Havenyt uge 32

Af Fanny Møller, redaktør, Havenyt.dk

Det er næsten lige så sikkert som amen i kirken, at når skolen ringer ind, bliver det bedre vejr. De af os der mandag morgen bragte poderne ind i skolens linoleums dæmpede miljø og trange rum, kunne allerede glæde os over, at det var blevet lunere i vejret.

Der er allerede begyndt at komme efterårsfarver i haven, hvor blev sommeren af?

Ambitionerne fejler ikke noget og det gør teorien heller ikke. Min have er vildere end de fleste, der er både kvasbunker og hegn, der er snegle nok – både dem med og uden hus. Jeg har vandfade ståede til at slukke tørsten, og der er mørke og skyggefulde steder at gemme sig, hvor intet menneske kommer. Men alt dette til trods er det ca. 15 år siden, jeg har set et pindsvin. Jeg er vild med pindsvin, ikke bare fordi de spiser sneglene, men også fordi de (i min forstand) vidner om en have i balance. Så derfor var min glæde stor, da jeg i weekenden opdagede et fint stort pindsvin futte hen over græsplænen. Jeg følte at det var et stort klap på skulderen; at alle mine mange anstrengelser havde båret frugt, at jeg igen kunne få lov at »huse« denne lille finurlige skabning. Tænk at noget så naturligt som et pindsvin i haven er en større hædersbevisning end alle de rosende ord fra mennesker, og en fryser fyldt med frugt og hjemmeavlede juleænder.

Det er ikke så nemt at gemme sig bag et figenblad, måske kan det lykkes for figenen selv.

Sommerfuglebuskene står i fuldt flor, og tiltrækker det, der er at tiltrække, hvis ellers de små flyvere kan lande i blæsten. Kålen tiltrækker også flyvere; dem er vi bare ikke så glade for, så kålen ses efter for æg, når jeg går forbi. Også på krydderurterne er der mange, der nyder blomsterne. Jeg var ellers tæt på med saksen, for nu måtte der orden på det. Så stod jeg der med al min ordenssans, mens bierne summede, og sommerfuglene flaksede…og kapitulerede til den æstetik, der er i naturens mangfoldighed og kraft, frem for bedstier og rette linjer.

Der er stadig flotte farver at finde i køkkenhaven. det er imponerende hvor længe at valmuerne kan blomstre.

Hver M2 tæller

Det er sjovt, for om haven er 300 m² eller 3000 m² – er der ikke m² nok. Men det er ikke ensbetydende med, at alle hjørner skal passes og plejes, eller at der skal være styr på det hele. Prøv at finde ud af hvor du kan have pletter, du kan overlade til naturen, vilde planter eller en kvasbunke. Lige nu kan du vurdere, om måden du har holdt haven hele sommeren, har være god, eller om du skal lægge lidt om. Du kan lade dig inspirere her.

Bær hen i efteråret

De tidlige hindbær er snart slut, selv om sæsonen er blevet noget længere af den meget regn og kølighed, vi har haft. Jordbær har vi sukket efter længe her i haven, mine små skovjordbær modnes stadig, men har ingen sødme. Remonterende jordbær »Ostara« giver sent, men jeg har endnu ikke fundet en plads til dem. Når du sætter remonterende jordbær, er det vigtigt, at de får en masse sol, så kan du måske få jordbær helt hen til efterårsferien.

Der findes også efterårshindbær fx Autumn Bliss og Polana, de har den skønne fordel, at hindbærsnudebillen ikke er aktiv, når de blomstrer.

Du kan forsvinde ned i en palmekål, så smuk er den.

Så basilikum i potter

Det er skønt med friske krydderurter, og basilikum kan du så et nyt hold af i potter. De kan senere sættes ind i drivhuset til at knibe af i efteråret. Måske har du allerede plads nu i drivhuset, hvis agurkerne er gået til af agurkeskimmel eller spindemider.

Så efterafgrøde

Orker du ikke at dyrke flere grønsager i år, så kan du få en flot grøn køkkenhave hele efteråret ved at så efterafgrøde eller grøngødning. Det forbedrer desuden jorden, og minimerer spirende ukrudt.

Det er høsttid og det føles lidt som efterår. De smukke hyben på roserne kan bruges i buketter og kan også tørres.

Bønner kan betale sig

Egne bønner er en fantastisk spise. De bliver af gode grunde ikke friskere, mere sprøde og indbydende end når du lige har hentet dem i haven. Hver plante giver mange bønner og over en lang periode. Faktisk koster 500 g bønner ca. 20–30 kroner. Bønner er en afgrøde, som betaler godt tilbage for en minimal arbejdsindsats. Hvis de altså spirer og lykkes – og forhåbentlig er det lykkedes, da det nu er for sent at så bønner for i år.

Ænderne elsker alt det vand der kommer, og at være tæt på os mennesker.

Høst bønner løbende

Det er vigtigt at høste alle bønner, inden de udvikler frø, da planterne ellers holder op med at blomstre og sætte nye bønner. Vil du selv høste frø af bønner, er det derfor bedst at udvælge et par planter netop til frøhøst.

Frø af valsk bønne

Det er en god ide at lade nogle planter af valske bønner stå og udvikle modne frø, da disse frø er ret dyre i indkøb. På denne måde får du let lavet et lager af frø, måske også nok til at bytte med på deljorden, eller til en frøbytte.

Regn ligger over det hele, men her giver det et nyt perspektiv på haven- når træerne kan spejle sig i bordets overflade.

Mynte til the

Der er en mængde mynte i haven lige nu, og en dejlig kop the med frisk mynte er skøn både morgen og aften. Men det er måske endnu dejligere med myntethe om vinteren. Det er nu du skal begynde at tørre til the. Skuddene kan hænges op til tørre et luftigt sted i skygge, men hvor effektiv tørringen er, afhænger af vejret, som det er lige nu, ville jeg nok ikke satse på det. Jeg selv har hængt snore op over brændeovnen, så jeg kan tørre lidt der. Læs mere om urter til the.

Brug tørreapperat

En god metode til at tørre krydderurter er, at bruge et tørreapperat, da urter skal tørres ved en ret lav varme, ca. 35° C. Denne temperatur kan det kan være svært at få i køkkenets bageovn, som oftest ikke kan stilles lavere end 50° C. Læs mere om tørring af urter og frugter i artiklen Gem havens afgrøder ved at tørre dem.

Hortensia forandrer farve over et par uger, her er den gået fra pink til denne flotte støvede farve.

Gem Citronverbena

Citronverbena er en anden krydderurt, som kan tørres, og bevarer fint sin citronsmag, og giver en fantastisk velsmagende urtete. Citronverbena klarer sig ikke på friland vinteren over, men du kan flytte den ind i drivhuset inden frosten eller måske i en kølig udestue. Men frost må den ikke få. På den måde har du et godt forspring til næste forår, og du kan høste lidt af den til lækre desserter vinteren igennem.

Kun af navn; ikke af gavn

Citronmelisse giver trods navnet ikke citronsmag, men dens blade kan fint tørres, og bruges i en theblanding. Lige nu er den i blomst til glæde for insekterne, men du kan nå at få en ny gang blade til frisk brug eller tørring, hvis du klipper den helt ned nu. Toppen kan bruges til jorddække eller en tur på komposten.

Hvepse æder larver

Hvepse har der ikke været så mange af i år måske på grund af det kolde forår. Der er modne blommer, både de nedfaldne og dem på træet kan være noget af en fristelse for de bevingede. Men hvepse kan andet end det, de æder også gerne kålsommerfuglenes æg og larver – man kan se dem patruljere mellem kålbladene. Skønt at se at der er naturlig hjælp at hente.

Der er faldet en del blommer af, også på grund af den megen blæst der har været.

Tænk på fuglene allerede nu

Det er måske ikke vinterfoder til fuglene, at du tænker mest på her i sommervarmen. Men hvis der står korn i kanten af markerne, som mejetærskeren ikke lige har fået med, så kan det høstes og laves til fugleneg. Men husk at spørge landmanden om lov.

Sukkulenter på stråtage

I sidste uge bragte jeg et billede af et stråtag fra Samsø, hvor der var en fin »buket« af sukkulenter over hoveddøren, men hvorfor? Det var der en læser, der havde et bud på. Det skulle give beboerne lidt ekstra tid, hvis der skulle gå ild i taget; så taget altså skulle brænde langsommere hen over hoveddøren. Ganske smart og bestemt meget smukt.

Husk også at plante for at få mere læ i haven, men selv da kan vinden i disse dage finde ind- se bare på disse grene.

Her er du: Forsiden > 2017 > Havenyt uge 32

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…