Forsommerens favoritter

Blomsterhaven med rabarber og akelejer som prikken over i’et i alt det frodige grønne. Foto: Winnie Poulsen

I forsommeren er der rige muligheder for at nyde alle de forskellige grønne farver. Både stauderne og køkkenhavens planter vælter op af jorden, og endnu er de ikke så store, at det er blevet helt tydeligt, hvor der skulle have været delt og tyndet ud. Nu er det bare om at nyde alt det frodige.

De mange grønne nuancer kommer i høj grad af, at hver plante har sin bestemte tekstur. Et glat blad reflekterer meget lys, hvor et loddent blad nærmest suger lyset til sig. På nogle blade kan lidt regn eller dug holde sig i timer, hvor andre ligner gæs og bare skyr vandet. Hvis der mellem alt det grønne også er noget i blomst, kan man snart ikke ønske sig mere. Nogle af de mest magtfulde blomster på denne årstid er tulipaner og de to-årige med de kraftfulde blomster.

Judaspenge

Jeg kender ikke nogen steder, hvor judaspenge, Lunaria annua, ikke vil vokse. Det skulle da lige være et meget vådt sted. Ellers er den lige god i ler som i sand, i sol som i skygge. Jeg har prøvet at holde et område udelukkende med hvide judaspenge. Det kræver en hård hånd og en fast vilje at rykke alle de røde op, lige når de står i knop, og det er helt tydeligt, hvad farve, de får. Jeg er vist blevet lidt mildere med alderen, for de sidste par år har de fået lov til at blande sig, og det er slet ikke dumt.

Forglemmigej

Forglemmigej, Myosotis sylvatica, med blomster så blå som himlen, når den er bedst, er også velkommen her. De er også to-årige, vil gerne vokse i kanten af et bed, eller endnu hellere helt ud på grusgangen. Da de sår sig selv meget villigt, er der også altid planter inde i bedene. Disse må hellere fjernes, for de kan godt blive for voldsomme for det, der vokser der i forvejen. De blomstrer også bedst i fuldt lys.

Kærmindesøster

En anden himmelblå forårs- og forsommerblomst, som både kan klare sol og skygge, og som er flerårig, men alligevel flittigt selvsående, er kærmindesøster, Brunnera macrophylla. Den begynder sin blomstring sidst i april og fortsætter til sidst i juni. Det er en plante, som er værd at prøve de steder, hvor der ikke er andet, der vil vokse, for den er meget alsidig og meget tolerant.