Beskæring af roser – hvorfor, hvornår og hvordan?

Af Ernst Jensen, forfatter

Er der noget, der kan gøre en rosendyrker usikker, så er det beskæring.

Jeg vil derfor gerne give jer selvtillid, så I kan føle jer på sikker grund, når I skal ud med beskæresaksen i foråret.

Forårsbeskæring

Forårsbeskæring af roser.

Ernst Jensen i gang med forårsbeskæringen. Foto: Claus Dalby

Beskæring er ikke nogen naturlov, men noget, vi mennesker har fundet på, og det er der selvfølgelig en god mening med. Hvad er formålet med beskæring? Formålet er først og fremmest at bevare rosens sundhed; en foryngelsesbeskæring sikrer, at der hele tiden vokser nye og sunde skud frem. Dernæst er formålet at forme rosen til den smukke, rigt blomstrende plante, som vi kan glæde os over hver eneste sommer.

I begyndelsen af marts kan vi med fordel foretage en udtynding af de forårsblomstrende roser, de botaniske og de nærtstående hybrider, der blomstrer meget tidligt. Engangsblomstrende klatreroser, der ligesom de botaniske blomstrer på andet års skud – altså de skud, der voksede frem sidste sommer – udtyndes ligeledes på dette tidspunkt. Store slyngroser er lettere at overskue, før den helt store bladmasse er dannet. Fjern nogle af de ældste og udtjente grene ved basis, eller hvor et nyt kraftigt skud er brudt frem. Beskæring af sideskud til tre-fem øjne kan godt vente til senere, når man kan se, at knopperne har brudt.

Selve beskæringen foretages i begyndelsen af april, når der ikke længere er udsigt til vedvarende frost eller streng nattefrost. Et par graders nattefrost nogle nætter efter beskæring har dog ikke nogen betydning.

‘Astrid Lindgren’ roser

Sådan ser vores ene bed med ‘Astrid Lindgren’ ud i begyndelsen af april. Nu er det tid til forårsbeskæring. Foto: Claus Dalby

Der er nogle grundregler, som det er fornuftigt at følge, men det allervigtigste er, at man skal være indstillet på at lære af roserne. Det skal forstås på den måde, at når man beskærer en rose, skal man fra begyndelsen gøre sig klart, hvordan man kan tænke sig, at rosen kommer til at se ud, når den har sat nye skud og står i fuldt flor.

Roser er imidlertid individualister, der har deres egne meninger. De opfører sig meget forskelligt og ikke altid sådan, som vi har tænkt os. Derfor er det lige så vigtigt, at man lærer rosens måde at vokse på at kende og lægger mærke til, hvordan rosen har udviklet sig eft er beskæringen året før.

Når man først har lært rosen at kende, er det meget lettere at beskære den. Der er jo ikke nogen, der siger, at den samme rose absolut skal se ens ud i alle haver. Hvis man synes, at rosen er smuk eft er den beskæring, man har udført, er det selvfølgelig fint. Det er den individuelle opfattelse, der gør beskæring spændende. Blev resultat ikke som forventet, må man beskære anderledes næste forår.

Hvor langt skal roserne skæres tilbage?

Det er et af de spørgsmål, jeg oftest får. Spørgsmålet stilles som oftest i tilknytning til moderne roser. Herved forstås storblomstrende, buketroser, renaissanceroser og Austinroser.

Bedroser

Roser, der står tæt sammen i et bed, skæres tilbage således: storblomstrede til ca. 10–20 cm (hård beskæring) og buketroser til ca. 25–30 cm (moderat beskæring). For renæssancerosers og Austinrosers vedkommende afhænger det mere af, hvor megen plads man har tildelt rosen. Solitære roser, der typisk skal have lov til at tage sig ud som en smuk busk, beskæres ganske let eller studses, men husk altid: ned til frisk ved.

Tegning af hård beskæring af roser

Bedrose – hård beskæring (10–20 cm). Tegning: Marianne Schultz

Tegning af moderat beskæring af roser

Bedrose – moderat beskæring (25–30 cm) Tegning: Marianne Schultz

Tegning af let beskæring af roser

Bedrose – let beskæring. Tegning: Marianne Schultz

Buskroser

Her er der mange typer. Følgende regel kan stort set anvendes på alle typer: De nye kraftige skud, der voksede frem fra basis sidste sommer, afkortes med ca. halvdelen. Hvis de er meget tynde, afkortes de med to tredjedele for at give dem noget styrke. Gamle skud afkortes til ønsket længe. Sideskud afkortes, så der er tre-fem øjne tilbage.

Moschatarosers længdeskud beskæres mindst muligt. De er ret vilde og har derfor tilbøjelighed til at danne skorstensfejerkoste.

Tegning af beskæring af buskroser

Buskrose. Tegning: Marianne Schultz

Klatre- og slyngroser

De nye skud, som voksede frem sidste sommer, har du passet godt på og sørget for opbinding af i efteråret, så de ikke er knækket i vinterens løb.

Dem skal vi have trukket lidt ud til siderne og bundet fast, så de rigtigt kan sætte nye sideskud og masser af blomster. Jo mere vandret en gren ligger, jo flere blomster kommer der. Fjern en eller flere af de gamle og udtjente grene, for rosen har jo allerede vist, at den vil fremad i livet ved at sætte nye skud fra basis.

Er der ikke kommet nye skud sidste sommer, er det dig, der skal tage initiativet. Fjern én eller fl ere gamle grene. Det provokerer rosen til i sommerens løb at komme med nye skud, hvis den ellers vil fremad her i livet! Sidegrene afkortes, som der nu er plads til eller til tre-fem øjne. Endelig bindes rosen godt til med blødt bånd, så file/gnaveskader ikke giver sår i barken.

Tegning af beskæring af klatre- og slyngroser

Klatre- og slyngrose. Tegning: Marianne Schultz

Roser på stamme

Opstammede roser er meget smukke med deres hængende grene fulde af blomster, og man kan fristes til at undlade at beskære dem, fordi man synes, det yndefulde forsvinder. Beskæring og udtynding er imidlertid nødvendigt. Bliver grenene for lange, risikerer man, at de brækker af, hvis der kommer en kraftig tordenbyge med kraftige vindstød. Når rosen står med sit fulde flor i juli måned, er den ekstra udsat. Roser med små blomster skæres tilbage til en grenlængde på ca. 15–20 cm. På storblomstrede skæres grenene tilbage til 10 cm.

Beskæring af opstammet rose

Af billedet til venstre fremgår, hvorledes en opstammet rose ser ud inden forårsbeskæringen. Af billedet til højre ses, hvordan kronen tager sig ud efter. Grenene er skåret tilbage til 15–20 cm, idet det handler om en rose med små blomster – ‘Mme Plantier’. Foto: Ernst Jensen

Beskæringens grundregler

  1. Alle visne og døde grene fjernes ved basis, evt. under jordoverfladen.
  2. Beskadigede og knækkede grene beskæres under det dårlige sted.
  3. Grene, der vokser på tværs/indad, fjernes/beskæres. Også de små helt piberensertynde skud, der vokser frem fra basis, fjernes. De bliver alligevel aldrig til noget.
  4. Længdeskud afkortes til ønsket længde.
  5. Sideskud afkortes til ønsket længde, så der typisk er tre-fem øjne, der kan bryde.
  6. Eventuel udtynding foretages. Ældre, fire-fem år gamle grene fjernes ved basis, eller hvor et nyt kraft igt skud er vokset frem. Busken må ikke blive alt for tæt; de inderste grene skal også kunne få lys og luft.
  7. Al beskæring foretages 6 mm over en udadvendt knop i et let skråt snit væk fra knoppen med en skarp beskæresaks.
  8. Til sidst rettes grenene til, så busken ser harmonisk ud.
  9. Der skæres altid ned til friskt ved. Marven skal være ren hvid eller kun svagt gullig, når beskæringen er færdig. Brun eller misfarvet marv er tegn på svamp. En tilsyneladende frisk gren kan være angrebet af svamp helt ned til, hvor grenen udspringer fra podestedet. Her gælder der ingen blødsødenhed. En dårligt beskåret rose fyldt med svamp giver kun ærgrelser. Den dør i løbet af få år, når svampen er nået ned til roden.

Se efter stængelsyge og svamp

Når du beskærer, skal du lægge mærke til, om stænglerne er angrebet af stængelsyge. Stængelsyge er en svampesygdom. Svampen har overvintret på stænglen. Den angriber marven og viser sig som brunviolette pletter/plamager på stænglen, typisk omkring torne, eller hvor et nyt skud vokser frem. Sygdommen optræder, når luft en bliver lidt lunere, ofte sidst i april og hen i maj måned. Hold godt øje – også efter, at du er færdig med at beskære. Svampen breder sig hurtigt, og når den har omkranset hele grenen, vil al vækst over den visne og dø. Derefter går sygdommen længere og længere ned i grenen. Derfor skal der beskæres under det angrebne sted, indtil marven er frisk.

Rosens marv er angrebet af svamp.

Her ses, hvordan det ser ud, hvis marven angribes af svamp. Et billede som dette illustrerer tydeligt, hvor vigtigt det er at få klippet det angrebne sted væk. Ellers risikerer man, at hele rosen angribes med døden til følge. Foto: Ernst Jensen

Rose med stængelsyge.

Stængelsyge viser sig som brunviolette pletter/plamager på stænglen. Husk at kontrollere igen i begyndelse af maj, når luften bliver lidt lunere. Foto: Ernst Jensen

Artiklen er et kapitel fra Ernst Jensen bog Et liv med roser., som vi har fået lov til at bringe her på Havenyt.dk. I bogen kan du læse mere om Ernst Jensens lange liv med passion for roser. Der er beskrivelser af de mange sorter, som han dyrker i sin have ved Ribe, og han fortæller om sine dyrkningserfaringer. Bogen er illustreret med mange flotte rosenfotos af forfatteren og Claus Dalby og med instruktive tegninger af Marianne Schultz. Ernst Jensen har i mange år været aktiv i Det danske Rosenselskab både som bestyrelsesmedlem og skribent i bladet.

Ernst Jensen: Et liv med roser. Forlaget Klematis 2009. 160 sider. 298 kr.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Assens Planteskole

Så nu har vi over 100 forskellige sorter

Her er du: Forsiden > Prydhaven > Roser > Beskæring af roser – hvorfor, hvornår og hvordan?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…