Spørg eksperterne

Er magnolie og tulipantræ samme plante?

Når jeg i denne tid modtager reklamer fra diverse planteskoler sidestilles tulipantræ og magnoliatræ. Er det et og samme træ eller er det forskellige arter/sorter.

Med venlig hilsen
Linda M. Hansen, april 2005

Svar

Nej, det er ikke samme planteart. Der er samme forskel som mellem æbler og pærer. Æbler har slægten Malus og pærer har slægten Pyrus.

Når der tales om tulipantræ og magoliatræ, taler vi også om to forskellige planteslægter. Tulipantræet er altså ikke en Magnolia, men har sin egen planteslægt.

Magnolia-slægten har ca. 80 arter samt mange sorter, hjemmehørende i Himalaya, Øst-Asien og Nord-Amerika. Magnolia hører med de ofte store og tidligt udfoldende hvide blomster til en gruppe af eksotiske buske og træer, der er med til at give en have et helt specielt smukt præg. Eksempel på en smuk busk er Magnolia × soulangiana ‘Alexandrina’, almindelig dyrket i haver. En kraftig, opret voksende busk, indtil 5 m høj. Blomsterne er store, bægerformede ca. 10 cm lange, indvendigt hvide og udvendigt rødlige (rosatonede). Hovedblomstringen sker for denne sort under udfoldelsen af bladene.

Tulipantræets botaniske navn er Liriodendron tulipifera (slægt og art), Tulipantræ på dansk. Liriodendron er nært beslægtet med Magnolia, men afviger en del fra denne ved de bueformede afskårne blade. Frugten er en koglelignende flerfoldsfrugt, med mange vingede nødder.

Bladene er varierede, næsten firkantede 4 -10 cm lange og noget brede. Om efteråret farves bladene lysende gule med rødgule farvetoner. I juni–juli fremkommer de tulipanlignende blomster, som er 4–5 cm store, de sidder ofte noget gemt af løvet. Bægerblade er udstående og grønne, kronbladene er aflange, omvendt ægformede, oprette og grønne til gule, på den indvendig side bredt orange stribet. Blomsten har talrige støvblade. Frugtstanden er 6–8 cm og forbliver efter løvfald. Liriodendron tulipifera benyttes som parktræ.

Med venlig hilsen
Anne Bay Knudsen
Havearkitekt, Havearkitekt Anne Bay

Kommentarer

Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Er magnolie og tulipantræ samme plante?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider