To af de smukkeste og mest elegante forårsbebudere er gul og blå dværgiris.
Foto: Jens Thejsen
Midt i den kolde vinter kan der dukke en smuk lille iris op, og måske ligefrem stikke blomsten op over sneen.
Iris danfordiae er en tidligt blomstrende dværgiris. Den hører hjemme i Tyrkiet, Iran og Irak. I Tyrkiet vokser den både i den sydøstlige del og på den anatolske højslette. Gul dværgiris vokser på kalkholdig, meget porøs jord, og kan ikke klare, hvis der er blivende vand om vinteren. Den kan stå i fuld sol sammen med bl.a. fuglemælk, Ornithogalum montanum, anatolsk vibeæg, Fritillaria alburyana, og gul viol, Viola biflora Denne gule dværgiris bliver omkring 10 cm høj under blomstring.
Nogle år blomstrer den meget tidligt, i slutningen af januar og begyndelsen af februar, men det er som regel midt i marts, den virkelig gør sig til. Blomsten er en gul irisblomst med grønne pletter. Den vil ofte kun blomstre et år, da den deler sig i en masse små knolde efter blomstring, og der kan gå flere år, inden de små knolde har udviklet sig til ny blomstring. Skal man have blomstring andet år, skal den sættes dybt (10 cm) i en veldrænet kalkjord, og blomsterne skal fjernes efter afblomstring. For at få fuld udbytte af planten skal den sættes på en lun solrig plet i haven.
Selv om Iris danfordiae er lidt ustabil, er den så smuk og livsbekræftende, at den bestemt er værd at sætte igen år efter år.
Blå dværgiris. Foto: Jens Thejsen
Blå dværgiris, Iris reticulata, er lettere at have med at gøre end gul dværgiris og kommer villigt år efter år.
Som Iris danfordiae vokser den vildt i Kaukasus og fortrækker en let jord og trives godt i fuld sol eller i vandrende skygge. Den blomstrer i marts med blå til blåviolette blomster med hvide og gule eller orange aftegninger.
Er den placeret i den rigtige lette jord, så den ikke står og drukner, er der som regel ikke problemer med den. Hvis den er kommet frem i marts, og det pludselig ser ud til at komme kraftig frost, kan man evt. dække med granris. Formering af den blå dværgiris, sker ved sideløg.
Søg i forhandlerguiden:
Frø, løg, græs, gødning og havetilbehør
Frø af spændende og eksotiske planter
Økologiske sommerblomster og duftplanter
Spiselige blomster eller blot til pynt?
Frø – blomsterløg til farverige blomster
Planteskole med speciale i stauder
Vinteropbevaring – 31 års erfaring
Kvalitet & faglig service lige til døren
Alt i jern til haven
Vi har frön till ovanliga sorter
Stort udvalg af de skønneste iris
Meget stort frøudvalg. Online salg
Frø til køkkenhaven
Stort udvalg af de skønneste pæoner
Alt til den økologiske have
Storkenæb, floks, juleroser m.m.
Stauder sendes, bestil på nettet.
Mange forskellige stauder
Skøre og skønne planter til haven
Når høj kvalitet og lav pris mødes
Blomsterfrø og løg. Over 700 sorter.
Her er du: Forsiden > Prydhaven > Blomster > Løg og knolde > Dværgiris
Kommentarer
Der er 4 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…