I modsætning til den almindelige broccoli, som danner hoved samme sommer, så findes der er en to-årig broccoli, der sås sidst i maj og overvintrer på stedet som store planter. I april kommer der masser af broccoliskud. Den er ikke hårdfør i strenge vintre, hvor planterne skades mere eller mindre. Nogle år ødelægges planterne helt.
Der findes efterhånden flere sorter, men de klassiske engelske sorter er ‘Purple Sprouting’, som giver violette hoveder i april, og hvis man foretrækker hvidlige blomsterskud, er det ‘White Sprouting’, man skal have fat i. Der findes endvidere ‘Purple Sprouting Early’, som i England giver hoveder allerede i marts, og en ‘Purple Sprouting Late’, som først sætter hoveder i april i det engelske klima.
Det er vægtmæssigt ikke de store mængder, der kan høstes, men i april har lidt også ret, og den giver et frisk tilskud til f.eks. en grønsagstærte. Som med al anden kål, der sætter blomsterskud i foråret, er blomsterstænglerne også en stor delikatesse kogte. De lilla hoveder bliver grønne, når de koges.
Man kan også lade nogle af skuddene blomstre – det giver en overdådighed af gule blomster, som nogle af forårets insekter er meget glade for.
‘Purple Sprouting’ i april efter en mild vinter. Foto: Karna Maj
Søg i forhandlerguiden:
Frø, løg, græs, gødning og havetilbehør
Frø af spændende og eksotiske planter
Mange Økologiske tomater og chili
Økologiske frø fra gamle og nye sorter.
Dyrk dine egne grøntsager fra frø.
Anderledes grøntsager med smag!
Vi har frön till ovanliga sorter
Meget stort frøudvalg. Online salg
Frø til køkkenhaven
Alt til den økologiske have
Når høj kvalitet og lav pris mødes
Frø til køkkenurter (også økologiske)
Økologiske krydderurter, frø og bøger
Frøkatologet 2011 sender vi gerne ud.
Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Kål > Høst broccoli i april
Kommentarer
Der er 4 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…