Phytophtora infestans
Kartoffelskimmel må betegnes som den alvorligste sygdom i kartoffel. Det er en svampesygdom, der får toppen til at visne, og fra plantens overfladiske dele kan smitte ske til de underjordiske knolde. Angrebsintensitet og tidspunkt varierer en smule fra år til år, og afhænger stærkt af klimaet, men ofte sætter angreb massivt ind i juli måned. Især i fugtige somre kan sygdommen udgøre et stort problem.
Kartoffelskimmel er nært knyttet til natskyggefamilien, hvor den først og fremmest angriber kartoffel. Svampesygdommen, der er udbredt verden over, lever af værtsplantens indhold af sukkerarter. Phytophtora sp. er beslægtet med den jordboende svamp Phytium, og der kendes i alt ca. 60 forskellige arter af denne svampeslægt. En anden art, Phytophtora fragariae, kendes som rødmarv i jordbær
Et typisk begyndende angreb af kartoffelskimmel. Foto: Karna Maj
Kartoffelskimmel overvintrer på kartoffelknoldene. Derfor er det vigtigt at anvende læggekartofler, der ikke er inficerede. Det er en god ide at bruge certificerede læggekartofler, der er dyrket i egne med lavt smittetryk og kontrol af skadevoldere. De tidligste angreb sætter som regel ind fra smittede knolde og kan forekomme allerede fra sidst i maj måned. Senere sker smittespredning især via vind, regnstænk, transport af jordpartikler o.l. Angreb kan ikke forhindres helt, fordi svampesporerne netop transporteres med vinden.
Angreb på blade og stængler resulterer i vanddrukne pletter, der efterhånden bliver brune og derefter sorte og visner. Især i fugtigt vejr kan bladundersiderne blive dækket af et hvidligt mycelium, men dette sker ikke altid. Sker angreb via inficerede rødder og knolde, kan svampen trænge op gennem rodhalsen. Smittede knolde får grå, rådne pletter. Hos tomat ser bladsymptomerne ud som hos kartoffel, og smittede frugter bliver først gråbrune, hvorefter de rådner. Angrebet udvikler sig ofte eksplosivt og kan ødelægge alle bladene på få dage.
Kartoffelskimmel på kartoffelbladets overside Foto: Karna Maj
Kartoffelskimmel på kartoffelbladets underside Foto: Karna Maj
Kartoffelskimmel kan også være totalt ødelæggende for tomat, især på friland.
Tomat (kirsebærtomat, ribstomat og tomat) og kartoffel.
Tomatstængler og blade er så angrebne på denne frilandstomtplante, og de flotte stribede tomater ikke vil nå at modne, men også vil blive angrebne og ødelagt. Foto: Karna Maj
Frugterne angribes også af skimmel og rådner. Det er den stribede sort ‘Darby’. Foto: Karna Maj
Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.
Søg i forhandlerguiden:
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Alt til den økologiske have
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Svampesygdomme > Kartoffelskimmel