Spørg eksperterne

Hvornår er det bedst at flytte roser?

Vi har netop gravet ud til et nyt rosenbed, for at få samlet roserne i haven. Mit spørgsmål går på, hvornår kan vi flytte roserne til deres nye sted, og hvordan det gøres?

Med venlig hilsen
Dennis Villadsen, august 2002

Svar

Vent til roserne er i hvile, dvs. november. Grav så meget rod op som muligt. Klip dem ned til ca. 15 cm lange hovedgrene, hvor der sidder 5–10 øjne på hver. 3 eller 4 eller 5 kraftige grene gemmes. Plant gerne en smule dybere end før. Podestedet skal være dækket med 5 cm jord. Tramp godt til omkring de nyplantede, så de står godt fast. Skal der kun være roser, kan et lag flis på 10 cm holde det meste ukrudt i skak – forudsat at I er kommet af med det flerårige. Vil I have under- og mellemplantning af stauder, er det vigtigt at få dem plantet sammen med roserne, så de starter kampen om jord, vand og lys på lige vilkår.

Skal der købes roser udefra, vil de normalt også kunne fås barrodede fra november og vinteren igennem. Det er rarere at købe roser på den måde end i potte. Det plejer at være kraftigere planter, og de er ikke blevet forkrøblede i rodudviklingen, som potteplanter nemt bliver. Jeg har gode erfaringer med at få sendt fra Rosenplanteskolen i Løve, Høng, Vestsjælland. Ejer er Torben Thim, og hans bog »Historiske Roser« kan anbefales. Så bliver du meget klogere, og rosenbedet er sikkert beregnet for småt.

Med venlig hilsen
Winnie Poulsen
Væver

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Trifolium Frø

Havefrø, blomsterløg, plænefrø m.m.

Frøtorvet

Frø – blomsterløg til farverige blomster

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvornår er det bedst at flytte roser?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…