Havenyt uge 27, 2023

Det er ferietid og dermed er der også tid til at nyde alle de smukke blomster i haven.

Der er roser, riddersporer, kornblomster, valmuer, fingerbøl, klokkeblomster, knopurt, løvefod, alpemandstro, storkenæb, ærenpris, timian og mange flere til flotte buketter eller til bare at nyde, mens man opholder sig i haven.

I køkkenhaven står mange grønsager flot, efter de nu har fået regn. Nogle haveejere savner allerede solen og varmen, men bær som jordbær skal bruge masser af vand for at udvikle bærrene. Det gælder også hindbær, som nu er i fuld gang med at udvikle bær. Også løg, ærter og kartofler har brug for masser af vand lige nu.

Men samtidig skal man holde øje med, om der begynder at komme skimmelproblemer på grund af fugten. Indrømmet, det kan være svært at blive 100% tilfreds med sommervejret som haveejer.

Forbered haven på ferien

Hvis man skal væk på ferie, må man gøre det bedst muligt for planterne og derefter tage af sted og nyde ferien uden at sende for mange bekymrende tanker hjem til haven.

Inden man tager af sted, grundvander man de nødvendige områder i haven med 30 mm vand, medmindre der er rigeligt med byger i vejrudsigten, løsner jorden og jorddækker med et lag organisk materiale. Har man ikke nok planteaffald til formålet, kan man dække med aviser mellem rækkerne. Men husk at samle dem ind efter ferien, så solsortene ikke laver konfetti af dem.

I køkkenhavens bede bør man lige inden ferien fjerne ukrudtet, vande, løsne jorden og jorddække. Det vil være nok til, at planterne klarer sig 7–10 dage, alt efter vejret og det lokale klima i haven.

Læs mere i artiklen »Vand og jorddæk« >

Hvor afgrøderne i køkkenhaven nu dækker jorden, er ukrudtsproblemet overskueligt selv efter flere ugers ferie. Men alle de steder, hvor der er bar jord mellem rækkerne, vil der være massive mængder af ukrudt efter 2–3 ugers ferie, og så er rækkerne med vintergulerødder og nysået salat svære at finde. Lugning kan derfor være en væsentlig del af ferieforberedelsen.

Dernæst skal jorden omkring afgrøderne vandes. Er der tørt vejr i den periode, hvor man forlader haven, skal den grundvandes. En grundvanding er som udgangspunkt 30 mm vand. Det betyder, at hver kvadratmeter skal have 30 l vand, hvilket kan aflæses på den opsatte vandmåler.

Det er efterfølgende en god idé at isolere jorden med et lag, som isolerer mod fordampning. Minimum er at kultivere jorden, så det øverste jordlag er tørt og smuldrende.

Det er bedste er at jorddække med et lag organisk materiale. Det forhindrer, at vandet fordamper samtidig med, at jorden er fugtig helt op under jorddækket. Med andre ord, så får plantens rødder et meget stort område at hente vand fra, og den er ikke så udsat for skader, hvis vandingen udebliver et stykke tid som i en ferie.

Vand og jorddæk i drivhuset

Drivhuset behandles på samme måde, og man kan faktisk tage på ferie fra det en hel uge, hvis man gennemvander det og jorddækker godt. Det gælder dog kun, hvis man dyrker planterne direkte i drivhusjorden.

Få inspiration til jorddækkematerialer >

Dyrkes der i plantesække, skal der vandes dagligt, og så må man bede om hjælp hos naboen, familien eller vennerne. Er plantesækkene anbragt på kapilærkasser, kan de klare sig et antal dage afhængigt af størrelsen og antal planter pr. kasse. Her må man afprøve perioden på forhånd, og så sjusse sig til, hvor meget større tomatplanterne når at blive, og dermed hvor meget mere vand de vil komme til at bruge.

Har man automatisk vanding, bør man også træffe aftale med for eksempel en nabo om at holde øje med, at det fungerer, så man ikke risikerer at komme hjem til enten et oversvømmet drivhus eller et drivhus med udtørrede planter.

Udluftning i drivhuset er vigtigt

I drivhuset er der fyldt med store flotte planter med mange grønne blade. Tomatplanterne er specielt udsatte for angreb af gråskimmel på blade og stængler på dage og især nætter med høj luftfugtighed, og det kan være katastrofalt.

Derfor er det meget vigtigt, at der er maksimal udluftning og luftskifte i et drivhus, især hvis det bliver lummervarmt og fugtigklamt. Døre og vinduer skal stå åbne døgnet rundt. Det kan dog være en god idé at lukke vinduerne, mens det regner, så planterne bliver mindst muligt våde. Lad gerne døren stå åben, hvis den ikke er i vindsiden.

Hvis man dyrker med flere stængler pr. tomatplante, er der mindre luftcirkulation, og det er endnu vigtigere hele tiden at få fjernet sideskuddene, mens de er helt små.

Også agurkerne er det vigtigt at holde beskåret, så luftcirkulationen er størst mulig. Sideskud knibes over to blade, mens sideskud på sideskuddene beskæres over et blad.

Læs mere i »Beskæring af agurk i drivhus« >

Få krukkerne til at overleve ferien

Et særligt problem i ferien er alle de flotte potter og krukker, man har plantet til i maj og juni. Hvis man ikke skal på ferie, så er det jo bare skønt med den fantastiske frodighed, som de kan tilføre en gårdhave eller terrasse.

Planterne er nu så store i forhold til den mængde jord, der er i potterne, at de i perioder med solskin og varmt vejr skal vandes hver dag, og det giver problemer ved en eventuel ferie. Den bedste løsning er at finde naboer eller venner med samme pottetilbøjeligheder og en forskudt ferieperiode, så man kan bytte pasning. Eller måske aflevere dem til pasning hos venner og bekendte, som så kan glæde sig over dem, indtil man er tilbage.

Hvis man ikke har mulighed for at få vandingshjælp, må man etablere sig så godt som muligt og håbe på, at planterne overlever. Det gælder om sætte dem et skyggefuldt sted, sørge for at vande dem lidt rigeligt, men ikke drukne dem og om muligt sørge for undervanding, eksempelvis ved at stille dem lidt ned i jorden, som kan vandes rigtig godt. Rødderne vil så søge ned i jorden, hvor der er mere vand, men det kan give problemer, når de skal flyttes tilbage igen, da rodnet så ødelægges. Ellers kan man sætte potterne ned i et kar med vand i bunden.

Hvis man har en vander, der kan tilsluttes en timer, kan man sætte krukkeplanter helt tæt sammen og lade den vande et antal minutter hver dag. Men det kræver, at der er drænhuller i bunden, ellers drukner planterne, hvis der også pludselig kommer regn ovenfra.

Støt planterne i regn og blæst

I juli er der en masse planter, som det er en god idé at binde op. I staudebedet er det år efter år de samme planter, som lægger sig, når regnen pisker ned, eller det blæser som i den seneste tid. Planterne har nået en højde, der gør dem ekstra udsatte, så har man ikke nået at give dem støtte, er det fornuftigt at gøre det.

Det er ikke nok med læ for at undgå, at stauder lægger sig ned. Hvis der er læ, er der ofte mere skygge, og skygge giver højere og tit også mindre stiv plantevækst.

I køkkenhaven skal høje ærter og stangbønner have opsat tilstrækkeligt høje stativer, inden de får brug for støtte. Det er oftest bedst at sætte stativet op, inden man sår. Valske bønner kan for de høje sorter også have brug for støtte.

Dyrker man asparges, er det tid at få sat støtte op, så de lange stængler ikke brækker af helt nede ved jorden, hvis det pludselig blæser op, eller der kommer skybrud. Majs kan også vælte, hvis de dyrkes et vindudsat sted, eller der kommer meget regn. Her kan man dog ofte nøjes med forebyggende at hyppe jord op omkring stænglen.

Hold øje med skimmel

Vejret spiller en stor rolle for hvilke skadedyr og plantesygdomme, som udvikler sig til et problem.

I en kølig sommer er der færre bladlus end i en varm. I en tør sommer er der få problemer med gråskimmel og andre svampesygdomme, mens de i en fugtig og varm periode hurtigt kan udvikle sig, hvor der ikke er luft nok mellem planterne eller ved næsten vindstille dage, hvor nattedugen ikke når at forsvinde i bunden af bedene.

Det fugtige vejr er ideelt for udvikling af gråskimmel i de modne jordbær og snart også hindbær, og det giver optimale forhold for, at svampesygdomme kan udvikle sig næsten eksplosivt som for eksempel selleribladplet, løgskimmel, persillebladplet og kartoffelskimmel. Kartoffelskimmel kan også angribe tomatplanter, og her er det et meget større problem. Eneste mulighed er hver dag at fjerne angrebne blade.

Det handler derfor om at holde øje med sygdomstegn i planterne. Er man på ferie, er det en god idé at få en anden havekyndig til at tjekke planterne, så eventuelle angreb kan begrænses i tide.

Kartoffelskimmel i juli

Vi er nu i juli, og dermed stiger risikoen for, at der kommer kartoffelskimmel.

Det kan være svært for ikke så erfarne havejere at identificere kartoffelskimmel. Tidligt satte kartofler er allerede nu ved at have færdigudviklet kartoflerne, og toppen begynder at få gule blade, der kan være gnav i bladene mv.

Men kartoffelskimmel udvikler sig dels eksplosivt over få dage, og dels kan man se skimmelbelægning på bladets underside, især i fugtigt vejr.

Se fotos af kartoffelskimmel i artiklen »Kartoffelskimmel« >

Kommer der angreb af kartoffelskimmel, skal toppen fjernes hurtigst muligt inden regn, så sporerne ikke når at regne ned og angribe selve kartoffelknoldene. Er man på ferie, kan man måske aftale med en nabo, der kender kartoffelskimmel, at vedkommende fjerner toppene på kartoffelplanterne ved angreb.

Beskyt ribsbuskene

Hvis man bor i områder med mange solsorte og få bærbuske i haverne, er det en god idé at overdække ribsbuskene med net, mens de endnu knap er fuldmodne, da solsortene kan ribbe en sådan busk for bær på kort tid.

Solsortene foretrække de røde ribs. De spiser som regel ikke ret mange stikkelsbær, jostabær (solstik) og solbær, og hindbær har normalt for bløde grene til, at de kan finde ud af at lande i dem.

De stormaskede grønne eller blå net, som nogle bruger over jordbær, har dog det problem, at fugle let kan blive fanget og filtret ind i nettet. Det kan man undgå ved at bruge bionet.

Imponer gæsterne med grønt fra haven

Skulle der komme uventede feriegæster, kan man hurtigt stable en menu på benene med godt og grønt fra haven.

Haven bugner nu af friske og usprøjtede grønsager, og de er i en klasse for sig. Måske kan man købe større og flottere eksemplarer, men på smagen og friskheden er købegrønsager hurtigt udkonkurreret.

Samtidig kan man i egen have dyrke specialiteter, som man ofte ikke kan købe, som eksempelvis lilla eller gule voksbønner, rødbladet basilikum og mange forskellige slags salat lige fra rødbladet pluksalat, hjertesalat, bataviasalat og endivie til rucola.

Lige nu kan vi hente nye kartofler, små gulerødder, ærter, salat, løg, stikkelsbær, sommerhindbær og jordbær, solbær, hindbær, kirsebær og moreller, og måske også spidskål, knudekål, blomkål, løg og knoldfennikel. Hvis man har været tidligt ude med forkultiveringen, så er der også ved at være de første modne tomater, peberfrugt og chili og i mange drivhuse er de første agurker blevet høstet.

Vind bog til sommerferien

I anledning af sommerferien holder vi en bogkonkurrence, hvor du kan blive den heldige vinder af Rikke Lentz bog »Økologiske blomster – Blomsterbondens dyrk-selv-guide«.

Det eneste du skal gøre for at deltage er at sende en mail til havenyt@praktiskoekologi.dk med svaret på spørgsmålet nedenfor samt dit navn og adresse.

SPØRGSMÅLET:
Hvilken blomst/blomster dyrker du altid i din have og hvorfor?

Vinderen trækkes på den anden side af skolernes sommerferie tirsdag den 8. august og får bogen sendt hjem til sig lige derefter.

Ugens Havenyt holder sommerferie

Havenyt.dk holder sommerferie i uge 28, 29 og 30. Derfor vil der ikke komme nye Ugens Havenyt og nyhedsbreve i den periode.

Havenyt.dk i sig selv, er dog fuldt tilgængeligt, og du er meget velkommen til at blive inspireret i vores over tusinde aktuelle haveartikler, hvor der er masser af godt læsestof til hele ferien.

Spørg eksperterne holder også fri, men måske er der allerede svaret på et lignende spørgsmål tidligere, eller der ligger et svar i en artikel eller i forummet. Prøv at bruge søgefunktionen i øverste højre hjørne, så finder du måske svaret.

Du ønskes en dejlig og grøn sommer.

Venlige sommerhilsner
Heidi Kirk Nissen
Redaktør af Havenyt.dk