Kyllinger i haven

Af Finn Jensen, http://fjerkrae.dk

Foråret er kommet, hønsene er endelig kommet på græs igen efter 5 måneders indespærring. Det hele indbyder til at klække kyllinger, som kan vokse op i haven hen over sommeren og enten give en god kyllingesteg eller blive til høner der lægger fine æg til næste år.

Det er ikke svært at klække kyllinger, men de kræver dog lidt mere omsorg end de voksne høns. Har man en skrukhøne, så er det absolut det nemmeste. Læg befrugtede æg under hende, sørg for at hun har fred og ro, adgang til mad og vand. Vupti 21 dage senere kommer der kyllinger frem under hende og hun vil passe dem til UG.

Kyllinger af dværgracer er ganske små, og der er heller ikke så meget kød på dem. Vil du have noget til fryseren og grillen kan dy købe befrygtede æg af en kødrace og lægge under den lille høne. Foto: Finn Jensen

Mange dværgracer bliver ofte skruk, nogle gange kan det næsten bliver for meget, men også mange store racer kan blive skruk og gode kyllingeførere. Med en skrukhøne er det vigtigt ikke at give hende for mange æg, da hun så ikke kan dække dem alle sammen og de får uens varme og så ikke vil klække. Omkring 10 æg vil være passende. Små dværgracer kan sagtens ligge på æg fra store høns, men så skal det være færre æg. Det er også vigtigt at lægge æggene under hende samtidig, så klækker kyllingerne nemlig samtidig. Ligger hun på æg sammen med de andre i flokken, så er det vigtigt at fjerne de æg, som bliver lagt løbende, så hun kun varmer de æg som er blevet lagt til rugning oprindeligt.

Så ligger den lille høne og luner æggene. Foto: Tanja Pedersen

Har man ikke en skrukhøne, så kan der ruges i en rugemaskine eller daggamle kyllinger kan indkøbes. Her kræves der lidt mere pasning end ved en skrukhøne. De små kyllinger skal nemlig have varme i nogle uger indtil de er fuldfjerede. Det sker enten ved en varmelampe med infrarød eller »sort« Elstein-pære eller ved varmeplade. Begge dele sørger for den varme, som skrukhønen ellers ville give. Temperaturen hos kyllinger skal være
1.uge: 30–32 C
2.uge: 28–30 C
3.uge: 26 C
4.uge: 25 C
Derefter til kyllinger er befjeret ca. 23 C
Temperaturen skal måles ca. 5 cm over gulvet. Lyt til kyllingerne, det er nemt at høre om de befinder sig godt. En let kvidrende pippen er tegn på er de er tilpasse. Derimod er højt skrigende pippen ikke så godt, et sikkert tegn på at de fryser.

Kyllingerne spiser stort set det samme som de voksne, dog skal de have foder med mere protein end de voksne høns. Startfoder fra foderstoffen er netop med mere protein beregnet til kyllinger og kan fint gives gennem hele opvæksten. Meget gerne også grønt, græs og ukrudt er et sikkert hit. Husk at sørge for at kyllinger, både med og uden skrukhøne, har adgang til fint sand til kråsen ud over mad og vand. Sandet bruger de i kråsen som tænder til at findele maden med. De lærer hurtigt, hvor foder og vand er, men det kan være nødvendigt den første dag lige at banke med fingeren i foder og ved vandet for at efterligne en hønemor, så kommer kyllingerne nemlig løbende derhen til.

Hunde og katte i familien kan opdrages til at lade andre dyr være- som hunden her. Foto: Finn Jensen

De fleste skrukhøner er meget beskyttende overfor deres små kyllinger, og det kan være svært at komme til at snakke med de helt små kyllinger. Det er normalt lettere med kunstigt udrugede kyllinger, og her er det vigtigt at de ofte snakkes med og tages op i hænderne. Så vil de blive meget tamme og lette at gå til senere hen. Kyllinger kan også vænnes til hjemmets andre dyr som hunde. (billede)
Kyllingerne skal gerne ud og gå på græs så hurtigt som muligt for at hærde dem. Hvis kyllingerne ikke har en skrukhøne, så skal der holdes øje med dem i starten og sørge for, at de kan komme hen til varmelampen ofte. Med en skrukhøne er det ikke noget problem, hun vil hente de kyllinger, som pipper når de er blevet for kolde.

Små kyllinger er udsatte for en del trusler. Både omegnens katte samt fugle som krager og skader kan godt lide en lille kyllingesteg. En lille løbegård med overdækning er perfekt til at beskytte de små kyllinger mod den slags trusler. Løbegården kan laves som en »hønsefræser«, der kan flyttes rundt på græsplænen med mellemrum. Så bliver græsset også automatisk gødet og mosset fjernet. Det fungerer ganske glimrende.

En fræser som denne er nem at lave selv. Foto: Finn Jensen

Når kyllingerne er blevet større og er fuldfjerede, kan de klare sig uden varme. På det tidspunkt er skrukhønen også ofte blevet træt af dem og vil gerne tilbage til flokken. For de fleste flokke går det fint at integrere både kyllinger og skrukhønen i flokken igen. Sæt gerne hønsefræseren i nærheden af flokken umiddelbart inden de sættes sammen, så høns og kyllinger kan vænne sig til hinanden og åbn så op efter en uges tid. Så vil de langsomt blande sig med hinanden. Hvis foder kan gives 2–3 forskellige steder, vil det også hjælpe på »familesammenføringen«.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Rosenbud

Diverse Hønsehuse og Hønsegårde.

Her er du: Forsiden > Dyr i haven > Dyrehold > Kyllinger i haven

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…