Spørg eksperterne

Kan I anbefale nogle skyggetålende stauder?

Jeg har et staudebed, som får formiddagssol, men som ellers står en del i skygge, da det er anlagt mellem/under store, høje træer. Det er god muldjord, som normalvis holder godt på fugten, men jeg har efterhånden forsøgt mig med mange stauder uden held. Den gule ‘Fredløs’ ser langt om længe ud til at ville gro, men ellers har jeg ikke haft det store held.

Kan I mon anbefale nogle? Gerne som jeg kan plukke lidt af, og som blomstrer hen over sommeren; – også meget gerne i forsommeren.

Blomsterbed under store, høje træer.

Blomsterbedet under de store, høje træer. Foto: Lene Ellegaard

Med venlig hilsen
Lene Ellegaard, juni 2014

Svar

Under trækroner er der generelt tørt. Træernes rødder gennemvæver jorden, og hvis der kun kommer en let byge, bliver det meste hængende i trækronerne og fordamper derfra.

Eksempler på stauder, der kan tåle tørke og skygge og også formiddagssol. De kan alle bruges til afskæring:

Løvefod, Alchemilla mollis
Storkenæb, Geranium ‘Rosemoor’ og Geranium × magnificum
Akeleje, Aquilegia vulgaris
Kæmpestenbræk, Bergenia cordifolia

Nedennævnte afskæringsegnede og skyggetålende stauder blomstrer senere, men er ikke lige så tørketålende:

Funkia, Hosta
Høstanemone, Anemone japonica
Mælkeklokke, Campanula lactiflora

Plant gerne stauderne i april.

Det er altid vigtigt at passe nyplantede planter med vand det første år eller to, indtil rodsystemet er godt etableret. Vand grundigt, når der vandes, og hold så nogle dages pause. På den måde vil rødderne søge nedad. Selv efter to år kan det være nødvendigt at vande, hvis der er en lang tørkeperiode og planterne hænger. Men generelt er planterne mere tørketålende, jo ældre de er.

skyggetålende stauder

En fin kombination af storkenæb, Geranium × magnificum og løvefod, Alchemilla mollis i Den Geografiske Have i Kolding. Foto: Lene Palmer

Med venlig hilsen
Lene Palmer
Selvstændig havearkitekt, Havearkitekt Lene Palmer

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Susannes Blomster Café

Valmuer tiltrækker alverdens insekter.

Staudemarken

Stauder i potter.

Frøtorvet

Frø – blomsterløg til farverige blomster

Urtegartneriet

Biodynamiske duftgeranier.

Trifolium Frø

Havefrø og blomsterløg.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Lottenborg Have

Økologiske læggekartofler, sætteløg mm.

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Kan I anbefale nogle skyggetålende stauder?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…