Spørg eksperterne

Overlever de nyplantede frugttræer en kraftig beskæring for ildsot?

Vi er netop flyttet på landet og har fået en rigtig stor have. I løbet af foråret har vi plantet rigtig mange frugttræer. Pære, æbler, kirsebær og blommer. På selve grunden stod der i forvejen et par gamle æbletræer og nogle blommetræer.

Problemet er at et af vores nyplantede pæretræer pludselig fik sorte og krøllede blade, nærmest som om de var brændt. Jeg læste mig til, at det sandsynligvis var ildsot, og det var hårrejsende læsning. Så det korte af de lange er, at jeg beskar rigtig mange af vores nyplantede frugttræer ekstremt kraftigt med en desinficeret gren saks, hvis jeg fandt noget, der bare lignede ildsot. Mit spørgsmål er, hvor gode chancer har et ungt frugttræ, der er beskåret nærmest helt ind til stammen i slutningen af maj? Altså efter de har blomstret og fået blade.

Med venlig hilsen
Allan V. Nielsen, maj 2010

Svar

Det er næsten så slemt, som det kan blive, for nyplantede træer har ikke meget at stå imod med, og tiden lige efter løvspringet er den værst tænkelige til beskæring, set fra træernes synspunkt. På det tidspunkt har træerne mobiliseret alle reserver til løvspring, og der er ikke noget til overs, som kan bruges i forsvaret af de mange, alvorlige sår efter beskæringen.

Så det første råd er: Hold nu endelig fingrene og saksen borte fra træerne i et par år, mens de kommer sig.

Det andet råd hænger sammen med det, som udløste skaden, nemlig de brunvisne blade på pæretræet. Det er sandt, at ildsot giver sig til kende ved brunvisne blade på pære. Desuden bliver de yngste skud krumme og hængende, og til sidst udskilles der nogle slimede dråber fra de angrebne grene. Mit gæt er, at der ikke var hverken krumme skud eller slimklatter at finde. Med andre ord: det har næppe været ildsot, der var årsagen til de brune blade. Derimod vil nyplantede pæretræer ofte komme i vandmangel, og det viser sig netop ved, at bladene blive brune og visne.

Så det andet råd går ud på at opfordre til, at vente og se, om der overhovedet er tale om ildsot i træerne.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Overlever de nyplantede frugttræer en kraftig beskæring for ildsot?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider