Sankthansurt

Sankthansurt er en af mange planter, det er værd at bevæge sig ud i haven efter, når efteråret har revet de sidste blade af træerne, når vinteren rækker sin hånd frem. Nogle vil måske tænke, at den er afblomstret for længe siden og nu ligger udsplattet og kedelig, og det kan bestemt være rigtigt. Men sankthansurt er mange ting. Enkelte står og lyser op med gult løv og brune frøstande, andre hænger lidt, men er stadig flotte, og andre igen har sagt god vinter og viser sig først frem til foråret. Vi har nemlig både almindelig sankthansurt og kinesisk sankthansurt, med varieteter, sorter og krydsninger.

Kærlighedsurt og lægeplante

Sankthansurt i smuk blomstring i septembersol. Foto: Karna Maj

Sankthansurt blev førhen kaldt for kærlighedsurt, fordi den blev brugt til at tage varsler omkring kærlighedsforhold. Man kunne tjekke, hvor man kunne finde en kæreste. Og hvis man havde én, om det kunne holde. Man satte nogle stiklinger i stråtaget, voksede de videre, fik man sig en kæreste, og han/hun skulle findes i vækstretningen. Hvis man havde sat to stiklinger ved siden af hinanden, var det vigtigt, at den ene ikke pegede væk fra den anden, for så ville der komme knas i forholdet. Kom der sideskud, ville der komme børn. Så alt i alt en nyttig urt.

Den blev også brugt som lægeplante, både til dyr og mennesker. Den blev mest brugt mod brandsår – man smurte væsken fra bladene på såret. Men den kunne også hjælpe på både næseblod og hæmorroider.

Bi- og sommerfugleplante

I dag er sankthansurt helt sikkert også en nyttig urt, men her er det mere som bi- og sommerfugleplante. Efteråret kan være lidt fattigt på gode insektplanter, og insekterne bruger megen energi, når de skal flyve fra sted til sted i det kølige efterår. Så det er meget vigtigt, at der ikke er for langt mellem fourageringsstederne. Her kan sankthansurt være meget værdifuld.

Sankthansurt

Den sankthansurt, som vokser vildt i Danmark, er Sedum telephium. Det er en staude, som bliver mellem 30 og 40 cm høj, opret og med kødfulde ovale blade op ad stænglen. Fra juli til oktober blomstrer den med grøngule til hvidgule små blomster, der er samlet i løse stande. I naturen vokser den på tørre steder som sydvendte skrænter, på stendiger og i lyst krat. Den kan gro i meget forskellig jord, men trives bedst i en let kalkholdig jord. Under de rette betingelser står den flot med gullige høstfarver og brune afblomstrede blomsterstande. Kommer den i en for kvælstofrig jord, vil den blive lang og vælte ud til siden. Der findes i Norden en underart Sedum telephium ssp. telephium, som er med rødlige blomster. Fra Kaukasus kommer en anden underart Sedum telephium ssp maximum, som har gulhvide blomster.

Kinesisk sankthansurt

To sorter – to farver – to højder. Sidst i august inden udspring. Foto: Karna Maj

Den kinesiske sankthansurt, Sedum spectabile er mere stivstilket og mere kompakt end den danske. Den har grågrønne, næsten runde blade, og blomster fra august til oktober med røde blomster samlet i brede stande. I planteskolerne kan man købe flere sorter af denne. Bl.a. Sedum spectabile ‘Brillant’ med rosa blomster, Sedum spectabile ‘Carmen’ med mørkrosa blomster og Sedum spectabile ‘Star Dust’ med hvide blomster.

Sankthansurt med hvide blomster er et sjældent syn i danske haver. Foto: Karna Maj

Krydsninger

Der findes en del krydsninger mellem den danske og den kinesiske sankthansurt. Den mest kendte er Sedum hybrid ‘Herbstfreude’ som er en af de bedste af sankthansurterne. ‘Herbstfreude’ kan stå med brunrøde blomster helt hen i oktober måned, senere med gullige høstfarver med meget dekorative brune frøstande. Og i vintervejr står frøstandene med små snetoppe på.

Andre sorter er bl.a. Sedum hybrid ‘Matrona’ med røde blade og lysrosa blomster, og Sedum hybrid ‘Mohrchen’, som også har rødt løv, men med mere røde blomster.

Sammen med andre tørketålende

Der findes altså et hav af muligheder, når vi taler sankthansurt, og har man en lun plet med en lidt tør jord, er det oplagt at plante en eller flere sorter af sankthansurt. Den trives godt med andre tørketålende planter som: løvehale, Phlomis russeliana, lammeøre, Stachys byzantina ‘Silver Carpet’, sølvbynke, Artemisia stelleriana, perlekurv, Anaphalis triplinervis, alpehavre, Helictrotichon sem­pervirens, stor fjergræs, Stipa gigantea, lampepudsergræs, Pennisetum alopecuroides. I en sådan beplantning hører naturligvis forskellige krokus og dværgiris som den blå Iris reticulata og den gule Iris danfordiae også til.

Sankthansurt med røde stængler og mørke blade sammen med lampepudsergræs. Karl Foersters Senkgarten, Berlin. Foto: Winnie Poulsen