Skadedyr og plantesygdomme

Kartoffelskimmel

Phytophtora infestans

Kartoffelskimmel må betegnes som den alvorligste sygdom i kartoffel. Det er en svampesygdom, der får toppen til at visne, og fra plantens overfladiske dele kan smitte ske til de underjordiske knolde. Angrebsintensitet og tidspunkt varierer en smule fra år til år, og afhænger stærkt af klimaet, men ofte sætter angreb massivt ind i juli måned. Især i fugtige somre kan sygdommen udgøre et stort problem.

Niche i naturen

Kartoffelskimmel er nært knyttet til natskyggefamilien, hvor den først og fremmest angriber kartoffel. Svampesygdommen, der er udbredt verden over, lever af værtsplantens indhold af sukkerarter. Phytophtora sp. er beslægtet med den jordboende svamp Phytium, og der kendes i alt ca. 60 forskellige arter af denne svampeslægt. En anden art, Phytophtora fragariae, kendes som rødmarv i jordbær

Et typisk begyndende angreb af kartoffelskimmel. Foto: Karna Maj

Livscyklus

Kartoffelskimmel overvintrer på kartoffelknoldene. Derfor er det vigtigt at anvende læggekartofler, der ikke er inficerede. Det er en god ide at bruge certificerede læggekartofler, der er dyrket i egne med lavt smittetryk og kontrol af skadevoldere. De tidligste angreb sætter som regel ind fra smittede knolde og kan forekomme allerede fra sidst i maj måned. Senere sker smittespredning især via vind, regnstænk, transport af jordpartikler o.l. Angreb kan ikke forhindres helt, fordi svampesporerne netop transporteres med vinden.

Skadebillede

Angreb på blade og stængler resulterer i vanddrukne pletter, der efterhånden bliver brune og derefter sorte og visner. Især i fugtigt vejr kan bladundersiderne blive dækket af et hvidligt mycelium, men dette sker ikke altid. Sker angreb via inficerede rødder og knolde, kan svampen trænge op gennem rodhalsen. Smittede knolde får grå, rådne pletter. Hos tomat ser bladsymptomerne ud som hos kartoffel, og smittede frugter bliver først gråbrune, hvorefter de rådner. Angrebet udvikler sig ofte eksplosivt og kan ødelægge alle bladene på få dage.

Kartoffelskimmel på kartoffelbladets overside Foto: Karna Maj

Kartoffelskimmel på kartoffelbladets underside Foto: Karna Maj

Forekomst

Kartoffelskimmel kan også være totalt ødelæggende for tomat, især på friland.

Forebyggende metoder

• Forspir kartoflerne, så knoldene når at vokse sig store, inden kartoffelskimmelangrebet sætter ind i juli. Når der bruges tidlige sorter, sker tilvæksten, inden skimmelen spredes epidemisk.
• Benyt robuste sorter. Sava, Raja og Hanna er fx. meget lidt modtagelige for smitte i knoldene. Læs artikelen Kartoffelsorter – modtagelighed for sygdomme
• Undgå at såre planterne.
• Hyp kartoflerne og hold en høj kam med 7–8 cm over knoldene. Det kan forhindre at knoldene angribes.
• Hold afstand til tomat.
• Overbrus kartoffelplanterne med algeudtræk udtræk af kompost eller styrk bladene med sprøjtning af skummetmælk. Udtræk af tyttebær eller rønnebær fra året før, kan også anvendes. Sprøjtning bør ske tidligt på dagen og ikke i fuld sol.
• Høst knoldene i tørt vejr.
• Undgå overgødskning med kvælstof.

Metoder når planten er angrebet

• Fjern straks toppen på angrebne kartoffelplanter for at undgå, at knoldene smittes. Klip toppen af, eller sæt en fod på hver side af toppen og hiv stænglerne op. Riv også løse blade væk fra arealet.
• Fjern straks og helst dagligt angrebne blade på tomat – det kan i solrigt og tørt vejr forhindre, at angrebet udvikler sig.

Tomatstængler og blade er så angrebne på denne frilandstomtplante, og de flotte stribede tomater ikke vil nå at modne, men også vil blive angrebne og ødelagt. Foto: Karna Maj

Frugterne angribes også af skimmel og rådner. Det er den stribede sort ‘Darby’. Foto: Karna Maj

Af Henrik Ahlmann, Økologisk Havebrugskonsulent

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

• Om Havenyt.dk
• Få NYHEDSBREVET

Læs mere om foreningen og medlemsfordele…