Spørg eksperterne

Kan jeg stille min åben kompost bunke ovenpå skvalderkål?

Jeg vil gerne lave en en åben kompostbeholder med 2–3 rum med tykke grene som bund. Bagerst i haven har jeg et »natur område« med delvis skygge, hvor jeg gerne vil placere den. Men området er fyldt med skvalderkål, fra skoven ved siden af. Kan jeg placere komposten ovenpå skvalderkålen?

Med venlig hilsen
Jette Grønberg, maj 2016

Svar

Du kan sagtens kompostere ovenpå skvalderkål, da den vil dø, der hvor du stiller din åbne kompostbeholder. Men skvalderkålen fra området vil helt sikkert brede sig ind i din kompost. Så du må overveje, om du kan leve med det lidt skvalderkålrødder i din kompost. De kan som regel let samles af, og til brug i køkkenhaven er det ikke det store problem, men det er ikke en god ide at bruge det i staudebede og til flerårige krydderurter.

Hvis du ønsker sikkerhed for, at der ikke skvalderkålsrødder i din kompost, vil jeg foreslå dig, at du rydder et stykke til en kompostplads, som du holder fri for skvalderkål. Det tager i virkeligheden ikke ret lang tid at fjerne skvalderkål, og hvis du sørger for at fjerne al genvækst fra glemte rødder, kan du få et område fri for skvalderkål. Problemet med skvalderkålen vil så være, at den hele tiden vil forsøge at genindtage din ryddede kompostplads. Men du undgår skvalderkål i komposten.

Alternativt kan du lægge fibertex ud, så der ikke kommer skvalderkål op nedefra, og du kan lægge flis ovenpå. Men den kommer stadig ind ude fra området.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ormeposten

Fragtfrie kompostorme

FAUSOL A/S

HORNUM gødning til hus, have og drivhus

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Kompost > Kan jeg stille min åben kompost bunke ovenpå skvalderkål?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider