Spørg eksperterne

Hvorfor falder stort alle frugterne af mit italienske sveskeblommetræ?

Vedrørende italienske sveskeblommetræer. Jeg har et af slagsen. Der kommer 10.000 blomster og senere små blommer. Men de 9.993 har en lille sort plet og så falder de af, som ganske små frugter.

Jeg har prøvet at sprøjte med noget gift, jeg har stående. Det hedder maladan, men det hjalp ikke. Lige nu er næsten alle blommer stukket af et eller andet insekt og er begyndt at falde af igen i år. Jeg har også et Viktoria-blommetræ med der sker ikke noget med dem. Hvad gør jeg? Træet er nu ti år og jeg får kun ca. fem italienske sveskeblommer om året. Det er jeg efterhånden godt træt af.

Med venlig hilsen
Poul Munck, juni 2003

Svar

Lad giften blive stående – Havenyt.dk støtter ikke brug af pesticider. Malathionholdig gift er stærkt giftigt for en række nyttedyr i haven, herunder bier, humlebier, biller og flere snyltehvepsearter.

Hvis der havde været en lille saftdråbe på blommen, havde der været tale om blommeviklere. Men den sorte plet antyder at det er sort blommebladhveps, der er på spil. Desværre vil følgende råd ikke have effekt denne sommer, da skaden er sket for i år.

Opsæt under alle omstændigheder rigeligt med mejse- og stærekasser til efteråret, med forskellig diameter på indflyvningshullet, så flere arter kan trives sammen i haven. Lån en bog om fuglekasser eller læs f.eks. vejledningen på Dansk Ornitologisk Forenings netsted. Vælg dem du vil have og ophæng dem rigtigt (mod nord, i skygge).

De blommer, der er stukket skal plukkes og destrueres. De tjener desværre ikke at spise.

Den sorte plet skyldes blommebladhvepsen, Hoplocampa minuta, der kan gøre stor skade i blomme. Bladhvepsen kommer frem ved blomstringen og lægger op til 25 æg på blomsternes bægerblade. På dette tidspunkt ses angreb som små mørke hvælvinger her. Når larverne klækkes gnaver larverne sig ind i siden af frugterne og efterlader karakteristiske, små mørke huller. Hver enkelt larve kan minere op til 5 blommer og de falder til jorden med de sidst angrebne frugter. Små angreb kan være fordelagtige, da bladhvepsene foretager en naturlig udtynding. Ellers gælder det om at forhindre puppernes overvintring under træet. Høns vil gøre et godt arbejde, da bladhvepsen i modsætning til viklere overvintrer i jorden. Når hønsene skraber vil de finde og æde de små larver, især hvis de bliver tvunget til at opholde sig omkring træerne. Men du skal under alle omstændigheder sørge for at fjerne alle nedfaldne frugter straks og destruere dem, dvs indsamle kontinuerligt. Desuden vil det have god effekt at fræse jorden igennem flere gange til efterår og vinter, så de små kokoner fritlægges og enten ædes af fugle eller tørrer ud. Det vil gå ud over græsplænen, men afhjælpe yderligere angreb. Du kan se et tidligere spørgsmål og svar her.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent

Kommentarer

Der er 5 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr.

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvorfor falder stort alle frugterne af mit italienske sveskeblommetræ?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider