Forum

Drypvandingsanlæg

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Tanja Juul Sondrup, 6. april 2017 kl. 12.00

Kære Alle,

Tak for et virkelig godt forum. WAUW jeg er blevet klogere på mange områder de seneste mange aftner :-)

Jeg har en 1000L regnvandstønde der står inde i et skur ca 50 cm over jorden. Den ligger ca 6m fra mit vægdrvhus.

Jeg vil så gerne have drypvandingsanlæg og have det tilsluttet til den regnvandstønde og et hydrometer for at krydre det lidt men jeg er simpelthen ikke klog nok til at udtænke hvordan jeg skal gribe projektet an.

Ydermere er det virkelig svært at finde ud af hvilket vandingsanlæg jeg skal vælge. Det er der jo religion om. Jeg tror jeg har læst alle indlæg om det men de har lidt tid på bagen så links virker ikke længere.

Er jeg for ambitiøs?

Kan nogle af jer erfarne hjælpe.

Bedste hilsner,

Tanja

1 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 6. april 2017 kl. 14.00

Velkommen til.
Jeg er ved at sætte to tanke op til vores væg drivhus.
Jeg har valgt gardenas kumme vander.
En lille dyk pumpe med intevalg knap.
Og det kan udbygges.
Mvh

2 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 7. april 2017 kl. 8.00

Hej Tanja.
Er du helt sikker på, at det er et hydrometer du vil bruge ? Kan det evt. være et hygrometer du tænker på, og i givet fald hvad vil du så bruge det til i forbindelse med dit drypvandingsanlæg ?
Et hygrometer er udemærket i et drivhus, men man fornemmer jo ret hurtigt hvis luftfugtigheden er for høj, så har man ikke sørget for tilstrækkelig ventilation. Og konstant meget høj luftfugtighed, det er det rene guf for mange af de dårligdomme vores planter kan lide under.
Du vil være godt tjent med at bruge din regnvandstønde til al havevanding udendørs, og så i stedetkøbe "et rigtigt" drypvandingsanlæg til drivhuset og slutte det til en vandhane. Så kan drivhuset være alene hjemme når du tager på ferie, og planterne trives ved at blive intervalvandet.
Et drypvandingsanlæg koster ikke en hel bondegård, mange bruger mere end det dobbelte på kapillækasser m.v.

3 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob Jensen, 7. april 2017 kl. 22.58

Jeg købte et drypvandingsanlæg. Først gardenas, og derefter det "kendte" danske jeg ikke kan huske hvad hedder.
Jeg synes simpelthen det var alt for bøvlet...

Du får nok svært ved at tilslutte et drypvandingsanlæg til en regnvandstønde fordi der mangler tryk på vandet.

Jeg brugte en regnvandstønde som jeg fyldte med gødningsvand. Så købte jeg en rigtig billig (200kr) dykvandspumpe i Harald Nyborg. Så satte jeg bare haveslange til og vandede...

Husk hvis det er regnvand at det ikke må komme i kontakt med grøntsager der ikke skal tilberedes da der kan være virkelig mange bakterier i vandet

4 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter Kronmark, 12. april 2017 kl. 11.51

Hej Alle
Jeg har netop købt et drypvandingsanlæg (Hydromat termo) men har i den forbindelse et spørgsmål.
Finders der en stopventil man kan montere på vandhanen hvis nu slangen springer medens man er på ferie??
Det kan jo hurtigt blive dyrt

mvh.
Peter Kronmark

5 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 12. april 2017 kl. 21.26

Du kan købe sådan en vandstopventil som benyttes på f.eks. vaskemaskiner. Den blokerer hvis der pludselig kommer fuld knald på vandet (som ved en sprængning af slangen.)
Du kan nok finde den i en hårde- hvidevareforhandler.

6 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter Kronmark, 12. april 2017 kl. 22.45

Hej Gert
Har tænkt det samme, men har fået af vide at det ikke duer,
Grunden er at vandstopventilen kan tillade en vandmængde på 5 til 30 l/h før den lukker.
Hvis vandmængden ikke på noget tidspunkt bliver 0 bliver stopventilen ikke reesat og vil derfor ikke lukke ved sprængning af slangen, men det kan jo være at jeg har fået forkert besked.
Jeg vil jo have konstant flow til på mit anlæg på ca 100l/h som max.

7 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: K. Bilde, 12. april 2017 kl. 23.37

Jeg har selv brugt hydromat, og haft lignende overvejelser.

Løsningen har været at anvende en kugleventil, der er monteret før termoventilen.

Kugleventilens gennemstrømning påvirkes ikke så meget af varmeudsving som traditionelle udendørshaner i messing med spindellukke.

Jeg ville indstille kugleventilen ca 5/6 lukket, så man får en svag vandstråle (man må prøve sig frem)

Ved eventuel brist vil vantabet være relativt begrænset.

8 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: K. Bilde, 12. april 2017 kl. 23.41

Forøvrigt og ganske vigtigt..# Peter Kronmark

Min erfaring er, at du skal lære thermoventilen at kende før du tager på længere ferie.

Man kan komme ud for, at thermoventilen pludselig skruer ned i stedet for op, når der er varmt i drivhuset...

9 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 13. april 2017 kl. 9.27

Jeg har også en kugleventil på foran drypvandingsanlægget. Men selv en lille vandstrøm på f.eks. 0,1 l/sek bliver altså til mange m3 i løbet af en sommerferie.
Peter er det et industrigartneri du har ? 100l/h det bliver jo næsten 2,5 m3 i døgnet. Det må være nogen tørstige tomater du dyrker.
Hydromat anlægget er helt uundværligt i mit drivhus, men den såkaldte termostatventil er noget som fanden (og Helge Petersen) har skabt. Men sikkert en god forretning, for den sælges jo som reservedel tilmere end halvdelen af prisen for hele drypvandingsanlægget.

10 af 21 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 13. april 2017 kl. 11.05

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

11 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 13. april 2017 kl. 20.18

"Alt et bøvl" det må da meget afhænge af brugeren. Her fungerer det upåklageligt og kan sagtens selv passe drivhus i ferien. Men ligesom alt andet, så skal man jo vedligeholde sine ting, og ikke mindst bruge dem korrekt !
Det eneste jeg har at indvende er, at den såkaldte termoventil er noget gement lo.. , derfor har jeg udskiftet den med en lille nåleventil.

12 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 13. april 2017 kl. 21.16

@Frank.
Er det ikke et voldsomt bøvl at skulle hjem fra ferie en eller to gange om dagen?

13 af 21 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 13. april 2017 kl. 21.46

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

14 af 21 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 13. april 2017 kl. 22.21

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

15 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Riber, 24. april 2017 kl. 11.48

Selvfølgelig skal du bruge regnvand, derom er der ingen tvivl, det er en helt gratis ressource og du skåner miljøet.

Du har naturligvis brug for tryk på vandet og dermed en pumpe, f.eks. en trykstyret pumpe, eller en trykspumpe til placering udenfor en regnvandstønde.
Du kan jo kombinerede dem med et tænd-/slukur, enten på vandslangen eller på strømmen.
Ulempen ved en pumpe er, at de egner sig ikke ret godt til sivslanger, da forbruget i en sådan ikke er ret stort, så bør de kombineres med en trykbeholder.

16 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 27. april 2017 kl. 11.17

@Søren Riber

Regnvand er selvfølgelig godt til drypvandingsanlæg, men vel og mærke kun til planter hvor afgrøden sidder oppe PÅ planterne, da man jo vander i jorden under/omkring planterne. Men det må faktisk ikke anvendes til rodfrugter (gulerødder, kartofler, porrer, knoldselleri m.m.) pga. giftstoffer i vandet (der kommer fra luftforurening - syre, pesticider, tungmetaller m.m.) ;)

17 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rasmus Thomsen, 27. april 2017 kl. 11.43

Tanja,

Uden at have erfaring med drypvanding....

Sæt en balje nedenfor regnvandsbeholderen. Brug baljen til at fylde dine vandkander ved drukning. Det er overraskende effektivt i tidsforbrug. To kander, vanding i stereo og ryggen nogenlunde lige.

Jeg har besluttet at mit liv er for kort til både franske film og drypvanding, indtil jeg flytter alene ud i en ørken.

Antallet af dryp/tid er proportionalt med trykforskellen og arealet af åbningen væsken skal igennem. Trykforskellen er ½ til 1 meter (væskesøjle), afhængigt af om regnvandssamleren er tom eller fyldt. Dvs. dobbelt op, hvis du har fyldt reservoir. Det er nok til at leve med. Jeg er mere bekymret for om urenheder i regnvandet vil stoppe dysserne til. Bekymringen gælder uanset om du tryksætter vandet med en pumpe.

Jeg gætter at der et to modeller på markedet. Et tryksat med 4 bar vandværkstryk, hvor mængden er kalibreret efter arealet af dysser og evt en stopventil med timer.

En siveslange virker efter samme princip, og er også tænkt til vandværkstryk (4bar). Det er x40 mere end det tryk du har til rådighed, så jeg tvivler om der kommer ret meget vand ud.

Den anden hovedmodel er lokumcisterne versionen, hvor antal fyldninger af cisternen, afgør mængden. Her er lysningen af dysserne større (areal) og jeg ville vælge reservedele fra et sådan anlæg, i fald jeg forsøgte at lave drypvanding fra en regnvandstønde.

Kapilærkasser er tolerante overfor urenheder,....

mvh Ras

18 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Riber, 27. april 2017 kl. 11.50

Det er korrekt, man bør ikke vande grøntsager og bær, der tages ind til konsum, dette er af hensyn til bakterier fra fugleefterladenskaber.
Men tænk lige over hvad fugle og snegle gør i naturen? :)

Men det er til gengæld slet ikke korrekt at du ikke kan vande rodfrugter.
Regnvand fra et tag er som udgangspunkt lige så rent som det der falder i haven, med mindre du selv har kommet kemikalier på dit tag og det vel at mærke ikke er asbest eller andre skadelige ting.

Har regnvandet ramt en befæstet overflade som fliser eller asfalt, så er det rigtigt, at så er regnvand at betragte som spildevand med de forureningskilder der kan være der.

19 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tanja Juul Sondrup, 21. juni 2017 kl. 12.37

OPDATERING;

Tusinde tak for alle jeres tilbagemeldinger.

Jeg har faktisk arvet et Vanlet som jeg har sat til. Det eneste problem er følgende;
Der hvor vandet løber ind via doseringsglasst er den utæt. Den er ligesom hægtet på tønden 2 steder. det hvor man hæfter den på "nederst på doseringsglasst og midt på tønden er den utæt når der kommer vand op til.
Jeg kan ikke umuddelbart se at der burde være noget tætslutning omkring men det virker ikke rigtigt.
Systemet virker ellers upåklageligt. Men drypper en del så jeg har lavet den løsning at jeg har sat en spand ned under og lavet meget lidt indløb (indtil jer kloge hoveder har svaret mig og givet mig løsningen :-))
Bedste hilsner

Tanja

20 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Holger Pedersen, 24. juni 2017 kl. 13.52

Hej Tanja.
Jeg har haft min vanlet i ca. 40 år uden problemer af nogen art.
Det der er galt med din vanlet, er at den bøjede slange der sidder inde i kassen er for høj, du skal forsigtigt trække lidt i slangen, nedad udefra, så bøjningen af slangen er under den højde indløbet er på, så løber vandet automatisk ud før det når indløbet.
Husk nu, at "fødeslangen" skal fortsætte helt ud og op til loftet af drivhuset i den anden ende, så den luft der altid er i slangen før vandet igen skal til at løbe, kan komme ud derfra.
Du er altid velkommen til at ringe til mig.

Venlig hilsen
www.holger3600.dk

21 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vagn Andersen, 25. november 2020 kl. 17.39

Tanja og Holger. Der er mange ting ved Juliana Vanlet, som jeg ikke synes er ok. Blandt andet doseringsenheden på siden af vandbeholderen. Selve nåleventilen er så dårlig og svær at justere, at der kan løbe for meget vand i beholderen ved temperarturudsving. Jeg havde også utætheder ved den nederste del af doseringenheden, som jeg fiksede med noget tætningsmasse. Men Holger har ret i, at slangebuen indvendig i beholderen skal justeres til under indløbet. Men det værste ved Vanlet er alle de forbindelser, der samles med Y-stykker. Flere gange i sæsonen er slangerne gået fra og vand vælter ud i plantekasse/bed. Man må af og til klippe en lille bid af slangen for at den igen passer tæt i y-stykket. Der er ikke godt, og jeg har besluttet mig for at skifte til et Hydromatanlæg. Der er ikke så mange forgreninger der kan blive utætte - så vidt jeg kan bedømme ud fra videoer på nettet. Desuden vil jeg foreslå at sætte et vandingsur efter en kugleventil for at løse eventuel overvandingsproblematik.

Nyt svar til emnet »Drypvandingsanlæg«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Drypvandingsanlæg

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider