Havenyt uge 41, 2018

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Ifølge DMI står der Indian Summer på vejrmenuen for resten af ugen. Det betyder højtryk med tør og varm luft, der vil gøre det til en sand fornøjelse at gå i haven.

Der er fortsat meget, der kan høstes i køkkenhaven af både grøntsager og frø til næste års afgrøder, og det tørre vejr er perfekt til frøhøst. Er planterne i drivhuset færdige for i år, kan det ryddes, og der kan sås lidt bladgrønt, ligesom det er dejligt vejr at plukke æbler til vinteropbevaring i.

Her midt i efteråret er et godt plantetidspunkt, og det er alt andet mere behageligt at plante nyt i lunt solskin i forhold til kold og blæsende efterårsregn. Græsset skal også slås – måske for sidste gang i år, og imens kan man lade tankerne vandre og begynde at planlægge næste års have.

Blåbærbuskenes blade er ved at skifte til de flotte røde efterårsfarver. De fremstår ekstra flotte i solskinnet i en Indian Summer i oktober. Foto: Heidi Kirk Nissen

Udforsk nye dyrkningsmetoder

Mens man går og dagdrømmer om næste års have, kan man også overveje om man skal udforske nye dyrkningsmetoder. Har man godt styr på den grundlæggende havedyrkning, kan det være inspirerende at afprøve nye planter og måder at dyrke køkkenhave på.

En af måderne er permakultur, hvor man dyrker grøntsager og andre fødevarer på en bæredygtig måde. I permakultur bruges der ikke kunstgødning eller sprøjtemidler, og der tænkes også over forbruget af brændstof til maskiner og transport samt mængden af arbejdskraft. Naturen bruges som model, når der i permakulturhaven dyrkes enårige og flerårige grøntsager samt træer og bærbuske samtidig med, at jorden bliver mere frugtbar.

Mere Liv i Haven-festivalen, der afholdes i Kolding den 27. oktober, kan du blive inspireret til, hvordan du kan dyrke din egen have ud fra permakulturelle principper.

En anden dyrkningsmetode er den biodynamiske dyrkning. Den kan man også blive klogere på til Mere Liv i Haven-festivalen, hvor biodynamisk dyrkning beskrives som en form for ØkologiskPLUS, der kan give en ekstra dimension til økologisk dyrkning og permakultur. På festivalens biodynamiske værksted kan du blive introduceret til emnet, og samtidig få konkrete tips til biodynamisk havekompost, grøntsager til husbehov og styrkende midler til frugttræer, bærbuske og blomster.

Læs mere om de mere end 30 værksteder, du kan blive inspireret af på Mere Liv i Haven-festivalen >

Gør krydderurterne vinterklar

Det er nu så sent på året, at man skal til at overveje, hvordan de forskellige krydderurter skal klare vinteren. Arter, som slet ikke tåler frost, er man nødt til tage ind i en frostfri udestue eller vindueskarm, hvis man vil være helt sikker på, at de overlever. Det gælder blandt andet citronverbena, laurbær og rosmarin. Hvis man ikke har mulighed for at tage planterne ind, er der en chance for, at rosmarin kan overleve vinteren i et drivhus, hvis man graver potteklumpen ned i jorden og dækker med to lag fiberdug i frostperioder.

Andre krydderurter kan man nøjes med at slå ind i drivhuset, og atter andre klarer sig fint vinteren i gennem på friland. Timian vil mange steder overvintre fint på friland, men på nogle lokaliteter klarer den ikke vinteren på grund af våd og kompakt jord. Her vil det være en god ide at slå et par planter ind i drivhuset, der kan bruges som moderplanter til stiklinger i foråret.

Salvie er en af de hårdføre krydderurter, som fint klarer at stå ude i en normal dansk vinter. Foto: Heidi Kirk Nissen

Man kan også klippe en forsyning af de friske krydderurter og fryse dem ned, hvis man vil være sikker på at have krydderurter til vinteren. Det er for eksempel på høje tid at fryse persille ned, hvis man har mere, end man kan nå at bruge, inden vinteren eventuelt ødelægger muligheden for den friske forsyning. Har man mere begrænsede mængder af persille, må man vælge mellem at nedfryse eller satse på en rimelig mild vinter, hvor man kan hente frisk persille langt hen på vinteren. Bredbladet persille tåler ikke hård frost. Er der rigeligt dild, kan også det nedfryses til vinterbrug.

Høst frø til næste års have

Mange af frøene på havens planter er modne nu. Frø af salat, persille og basilikum kan høstes og det samme gælder frø på mange sommerblomster. Sommerblomsterne kan være F1 sorter, og så ved man ikke, hvordan næste generation vil komme til at se ud. Men mange sommerblomster er heldigvis frøægte sorter, hvor næste generation bliver magen til de planter, som man tager frø af. Hvis man har flere sorter af samme art, som kan have krydsbestøvet hinanden, kender man heller ikke efterkommernes udseende.

Hvis man ikke har fået plukket alle bønnerne eller ærterne i tide, sidder der måske også tørre bælge med frø, som kan tørres færdig og gemmes til at så til næste sommer.

Høst frø eller frøbælge og læg dem til tørre på en tallerken e.l. indendørs, indtil de er helt tørre, og frøene kan kommes i papirsposer, frøkuverter eller glas og opbevares et godt tørt og gerne køligt sted.

Så de sidste bladgrøntsager

I oktober sættes der punktum for videre udvikling af de fleste bladgrøntsager på friland. Men rækkerne med rucola og vårsalat står grønne og frodige og fortsætter med at vokse. Spinat til overvintring danner også fine, grønne striber ned gennem bedet. Har man ikke fået sået disse tre mere eller mindre hårdføre bladgrøntsager på friland, kan man prøve lykken i drivhuset nu, hvis agurker og tomater alligevel skal ryddes, når de sidste frugter er høstet. Er der endnu ikke plads, kan man så ude i kasser, som flyttes ind om et par uger eller tre.

Der er også et par sorter af bladsennep, der vokser godt i efteråret, og som man derfor kan nå at så i drivhuset nu. Det er ‘Green in Snow’ og ‘Red Giant’, og desuden ‘Namenia Stielmus’, der minder en del om mizuna og er mere salatagtig og mild i smagen. Det er måske ikke verdens største delikatesser, men de fine grønne blade har en let bitter smag, og de kan give en mere smagløs skål grøn salat et pift. Samtidig er næsten alt friskt grønt velkommen i november og december og måske endda endnu senere på vinteren.

Tag kun de plukkemodne æbler

Der har allerede været en del blæsende efterårsdage, og det er en god idé i en fart at få plukket alle plukkemodne æbler og pærer ned i kasser til vinter, inden det blæser op for alvor.

Men tag kun de plukkemodne æbler, der nemt slipper træet, når man løfter op i æblet og giver det et let drej. Der er masser af vintersorter, som stadig sidder godt fast og ikke er færdigudviklede med sødme og aroma. De vil som hovedregel blive siddende på træet selv i ret meget blæst.

På Mere Liv I haven-festivalen, kan du deltage i et værksted om æbler, hvor der blandt andet smages på mindst 10 forskellige sorter af æbler og gives gode råd til dyrkningen, så du er godt klædt på til at vælge det rigtige æbletræ til din smag og have.

Læs mere om æble-værkstedet her >

Tjek de gemte æbler

Selvom det ikke er længe siden, man satte de første kasser af nedplukkede æbler til opbevaring, så husk at tjekke dem jævnligt, da æblerne også kan blive angrebet af gul monilia, mens de ligger i kasserne. Det spreder sig hurtigt og på få dage vil de angrebne æbler rådne og smitte de æbler, som de rører ved. Fjern de angrebne æbler, så snart de opdages og tjek et par dag senere, om smitten nåede at sprede sig eller blev begrænset.

Læs mere om gul monilia i artiklen »Rådne frugter på træerne« >

Alternativ til efterårsgravningen

Nogle sværger til at grave køkkenhaven igennem om efteråret. Tanken er at få ukrudtet væk, eventuelt indarbejde gødning og løsne jorden. Nedgravet ukrudt kan stadig komme igen, gødning skal indarbejdes meget nøjagtigt for ikke at komme for langt ned i jorden, og løsning af jorden er som oftest kun nødvendigt for meget tunge og lerede jorde. Resultatet af efterårsgravningen er en pæn, bar jord, men gravningen er ikke til meget gavn for selve jorden for slet ikke at tale om de vigtige smådyr og mikroorganismer, der lever i jorden.

Der er et alternativ til det hårde gravearbejde, som er at erstatte gravningen med metoder fra no-dig principperne. Her lades jorden i fred, men dækkes med planterester, kompost og eventuelt dyremøg. Dækket beskytter jorden gennem vinteren og giver samtidig en løs, frugtbar og levende jord.

Læs mere i artiklen »No-dig køkkenhave« >

På Mere Liv i Haven-festivalen kan du af artiklens forfatter få flere tips og tricks til at indføre »no-dig« principperne i din egen have. Læs mere her >

Dæk den bare jord i staudebedet

I staudebedene bør planterne have lov til at stå i fred. Det er en meget dårlig idé at begynde at grave mellem stauderne, da man ødelægger deres rødder.

Hvis der er bar jord i prydhaven, kan man i stedet overveje at dække med barkflis mellem stauderne og under buske og træer. Et tykt lag dække med store stykker barkflis kan dog give problemer for de mindre prydløg, som kan have svært ved at kæmpe sig vej op igennem.

Inden udlægning af barkflis fjernes eventuelt ukrudt, og man kan tilføre lidt halvt omsat kompost, inden der dækkes, da det er svært at gøde senere. Komposten må ikke være for omsat, da det giver bladvækst på bekostning af blomster.

Barkstykkerne vil beskytte jordstrukturen godt. Lægges der 10–15 cm dækkemateriale ud, vil det desuden betyde, at der næste forår næsten ikke spirer etårigt ukrudt frem. Flisdække har dog ingen virkning mod flerårigt udkrudt som skvalderkål, padderokker, kvik, snerler og mælkebøtte. De skal nok finde vej op igennem. Meget fugtig og leret jord bør ikke dækkes med flis, da det giver en for fugtig og klæg jord.

Læs mere i artiklen »Flis i haven« >

Vurder havens træer og buske

Midt i oktoben er generelt et godt tidspunkt at bruge lidt tid på at overveje havens udseende, og om der skal forandringer til. Træerne lader om ganske kort tid bladene dale, og dermed er det sidste chance for at vurdere, om der er træer eller buske, der skal fældes eller beskæres til næste år for at give mere lys og luft, eller om det modsat er mere læ og nye hyggekroge, der er brug for, så der skal plantes nye buske og hække. Måske er der også buske eller mindre træer, som skal holde flyttedag.

Plant i oktober

Hvis haven skal have nye træer og buske, er det i løbet af den næste måneds tid, at det er bedst at plante. De barrodede planter skal man dog vente med at plante, indtil de er ved at tabe bladene allersidst i oktober. Det gælder også træer og buske, som man vil grave op i haven og flytte, da man her ikke kan undgå at beskadige rodnettet. Derimod kan man nu plante alle træer og buske, som er købt i potter.

Ind imellem er det nødvendigt at ommøblere i haven og flytte mindre træer og buske. Hvis omplantningen af træer og buske på op til et par meters højde skal lykkes, er det bedste tidspunkt i slutningen af oktober, når planterne netop har kastet bladene. Da er der stadig varmt nok i jorden til, at rødderne kan nå at gendanne de levende spidser, så de kan være klar til at forsyne planten med vand fra begyndelsen af foråret.

Har man et større træ på 2,5–4 meter, som man gerne vil flytte, kræver det langt mere omhu og arbejde, da men er nødt til at tage rodnettet op som en sammenhængende klump af en vis størrelse.

De helt store træer på mere end 4 meters højde er vanskelige at flytte. Resultatet er meget usikkert, og det koster betydelige anstrengelser at gennemføre flytningen. Man bør måske i stedet overveje at fælde træet og plante nyt. Men det kan dog lade sig gøre at flytte et stort træ.

Find artikler om flytning af træer her >

Kom med til årets bedste øko-fest

Mere Liv i Haven-festivalen er en fest for den økologiske dyrkning og udover de mere end 30 inspirerende værksteder, er festivalen i år pakket ind i en ekstraordinær flot fest, da vi samtidig fejrer Praktisk Økologis 30 års jubilæum.

Praktisk Økologi er foreningen, der står bag Havenyt.dk og Mere Liv i Haven-festivalen. Læs mere om foreningen her >

Festivalen slutter med en overdådig tre retters middag lavet af Volkerts Fylke, som bruger velsmagende, økologiske råvarer, der er i sæson, og beskriver maden som jordnær samtidig med, at den er præget af personlighed og modernitet.

Under middagen vil der være taler og festlige indslag, og når den sidste bid af den lækre mad er sunket, inviterer bandet Raffenband til dans på dansegulvet. Man har selvfølgelig også lov at blive siddende og snakke med gamle venner eller de nye, som man har fået i løbet af dagens mange aktiviteter.

Der er allerede et godt stykke over 100 tilmeldte til den festlige afslutning på festivalen, og tilmeldingsfristen udløber om få dage, så har du lyst til at deltage i en af årets hyggeligste og bedste fester, så skynd dig at købe din billet her >

Her er du: Forsiden > 2018 > Havenyt uge 41, 2018

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider