Flis i haven

Af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk

Flis er navnet på de spåner, der opstår, når man slår træ i stykker ved hjælp af en særligt maskine, en flishugger. Det kræver et betydeligt forbrug af energi at omdanne træ til spåner, hvad enten det sker med el i en selvdreven maskine, eller det foregår ved hjælp af traktorens kraftudtag. Som altid stiller det den økologisk bevidste over for et dilemma, når biologisk gode løsninger forudsætter brug af energi. Af samme grund må man altid efterspørge alternativer, her altså alternativer til at bruge træ som et jordforbedringsmiddel.

For en del år siden var det helt almindeligt, at haveejere og skovfolk fik skaffet overskydende og uanvendeligt træmateriale af vejen ved at brænde det. Det kræver ganske vist ikke energi, ja, det udvikler egentlig varmeenergi, men det sker ikke så ofte længere, for dels er røgen forurenende og dels er det ikke helt betryggende med åben ild i de forholdsvis små haver.

Et andet alternativ er at lade træmaterialet ligge som en kvasbunke, der langsom formulder. Her omsættes træets energi til biologisk energi hos de organismer, som fortærer træstoffet, og man kan koble sig ind på denne omsætning ved at dyrke spisesvampe (østershat eller shii-take f.eks.), men ellers har man glæden af, at dyr og småkravl finder føde og beskyttelse i kvaset. Til gengæld er ulemperne ved denne fremgangsmåde mange, men her er det nok at nævne to: pladsbehovet og det upraktiske ved metoden.

Træflis

God kvalitet af træflis til brug i haven Foto: Lynge Naturgødning ApS

Kvalitetskrav

Når disse overvejelser er ført til ende, og man har valgt at omdanne træmaterialet til flis, er det væsentligt at holde fast i, at der egentlig er to slags træstof: der er det rene ved, og der er det, som mest består af bark. Hvis man holder disse materialer hver for sig, får man to forskellige slags flis ud af det, nemlig henholdsvis ved- og barkflis, som har forskellige egenskaber og forskellig virkning på jorden.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på kvaliteten af flis, uanset om man selv laver den, eller om man køber den færdiglavet. Den vigtigste forskel på flis fra nåletræer og fra løvtræer er, at nåletræsflis indeholder harpiks. Det betyder, at flisen er lidt mere langsomt omsættelig, men bortset fra det har det ikke større betydning.

Forsøg har vist, at flis er bedst til jordforbedring, når den overholder to krav – og det gælder for både træflis og barkflis:

  • de enkelte spåner må ikke gerne være over 2 cm i diameter
  • flismaterialet skal være uden smul
Draved Skov

I en naturskov får grenene lov til at ligge og formulde naturligt. Her i Draved Skov. Foto: Karna Maj

Ulemper ved træflis

Træflis har en alvorlig ulempe, som udspringer af råmaterialet, altså af veddet. Der finder man et forhold mellem kulstof og kvælstof, som ofte ligger over 100:1. Da den fuldt omsatte flis har et forhold på ca. 12:1, betyder det, at enten skal jordbundens organismer slippe af med kulstoffet i form af den CO2, der forsvinder med udånding, eller også skal de skaffe sig adgang til ekstra kvælstof. I praksis benytter organismerne (svampe, bakterier og smådyr) begge metoder, og derfor kan man konstatere et tab af biologisk brugbart kvælstof fra den jord, som man har lagt træflis ud på.

Hvis man nøjes med at lægge træflis ud i et lag oven på den bestående jord, er skaden dog ikke så stor, for så det er kun den underste del af flisen, den del, som er i direkte berøring med jorden, der har et tab af kvælstof. Alligevel må man advare mod at lægge træflis ud mellem urteagtige planter og specielt mellem køkkenafgrøder, for deres rodnet ligger højt, og de har selv brug for kvælstof for at kunne udvikles godt og give ordentlig afgrøde.

Ulemper ved barkflis

Barkflis har ikke denne ulempe eller har den kun i ringe grad. Det skyldes, at bark har en helt anden sammensætning end ved. I barken og specielt i vækstlaget lige under barken er der et langt lavere kulstof/kvælstof-forhold, end der er i ved, og desuden indeholder barken langt højere procenter af de forskellige, nødvendige mineraler, som planterne har brug for.

Nogle frygter dog for, at netop barken kan rumme skadedyr og sygdomskim, som kan overføres til de dyrkede planter. Selv om det ikke er nogen alvorlig trussel, bør man advare mod at bruge flis, som stammer fra træer i andre verdensdele, da der kan være hidtil ukendte skadedyr og sygdomme på disse træer.

Når det drejer sig om barkflis fra danske træer og buske, er der egentlig kun én sygdom, som kan være problematisk, og det er cinnobersvampen. Det skyldes, at netop denne svamp kan leve på både døde og levende planters bark, og derfor kan den etablere et angreb fra barkflis til havens planter. Det er dog værd at huske på, at svampens sporer føres med luften, og sådan er der altid på forhånd cinnobersvampkim til stede – med eller uden barkflis i haven.

Barkflis

Barkflis i staudebed med kugleprimula. Den Økologiske Have. Foto: Karna Maj

Fordele ved at bruge flis

Fordelene ved at bruge flis er betydningsfulde. Når man bruger flis til jorddækning, vil det hæmme spiring af frøukrudt, omend ikke af rodukrudt. Desuden har flis en række gavnlige virkninger på jorden:

  • den bevarer jordens fugtighed helt op til overfladen
  • den forbedrer mængden og variationen blandt de mikroskopiske organismer i jorden
  • den giver planterne mulighed for at udnytte jorden helt op til overfladen
  • den beskytter jorden mod sammenpresning
  • den skærmer mod erosion

Når jorden holdes fugtig helt op til den oprindelige overflade, som ellers er skiftevis tør og våd, får det den følge, at jorden er brugbar for rødder og jordbundsorganismer i netop den del, som er mest rig på næring.

Når der sker en opformering af de mikrober, som lever af at fordøje flis, så bliver der mere at leve af for dem, som lever af de andre. Og når der er flere rovorganismer (rovsvampe, rovnematoder, amøber, bjørnedyr osv.), så er der flere til at holde de skadelige organismer i skak.

Når planternes rødder kan udvikle sig frit helt op til den gamle overflade, ligner det forholdene i naturen, hvor plantedele – også kaldet førne – beskytter overfladen. Netop dér sker den hurtigste omsætning, og dér frigives der flest mineralske stoffer til brug for planterne.

Flis er fjedrende og optager trykket fra tramp og trafik, sådan at jordens overflade ikke bliver komprimeret. Det har den virkning, at vand let kan optages efter regn eller vanding, og at luftskiftet ind og ud af jordens porer kan foregå uhindret. På den måde bliver jorden iltet til gavn for rødderne og mikroorganismerne.

Endelig gør flisdækket, at slagregn ikke ødelægger jordoverfladens krummestruktur, og det hindrer også, at overskudsregn danner småbække, hvor den bedste jord skylles bort fra planterne.

Konklusion

Konklusionen er altså, at flis er godt at bruge, dog med et par anmærkninger:

  • det koster energi at fremstille flis
  • træflis er kvælstofforbrugende
  • der er en lille risiko for, at cinnobersvamp kan overføres fra barkflis til planter
  • flis bør kun lægges ud oven på jorden, ikke nedfældes i jorden

Kommentarer

Der er 10 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Dansk Hjemmeproduktion

Topdress med Champost Jordforbedring

Havegartneren

Ny have til gode priser.

Lynge Naturgødning

Naturgødningskompost, dækbark, muldjord

Havehandel.dk A/s

Hvilken muldtype mangler du?

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Jorddække > Flis i haven

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider