberedt. Risikoen for frost er altid størst i de indre dele af landet, men de lovede temperaturer kan godt svinge nogle grader lokalt, så det er praktisk at være klar.

Det er fornuftigt allerede nu at lægge alle stykker fiberdug og andet let dækningsmateriale klar til kommende køligere tider. Det giver den bedste beskyttelse at hæve fiberdugen over afgrøden ved hjælp af buer. I vindstille perioder kan fiberdugen godt lægges direkte på planterne. Brug dobbelte lag fiberdug for den bedste beskyttelse.

I blomsterhaven kan man overveje at plukke et par store flotte buketter med sommerblomster og georginer, når vejrudsigten lover temperaturer omkring frysepunktet, da eventuel frost vil ødelægge dem. Krukkeplanter kan pakkes ind i fiberdug, og mindre krukker flyttes ind, når nattefrosten kommer.

De frostfølsomme afgrøder

Den første nattefrost er et tegn på, at vi skal få høstet de frostfølsomme afgrøder. Bønner, ærter, squash og majs tåler ikke frost, men her er høsten også meget begrænset nu. De modne chilier, tomater og agurker bør man også høste, selvom de står mere beskyttet i drivhuset. Pluk de modne tomater og eventuelt også de orange, som kan eftermodnes. De grønne tomater modner dårligt og kommer aldrig til at smage helt godt, så efterlad dem på planten og håb på, at det ikke bliver frost lige med det samme.

Chili kan høstes til hen i oktober og måske endda november. Her er det sorten »Gusto Purple«, hvor frugterne bliver røde, når de modner. Foto: Heidi Kirk Nissen

Græskar holder hverken af frost eller kulde og regn, og hvis de er modne, er det en god idé at tage dem ind og eftermodne i varmen. Er de stadig umodne, så lad dem blive på planten. Lover den lokale vejrudsigt minusgrader en enkelt nat, kan man dække de umodne græskar med fiberdug.

Læs mere i artiklen "Høst og opbevaring af græskar >

Salathoveder tåler ikke frost, men holdbarheden er heller ikke lang, når de først er høstet. Høsttidspunktet kan udskydes, hvis de dækkes ved udsigt til nattefrost. Det samme gælder bladselleri, som man kan have i god kvalitet indtil jul, hvis de dækkes omhyggeligt mod frost.

De frosttolerante afgrøder

Nogle afgrøder tåler ikke hård frost, men kan godt overleve den første lette nattefrost. Her må man vurdere ud fra DMI og sit lokalkendskab, hvor hårdt nattefrosten vil slå til, og om der skal høstes, eller om man kan nøjes med at dække.

Hovedkål, sommerporrer, æbler, pærer og vindruer hører til denne gruppe. De allerseneste æbler er ikke helt plukkemodne endnu, så de må blive på træet. Kartofler, som endnu ikke er taget op, klarer også en smule nattefrost, da jorden stadig er varm.

De afgrøder, der kan tåle nattefrost uden problemer, er grønkål, rodfrugter, vinterporre, knudekål, rosenkål, savoykål, knoldselleri og persille. Først når der bliver udsigt til mere vedvarende frost, behøver man at dække gulerødder, selleri og persillerødder, hvis man da ikke vælger at tage dem op. Lige nu sidder de beskyttet i en lun jord og med top hen over. Selleri skal man overveje at dække op omkring knoldene, hvis der loves hård nattefrost. Let frost kan de godt tåle.

Kål og vinteropbevaring

Grønkål og vintersorter af rosenkål, kan blive stående ude på roden hele vinteren, mens hovedkål skal høstes til opbevaring, inden frosten kommer for alvor. Ved let nattefrost kan de beskyttes med fiberdug.

Der er flere måder at opbevare kålhovederne på. En af dem er at skære roden af og lade kålen blive i sine store dækblade og lægge hovederne ind i et frostfrit, men koldt skur, garage eller lignende. En anden er at hive kålen op med rod og fjerne alle de løse blade og dække den med et tykt lag vissent løv. Man kan eksempelvis opbevare den under et tagudhæng, hvor kålhovedet lægges ind mod væggen og undgå at blive våd af nedbør.

Glaskål og majroer tåler heller ikke andet end let frost, men her kan man dække med blade, så de er beskyttet. De orientalske bladgrønsager tåler derimod ofte efterårets frost.

Mange broccolisorter sætter efter det store hoved en del mindre broccolihoveder på sideskud, så måske skal man overveje at vente med at fjerne de afhøstede broccoliplanter. Derved kan man høste en hel del sideskud. Udviklingen er langsommere end om sommeren, så der er mindre risiko for, at de når at gå i blomst, inden man får høstet.

Få farver i efterårshaven

Lige nu er der bær i næsten alle regnbuens farver i haverne. Røde bær på kristtorn, cotoneaster og rønnebær, hvide snebær og hvidgule bær på perlerøn, orange bær på ild- og havtorn, sorte bær på laurbærkirsebær og liguster og blålige bær på hvid kornel. Af de mere ualmindelige kan nævnes Leycesteria formosa med de violette bægerblade og frugter, Sølvvin med de turkis og rødviolette frugter, og glasbær med de skinnende små violette bær.

Man kan vælge for udseendets skyld alene, eller for bær der samtidig vil kunne give føde til fuglene. Men man kan også gå efter dekorative buske og træer med spiselige frugter til eget forbrug.

Find inspiration i folderen »Dekorative træer og buske med spiselige frugter« >

Men det er ikke kun bærrene, som er smukke her i efteråret. Bladene på buske og træer lyser op i spektakulære farver, særligt når solen skinner på den. Det gælder ikke mindst vin-, figen- og kirsebærblade og alle de prydtræer og -buske, som er kendt for flotte efterårsfarver, som f.eks. hjertetræ, surbær, troldel, benved og hjortetaktræ. Man kan stadig nå at plante, hvis man gerne selv vil have en efterårshave fuld af glødende farver.

Læs mere i artiklen »Træer og buske med glødende høstfarver« >

Plant for fugle og insekter

De fleste vil gerne have mange fugle i haven, så det er en god idé at overveje, om man i sit valg af træer og buske kan få en fuglevenlig have ved at plante træer og buske, som fuglene kan bygge reder i, og som får bær og frugter, som fuglene kan æde i vinterhalvåret. I artiklen nedenfor kan man finde en oversigt over træer og buske, som er til gavn for fuglene i form af forskellig slags føde eller til redebygning.

Få inspiration i artiklen »Plant en fuglevenlig have« >

Man kan også skele til, om blomsterne indeholder nektar og pollen til glæde for insektlivet i haven. I artiklen »Oversigt over biplanter«, kan man finde 54 forslag til blomstrende stauder, løgplanter og en-årige urter samt 38 træer og buske, der alle er insektvenlige planter. I oversigten er også vist deres nektar- og pollenværdi, samt hvornår de blomstrer, så man kan plante, så der er føde til insekterne i haven fra det tidlige forår til det sene efterår.

Læs mere i »Oversigt over biplanter« >

Få efterårsinspiration i det nye blad

Der er ved at blive lagt sidste hånd på den nye udgave af Landsforeningen Praktisk Økologis medlemsblad, og på søndag sendes det til trykkeriet.

Hvis du gerne vil have bladet, skal du derfor skynde dig at melde dig ind i Praktisk Økologi inden lørdag midnat. Så når du at komme med på listen over de heldige, som kan se frem til at få bladet sendt hjem til postkassen til hyggelig og inspirerende læsning i det mørke efterår.

Bliv medlem af Praktisk Økologi her >

I det nye blad kan du for eksempel læse spændende artikler om :
– Hvordan de fejrer jul på Kastaniegaarden, fortalt af Theresa Maria Jessing
– Hvordan man dyrker en havhave – en maritim nyttehave, hvor man kan høste tang, muslinger og østers
– Historien om et nyt grøntsagsabonnement, hvor man selv kan høste sin mad i et skovlandbrug
– Projektet der har skabt en ny kulinarisk genbank på Bornholm med vilde urter og gamle sorter.

Læs mere om artiklerne i det nye medlemsblad >

Når du er medlem af Praktisk Økologi, får du seks gange om året et medlemsblad med en række artikler, der gør det nemmere at leve og dyrke økologisk. Artiklerne er skrevet af mennesker, der har stort kendskab til det emne, de skriver om, og de deler glædeligt ud af deres mange erfaringer og gode råd til, hvordan du helt konkret kan gribe de forskellige emner an for at få et godt resultat.

Vil du gerne have medlemsbladet, så er det bare at komme med i foreningen Praktisk Økologi. Her kan du også købe gamle årgange af bladene.

Udover bladene er der også en række andre medlemsfordele, som du kan læse mere om på foreningens hjemmeside.

Se alle medlemsfordelene og bliv medlem >

Her er du: Forsiden > 2020 > Havenyt uge 43, 2020

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider