Spørg eksperterne

Hvordan dyrker jeg forårsløg?

Hej Brevkasse

Jeg vil gerne dyrke forårsløg i min køkkenhave, de til at spise. Hvor køber man disse? Er det frø eller stiklinger? Hvorledes dyrker man dem bedst?

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Gitte, marts 2002

Svar

Forårsløg dyrker man fra frø, og alle frøfirmaer har dem i deres sortiment. Frøfirmaerne kan du finde i Forhandlerguiden. Den mest almindelige sort hedder ‘White Lisbon’. Ofte føres forårsløg under det engelske navn Springonions. I butikkerne sælges forårsløg ofte under det halvt fordanskede springløg. Jeg har aldrig set dem som udplantningsplanter, men det ville være oplagt, og de ville givet kunne sælges.

Forårsløg sås enten direkte på friland først i april eller de forkultiveres og plantes ud i første halvdel af maj. Såede løg er langsomme startere, så derfor forsvinder de let i ukrudt, hvis man ikke er omhyggelig med at luge. Det kan derfor være en god ide at forkultivere. De sås da enten i vindueskarm eller drivhus i sidste halvdel af marts. Hvis man vil have en tidlig afgrøde, kan man så inde allerede fra sidst i februar. En anden mulighed er at så dem sidst i juli–august. Men overvintringen kan være usikker i hårde vintre. Forårsløg kan også dyrkes som en flerårig kultur. Fordelen er her, at man også får høstklare forårsløg i april, når man har mest brug for frisk grønt.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Frøsnapperen

Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven

Økologiens Have

Økologisk besøgshave

Staudemarken

Lægebaldrian,duftende,selvsående

Solsikken

Alt til den økologiske have

Gartneri Toftegaard

Anderledes øko grøntsager

Hvidløg og Vin

SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Hvordan dyrker jeg forårsløg?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider