Spis blomster og frø af skærmplanter

Persille, dild, fenikkel, anis, kommen, løvstikke, sødskærm, spidskommen, kvan, pastinak, kørvel, koriander og sågar knoldfenikkel og selleri får vidunderlige skærme med masser af spiselige, aromatiske blomster. Selv skvalderkåls blomster kan spises, men de er nu ikke særlig spændende. De andre derimod, som vi dyrker for deres aromas skyld som krydderurt og for mange af dem også for deres frøs skyld, er måske de mest brugte krydderier i verden.

Der er selvfølgelig forskel på aromaen i blade, frø og blomster, tænk bare på forskellen på dildkroner, som er blomsterskærme fra dild, og smagen af bladene – vidt forskellige og alligevel klart i familie.

Et stort udvalg i dildkroner lige fra blomst og til umoden frøstadie. Her kan også høstes en anseelig mængde dildfrø senere. Foto: Karna Maj

Der er samme skønhed over smagen i de andre skærmblomstrende køkkenurter – bortset fra gulerod, som jeg synes har al den bitre gulerodssmag og ikke noget af charmen. Brug blomsterne sammen med urten eller i stedet for den, som drys på alle de friske sommergrøntsager, i salsaer, i kryddereddiker, i suppe som krydderurt, i marinader til grøntsager og grill.

Bronzefennikel er en høj plante med masser af blomster. Her fotograferet i august i Den Økologiske Have. Foto: Karna Maj

Blomsterne vil tit være fulde af halvmodne frø, der giver en ekstra variation i smagen. F.eks. smager umodne korianderfrø som en mellemting mellem frisk grøn koriander og tørrede korianderfrø. Man skal også høste nogle af frøene og bruge dem hele vinteren. Men lige persillefrø smager nu ikke særligt godt.

Sødskærm (spansk kørvel), som er en flerårig vidunderlig krydderurt med hvide blomster og bløde blade, har nogle helt særlige frø, der skal spises, mens de er helt grønne. De smager af anis og lakrids og er søde og skønne at spise, når man kommer forbi. Som modne bliver de stive og uspiselige.

Fenikkelfrø, af både af krydderurten fenikkel og af knoldfennikel, og frø af anis, spidskommen, kommen, dild og selleri er hæderkronede krydderier, som også smager skønt sammen på vinterens ovnkartofler og rodfrugter, i supper med bønner og vintergrøntsager. Man må lege med dem og prøve sig frem, og hvis alt går galt, kan man altid tage sig en Bloody Mary, hvor sellerifrø er en klassisk ingrediens.

De vilde skærmplanter skal man holde sig fra. De er svære at kende, når de er plukket, og der findes virkelig giftige som skarntyde og gifttyde i vores vilde flora.

Teksten er et uddrag af Camilla Plums bog Blomstrende mad, som udkom i oktober 2008 på Politikens Forlag. Bogen er illustreret med smukke fotos af Anne-Li Engström.