Kapilærkasser, byg selv, epoxy eller?

Hej, jeg vil gerne bygge mine egne kapilærkasser til drivhuset. Jeg er ikke meget for murbaljer og den slaks da de sikkert er giftige. Jeg ønsker en flexibel løsning hvor jeg selv kan bestemme mål og udsende.
Jeg påtænker at bygge dem i vandfast krydsfiner, borer nogle huller i låget. Oven på kassen stiller jeg så ler potter, krukker og andet godt med en bomulds snor ned i vandet.

Mit spørgsmål, hvordan får jeg mine kasser tætte med noget som ikke giftigt, jeg tænker epoxy men har kun lidt erfaring med dette, nogen der ved noget eller har en anden god ide til tætningen?

Altid hyggeligt med gør det selv projekter helt fra idefasen.

Epoxy er vist kun giftigt inden det er hærdet op - man kan i hvert fald få epoxybaseret maling der er godkendt til fx. drikkevands tanke. - Og så er det dyrt.

Men hvad med at bruge silikone, det tætner man fx. akvarier med.

Det der med vandfast krydsfiner - er det ikke kun på overfladen det er vandtæt - så hvis du borer huller til bomulds snore kommer der jo vand ind midt i krydsfineren.

jeg ville jo male hele indersiden på den vandfaste krydsfiner, også der hvor jeg bore hullerne. Men den skiller ikke lige sådan hvis der en krydsfiner som man feks bruger til tage med tagpap. Jeg har set akvarier på flere tusind liter bygget i finer og epoxy.

Hvorfor dog ikke dyrke på den eneste rigtige måde , direkte i jorden , så får man sunde tomater der smager af noget og ikke de der burtomater som stort set smager af ingenting og vand.
Vandfasteplader er limet sammen , og limen afgiver diverse stoffer og det gør maling også
Den mindst giftige er nok murerbaljen .

Dyrkning direkte i jorden er det mest fleksible. Du kan når som helst lave om på formen ved at rokere på fliser, eller hvad du skal have udenom bedet.

At flytte en kasse er noget mere fleksibelt end at flytte rundt på belægnings stenene. Så nej, det er det ikke!

Epoxy må kun bruges, hvor andre produkter har vist sig uhensigtsmæssige/mangelfulde. Det kræver en særlig uddannelse, da stoffet er meget giftigt.

Kolja, - HAR du nogensinde smagt en tomat, der er dyrket i god økologisk jord - altså ikke i kapilær kasse?
Der er en GOD grund til, at du får de svar, som du gør, på en økologisk haveside :)

Der er noget i må have misforstået:
- Jeg gøder hovedesaligt med hestemøg og asken fra min masse ovn. Jeg vander kun med det regnvand jeg indsamler, på nær i år der er jeg blevet nødsaget til at bruge det fra vandværket.(Det regner jo ikke)
Jeg er så økologiske som jeg kan blive uden at blive total hippie dum ;)

Jeg har ind til nu dyrket, mine tomater i krukker på teressen. I min der ind til hentede jord som jeg blander med sand en smule ler.

Hvad er der ikke økologisk i at jeg vil optimerer dette med et hus af glas og en kasse der gør jeg ikke behøver vande dagligt.

Det må være jeres røde lamper når i høre ser ordet kapilærkasse?
At jeg så har tilføjet ordet epoxy, det er så nok meget skræmende, men det vand du drikker fra hanen har været i berøring med en epoxyflade mere end en gang.

Der jo kun det første svar der rent faktisk prøver at svare, de andre er bare "OP med paraderne, der står kapilærkasse".

I bund vil jeg jo bare have vand til at trække op i mine lerpotter med et stykke bomuld.

Man kan få nogle poser til at lægge i de færdiglavede kapilærkasser af polystyren. Hvis dine kasser ikke er større ville det nok være den letteste løsning.

Vi ville jo bare hjælpe dig , at du så opfatter det som chikane , er lidt uheldigt .

Ps.. aske må man ikke bruge til spiselige afgrøder da det indeholder giftige tungmetaler .

Hvor mener du de tungmetaller kommer fra Svend? Jeg går ud fra det er ren træaske Kolja taler om.

Det er den rene træaske og jeg tænder ikke op med aviser. Så jeg ved heller ikke hvor de skulle komme fra.

At noget drikkevand har været i kontakt med en udhærdet epoxy én gang er da det dummeste argument for at gøre det én gang til, jeg til dato har hørt :)

Der er meget berettiget bekymring om effekten af hormonlignende stoffer som BPA, der kan indgå i epoxy mm

Som Claus foreslår, så må en simpel løsning med en pose i kassen da være helt fin, nem og tilstrækkelig. Held og lykke med vandingsprojektet.

Lidt tungmetaller er der selvfølgelig i træaske og alt mulig andet man kunne finde på at gøde med, men så længe metallerne kommer fra træet er det fedt om de kommer tilbage i systemet fra aske eller f.eks. kompost.

Vær opmærksom på at træaske er meget basisk.

Jeg ville nok være betænkelig ved, om en bomuldssnor eller et stykke bomuldsstof er i stand til at trække vand nok op i jorden, hvis du skal dyrke tomater. De kan jo godt være temmeligt tørstige. På de kapilærkasser der er i handlen, kan planterne jo stikke rødderne direkte ned i de kegler hvor jorden ligger under vandniveau, og på den måde trække rigeligt vand op.

I øvrigt vil jeg også mene at pose-modellen er den optimale. Uanset hvordan du behandler en trækasse, vil der komme små revner eller huller i overfladen der lader vandet trænge ind i træet, og så holder kasserne ikke lang tid.

/Sofus

Det er især cadmium og til dels bly som der findes i ren træaske , derfor fraråder man at bruge asken i køkkenhaven , aske indeholder fosfor og kalium men mangler kvælstof , derfor blander jeg asken med kaffegrums som indeholder ca 7% kvælstof så har man en form af NPK gødning , men det må kun bruges til prydplanter , især ligusterhække kan lide blandingen............

Ja, der er jo stort set det cadmium og bly der var i træet. Nu mere koncentreret fordi kulstoffet er brændt. De samme metaller ville også blive returneret til jorden hvis man komposterer træet i stedet for at brænde det. Jeg har svært ved at få øje på forskellen.
I jordbruget er der en regulering af udbringning af aske fra kraftvarmeværker ol. (bio-askebekendtgørelsen). Den siger at landbrugsjord må gødes med hvad der svarer til 100g aske pr. kvadratmeter pr år.
Hvis man bruger mere tænker jeg, at man nok alligevel vil svide rødderne af på det meste.

Jeg forstår ikke rigtigt det der med hjemmebyggede kapilærkasser.

Nok dyrker jeg mine tomater i dem, men i denne sommer må jeg genopfylde dem min. hver 14. dag. Mine agurker, som er endnu mere vandkrævende end tomaterne, står i jorden og der grundvander jeg ca. hver 3.-4. uge og nogle småsjatter med 3-5 dages mellemrum, da jeg under agurkerne har fx. løg eller krydderurter, som har et langt mere overfladisk rodnet. Til sammenligning, så kunne jeg nøjes med at vande 3 gange hele sidste år i både kapilærkasserne og i drivhusjorden.

Billedet herunder er fra mit agurkedrivhus (hvor jeg også dyrker andet under eller imellem, i de tomme kasser uden agurk - håber det vender rigtigt ;)

Ayoe, det er måske mig der er ved at overgører det. Drivhuset er ikke taget i brug endnu, det bliver det først rigtigt til næste år(mit første drivhus). Det er nok de mange timer jeg har brugt på at vande køkkenhaven i år, der får mig til at lede efter en løsning som kræver mindre pleje/vanding.

Dyrkning direkte i jorden, dyrkning i kapillærkasser eller drypvanding bliver let nærmest et trosspørgsmål.
Mange har jo succes med det ene, og andre med det andet.
Jeg vil selv for alt i verden ikke undvære mit ret enkle drypvandingsanlæg. Det kan "være alene hjemme" i flere uger og passe vandingen i drivhuset, også i hedebølgen.
Og i modsætning til de mere hellige råd om endelig ikke at dyrke i plantesække, så har jeg gjort det i mange år. Tomater og agurker m.m.i plantesække smidt oven på jorden, og så dryppinde i sækkene, gødning i gødningsbeholderen - så kører det. Mit største problem har i årene være at overkomme at æde al den overdådige høst. Men herligt at opleve, og skønt at ha' bl.a. dejlig hjemmelavet tomatpure til madlavning hele vinteren. Når sæsonen er ovre, så bruger jeg de brugte plantesække til jordforbedring i haven.
Drypvanding har bl.a. den fordel, at planterne intervalvandes så de ind imellem vandingerne får mulighed for at tørre lidt og få ilt til rødderne, ligesom naturen gør ude i det fri, i modsætning til kapilærkassernes konstant våde jordmiljø.
Og til orientering for de der ikke kender drypvandingsanlæggene, så drypper de ikke og holder planterne våde hele tiden, men vander i intervaller som man selv indstiller. Her imellem genfyldes vandbeholderen langsomt og planterne kan "få lidt luft" (til rødderne) indtil næste vanding.

Jeg er enig i, at alle metoderne kan fungere. Men der er forskel på hvor let det er at få til at fungere.
Når vi er mange, der anbefaler dyrkning direkte i jorden, skyldes det, at rødderne har meget mere plads til at udvikle sig på. Og med en god dybmuldet humusholdig jord er planterne lettere at passe med vand og gødning.
Kan man så få etableret Mykorrhiza (svampemyselium) i sin jord, får planterne mulighed for at udnytte jordens fugt og gødning mange gange bedre mod at aflevere lidt af energien til svampene.

@Kolja

Det er jo det, at målet nok bør stå i forhold til indsatsen, ikke sandt? ;)

Selv render jeg med planer om også at installere drypvanding, som Gert fx. snakker om, men først skal jeg have lavet mine "jordkasser" i drivhuset færdige (løb tør for lærke-brædder her i det tidlige forår). Og så skal jeg helst have lavet klosterbede ude i haven til næste års dyrkning, så det bliver tidligst om et år eller 2, at jeg når dertil. ;)

(Klosterbede er vi herinde vist blevet mere eller mindre enige om at kalde dem, når man snakker om højbede med sider i mursten, træ eller lign.)

/Ayoe ;)

@Kolja Pedersen

Der er nok noget med fremstillingen, og det ser sikkert heller ikke særlig godt ud med økologien, når epoxy og vandfast lim en dag skal bortskaffes.
Jeg tænker nok lidt som Svend Høst, og hvis det skønnes for farligt, at planter drikker vand fra en ren vejrbidt murerbalje eller spand, så kan det måske løse problemet at fore med sække.?
Jeg ved ikke meget om kapilærkasser, men de ser ikke så dyre ud, når jeg googler.
Skulle det være helt høj kvalitet og penge uden videre betydning, så kunne man måske vælge rustfrit stål.
Hvis man vil gøde meget voldsomt, så kan jeg godt se den fordel ved kapilærkasser, at man kan gøre det, uden at skabe nedsivning til grundvandet.

Vil du selv bygge drivhuset.?

Jeg kunne godt tænke mig, at Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt linker til en tråd, hvor han minutiøst og pædagogisk med billeder gennemgår sit drypvandingsanlæg fra A til Z.
Har du det på samme måde.? :-)

Jakob, hvad er det du efterlyser mht. drypvandingsanlægget ?
Det er jo et af de kendte færdigkøbte, ikke ret dyre, drypvandingsanlæg. Men jeg må jo ikke nævne fabrikatet for den smaskhysteriske "Administrator-ferieafløser" Så kommer jeg jo i bad standing !
Du kan finde beskrivelser på nettet. Mit anlæg er med rund vand- og gødningsbeholder, så kan du nok selv finde ud af hvad det er for et fabrikat uden at vi støder PØ's politimand.

Jeg er godt klar over at mit matriale valg til kasserne ikke er det mest miljøvenlige den dag det skal væk. Det var her jeg håbede på bedre forslag. Poserne er en fin ide, men en af grundene til at jeg ville bygge dem selv var for at komme ud over de fastlåste størrelser der kan kødes. Dem låser jeg mig til igen med poserne. Ideen med finer og epoxy, er fordi jeg ved den kan holde i årevis i akvarier, jeg har set akvarier på mange tusinde liter bygget op på den måde. Der er selvfølgelige nogle større temperatur svinger i drivhuset, så det er ikke sikkert dette samme gælder her.

Drypvanding har jeg også i tankerne, men jeg vil gerne bruge mit regnnvand til vanding og der er der så et problem der skal løses med at få tryk på vandet.

Måske jeg henkaster det hele, laver nogle huller i gulvet og dyrker i jorden som flere her i tråden mener er vejen frem. Griber vandslangen og vander med håndsprøjten som jeg gør i min køkkenhave. Jeg har jo heldigvis en del tid at bestemme mig på da jeg først skal rigtig igang til næste år...

Jeg har købt et drivhus som er godt undervejs, billede vedhæftet

@Kolja Pedersen

Det er ellers et flot drivhus. Og du har endda lagt gulv. Så forstår jeg bedre, at du ømmer dig lidt over at plante direkte i jorden. :-)

@Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt.

Nu ikke så fordomsfuld overfor den dygtige administration, som mener vel og gør sit bedste. Samarbejde må være at foretrække.
Hvis der var stemning for det ( det er der måske ikke ), så kunne vi evt. prøve at bede redaktøren om at starte tråden om drypvandingsanlæg og i denne ene tråd give dispensation, så alle må linke frit som hjælp til at fortælle om deres eget drypvandingsanlæg.

Kolja Pedersen vil f.eks. gerne vide, om der kan benyttes regnvand til drypvanding, eller om det skal være byvand med byvandstryk.?

www.havenyt.dk/forum/drivhuset/17458.html
Der er en ande tråd om drypvanding.
Mv

Hvis du har planer om at dyrke i spagnum og vande med regnvand, skal du forberede dig på problemer i tomat og peberfrugt med mindre du husker at tilsætte kalk til vandet :)
Søg evt på "griffelråd"