Havenyt uge 43, 2023

Efterårsferien gav gode dage, hvor man kunne pusle i haven i ro og fred, men efter stormen og oversvømmelserne stod en del haveejere overfor langt mere seriøse opgaver.

Vi håber, havvandet er trukket væk, men det efterfølges af denne uge med noget regn. Det hjælper med at vaske saltet ud af jorden, men det gør ikke genopretningsarbejdet lettere i en gennemvåd have. Vi håber på et par gode dage med tørre perioder også, for der er stadig nok at gøre i de fleste haver.

Efterår i haven

Det er tydeligt, at haven er ved at takke af for i år. Der er stadig lidt sommerblomster i bede og krukker, men nogen overdådighed er der ikke tale om.

Staudebedene kan være triste, hvis de overvejende var fyldt med planter, der blomstrer om sommeren, mens efterårsbede med stormhat, asters, sankthansurt, hvide høstanemoner og farverige dahlia stadig kan lyse op her sidst i oktober.

I køkkenhaven er de sidste bønner, ærter og salat klar til at blive plukket. I drivhuset hænger der enkelte agurker, et par store tomater og stadig en del cherrytomater og chilier, som langsomt ændrer farve fra grønt mod orange og rødt.

Men ellers er der snart kun vintergrønsagerne tilbage i køkkenhavens bede. Dem er der til gengæld en del af, og i kasser ligger både de spiseklare pærer og æbler og dem til senere brug.

Man skal bare lige huske at hente både grønsager og frugt ind i tide, da det bliver tidligt mørkt nu. Fra søndag bliver det endnu tidligere mørkt, når sommertiden slutter. Det giver færre timer til at gå i haven, for det er svært at arbejde i haven om morgenen, når efterårsduggen har gjort det hele grundigt vådt.

Det er fortsat så lunt, at græsset stadig vokser og måske skal slås endnu en gang. Så sent på året er det svært at få græsplænen helt tør til slåning, da solen står lavt, og der ofte kommer en regnbyge forbi.

Det bliver ikke lettere, hvis der ligger et lag blade på græsset fra de mange træer, som lige nu smider bladene. Saml dem gerne sammen og brug dem andre steder i haven.

Årets sidste græsslåning

Det er her i den sidste del af oktober, at græsplænen normalt slås for sidste gang for i år.

I mange haver slår man den helt i bund for at have en kort plæne i vinterhalvåret. Det er desværre ikke ubetinget en god idé, da det giver en mindre slidstærk plæne til færdsel og leg i vinterhalvåret, og desuden har mosset bedre muligheder for at udvikle sig i vinterens løb, end hvis man slår plænen sidste gang i en højde af 5–6 cm.

En lang plæne kan dog give lidt større risiko for pletvis angreb af sneskimmel i vintre. hvor der ligger sne i meget lange perioder. De fleste vintre er mos dog et større problem end sneskimmel. Sneskimmel kan give bare pletter, men de kan repareres ved at så nye græsfrø i foråret.

Har man store problemer med mos i hele plænen, og er det mange år siden, at den er kalket sidst, kan man her i efteråret give græsplænen en gang kalk. Er det kun på skyggefulde steder, at plænen er fyldt med mos, skal der ikke kalkes. Her er problemet skygge, og i de tilfælde er man nødt til at acceptere mosset eller tilplante stedet med andre og flottere skyggeplanter.

Man kan selvfølgelig også overveje at skaffe mere lys til græsplænen, så mosset forsvinder, ved at beskære, opstamme eller fælde de skyggegivende træer og buske.

Juli og august er det bedste tidspunkt for træerne til at lukke sår fra beskæringsarbejder, så set ud fra et træbiologisk synspunkt, bør man vente med at beskære til næste sommer. Men man må gerne planlægge, og i vinterhalvåret skygger de løvfældende alligevel ikke.

Status på køkkenhaven

Havearbejdet aftager så småt, og i køkkenhaven er det vigtigste at få høstet de sidste frostfølsomme afgrøder og beskytte blivende afgrøder mod frost. Heldigvis kan der endnu være lidt tid, inden vinteren sætter ind, og der bliver grund til at dække for alvor. Men det er godt at være forberedt, så man kan handle hurtigt, når det sker.

Inden man erklærer, at man er færdig med årets køkkenhavedyrkning, er det dog en god idé at lave status over årets dyrkning. Tag en tur rundt i køkkenhaven og skriv ned, hvor de forskellige ting har været dyrket, hvordan dyrkningen gik osv.

Det er også praktisk at lave en vurdering af antallet af de forskellige slags grønsager. Dyrkede man for lidt, lige tilpas eller for meget? Vintergrønsagerne må man selvfølgelig vente med at vurdere, men for sommergrønsagernes vedkommende, er der allerede fare for, at man begynder at glemme detaljerne.

Alle disse oplysninger er vigtige, når køkkenhaven 2024 skal planlægges. Man kan ikke huske det om nogle måneder, så skriv det ned nu. Beskriv også gerne sommeren 2023, hvor tørke i juni og regn i juli gav deres udfordringer. Det er altid rart at kunne trække de gamle erfaringer frem til sammenligning.

Læs også artiklen »Gør status over køkkenhaven« >

Status over sommerblomsterne

Der er efterhånden ikke så mange blomster tilbage i haven, men så meget mere nyder man de sidste glimt af sommerblomsternes farverige verden.

Også her er det en god idé lige at stoppe op og overveje sommeren, der gik. Hvilke sommerblomster var gode i år, og hvilke skal skrives på listen til at komme med i haven til næste år?

Man har sikkert også i andre haver set sommerblomster, måske med en speciel blomster- eller bladfarve, som man gerne vil have næste år. Det er nu, man skal huske at spørge, hvad det var for en sort. Om nogle måneder er det allerede gået i glemmebogen hos mange haveejere. Det er meget praktisk at lave noterne nu, så de let kan findes frem, inden der skal bestilles frø i det nye år.

Det er ved at være sidste chance for at høste frø af egne eller andres sommerblomster. Husk, at det kun er frøægte sorter, der giver samme flotte planter, og kan de have krydset med andre sorter af samme art, er man ikke sikker på blomsterfarve og udseende. Det samme gælder F1 sorter. Her er det bedre at købe nye frø næste år.

Vælg den lette oprydning af haven

Her sidst i oktober griber oprydningstrangen mange haveejere. Nu skal der ryddes op, alle visne planter skal fjernes, køkkenhaven skal vintergraves, de visne stauder skal klippes ned, og bladene skal fjernes.

Men hvis man vil rydde op i haven her i efteråret, så bør det gøres med omtanke, da det ellers let kan gøre mere skade end gavn.

Problemet er, at den grundige oprydning måske nok får haven til at se ryddelig ud, men den kan have nogle uheldige virkninger:

– Jordstrukturen forringes i løbet af vinteren, hvis den er bar.

– Stauderne klarer overvintringen dårligere, hvis bladene fjernes.

– Der bliver færre regnorme, da blade og planterester er deres føde.

– Færre af havens nyttedyr og mikroorganismer vil overleve vinteren uden et naturligt plantedække.

– Man snyder sig selv for synet af flotte frøstande og rim- og isbelagte planter på kolde vinterdage.

Det er en god idé at være nænsom i oprydningen i haven om efteråret og finde en balancegang mellem en pæn vinterhave og hensynene til jorden og havens beboere.

Et eksempel er havens blade, der ikke bør puttes i plastiksække og køres væk, men i stedet bruges til at beskytte både planter og dyr gennem vinteren.

Samtidig vil naturen af sig selv rydde op i løbet af vinteren ved at lade regnormene æde bladene, og fuglene æde nedfaldsfrugter og frø.

Behold bladene i haven

Man ødelægger naturens kredsløb i haven, hvis man fjerner bladene fra den. Og det er bedre at lade bladene ligge på jorden end at kompostere dem.

Blade er et stort gode, der kan bruges til mange ting i haven, men naturligvis skal man ikke lade dem ligge, hvor de kan være til gene.

Efterhånden som de falder af træerne, kan man rive dem sammen på eksempelvis gangarealer og græsplænen og lægge dem i bunden af bede med porrer og de rodfrugter, som skal blive stående på bedet længst muligt. Det vil gøre det lettere at grave dem op i frostvejr.

Er der stedsegrønne buske med store grønne blade som for eksempel rododendron, mahonie eller storbladet laurbærkirsebær i haven, skades disse planters flotte blade let, når jorden fryser til. Der kan opstå bladsvidninger, hvis planten ikke kan optage vand nok til bladenes fordampning. Det er især i frostperioder kombineret med blæst og i foråret med sol, at der sker svidningsskader.

Hvis man lægger et tykt lag blade under buskene, vil jorden først fryse ved virkelig hård frost eller frost i længere tid. Man minimerer på den måde risikoen for bladsvidninger, samtidig med at man får anbragt de sammenrevne blade.

Læs mere i artiklen »Behold bladene i haven« >

Skab gode overvintringsteder

I løbet af sommeren har man sikkert ønsket, at der havde været mange flere nyttedyr til at æde lus og andre skadedyr i haven. Men det er ikke nok at tiltrække nyttedyr ved at dyrke en masse insektplanter. Nyttedyrene skal også kunne overvintre i haven.

Det gælder både snyltehvepse og svirrefluer, men også andre nyttedyr som rovfluer, jagt- og rovedderkopper, mariehøns, løbebiller, skolopendere og rovmider. Fælles for alle disse nyttedyr er, at de behøver planteaffald og grenbunker at gemme sig under om vinteren. Hvis man rydder for godt op i haven i efteråret, får man helt sikkert færre nyttedyr næste år.

Det gælder også pindsvinet, som sætter pris på en kæmpe grenbunke, gerne kombineret med en trillebørfuld blade eller to. Har man ikke plads til den slags bunker, kan man også både købe og selv bygge et pindsvinebo.

Plant for fugle og insekter

De fleste vil gerne have mange fugle i haven, så det er en god idé at overveje, om man i sit valg af træer og buske kan få en fuglevenlig have ved at plante træer og buske, som fuglene kan bygge reder i, og som får bær og frugter, som fuglene kan æde i vinterhalvåret.

I artiklen nedenfor kan man finde en oversigt over træer og buske, som er til gavn for fuglene i form af forskellig slags føde eller til redebygning.

Få inspiration i artiklen »Plant en fuglevenlig have« >

Man kan også skele til, om blomsterne indeholder nektar og pollen til glæde for insektlivet i haven.

Læs mere i »Oversigt over biplanter« >

Overvejelser om hække

Efteråret er det bedste plantetidspunkt. Men inden man planter eksempelvis ny hæk i haven, bør man tænke sig godt om. Man bør gøre sig overvejelser om, hvorvidt det skal være en fritvoksende hæk eller en klippet hæk, hvor høj den skal være, og om den skal være løvfældende eller stedsegrøn.

Derfra kan man udvælge nogle arter og blandt dem vælge den, der passer bedst til ens yderligere behov og de specifikke forhold i haven.

Man kan også tage værdien for fugle og insekter i betragtning ved at undersøge blomsternes indhold af pollen/nektar til insekterne, frugter og bær til fuglene, og om den valgte hæk vil give gode redemuligheder for havens fugle.

Læs mere i artiklen »Vælg din hæk med omhu« >

Når man skal plante ny hæk, kan det blive en bekostelig affære, hvis hækken skal være lang. Der fås både barrodede og pottede hækplanter, hvor de barrodede er de billigste.

Hækplanter fås også i flere højder, hvor prisen afhænger af højde og kvalitet. Man kan vælge en billig løsning med små og unge planter, der har den laveste pris, større og ældre planter der koster lidt mere pr plante, eller en færdighæk som er den dyreste løsning. Her må man veje økonomi op mod ønsket om at få omkranset haven med en fuldvoksen hæk hurtigst muligt.

Det er ikke altid en fordel at vælge den højeste hækplante. En mindre og godt forgrenet plante er oftest at foretrække for en lang ranglet plante, da det giver en tættere hæk. Hvor mange planter man skal bruge pr. m er helt afhængig af arten.

Læs mere i artiklen »Plantning af hæk« >

Kål og vinteropbevaring

Kål er traditionel vintermad, men det er ikke alt kål, der er lige vinterhårdfør. Grønkål og vintersorter af rosenkål, kan blive stående ude på roden hele vinteren. De mest frosttålsomme sorter af savoykål tåler ned til 7 graders frost, mens hovedkål skal høstes til opbevaring, inden frosten kommer for alvor. Ved let nattefrost kan de beskyttes med fiberdug.

Der er flere måder at opbevare kålhovederne på. En af dem er at skære roden af og lade kålen blive i sine store dækblade og lægge hovederne ind i et frostfrit, men koldt skur, garage eller lignende.

En anden er at hive kålen op med rod og fjerne alle de løse blade og dække den med et tykt lag vissent løv. Man kan eksempelvis opbevare den under et tagudhæng, hvor kålhovedet lægges ind mod væggen og dermed undgår at blive våd af nedbør.

Glaskål og majroer tåler heller ikke andet end let frost, men her kan man dække med visne blade, så de er beskyttet. De orientalske bladgrønsager tåler derimod en del nattefrost i efteråret.

Mange broccolisorter sætter efter det store hoved en del mindre broccolihoveder på sideskud, så måske skal man overveje at vente med at fjerne de afhøstede broccoliplanter. I efteråret kan man løbende høste en hel del sideskud. Udviklingen er langsommere end om sommeren, så der er mindre risiko for, at de når at gå i blomst, inden man får høstet.

Hjælp Havenyt.dk

Havenyt.dk eksisterer udelukkende på grund af jer gavmilde læsere, som hvert år vælger at støtte og dermed sikre fremtiden for Havenyt.dk i vores årlige indsamling. En indsamling der går i gang nu.

Det er jer læsere, der gør, at hjemmesiden kan være gratis for alle, der er interesserede i den haveviden og inspiration, som man kan finde i de mere end 4.000 artikler om forskellige haveemner, det aktive forum og nyhedsbrevet her, som når ud til mere end 10.600 læsere hver eneste uge året rundt.

Indsamlingen her er afgørende for, at vi kan søge støttemidler til at holde hjemmesiden kørende. For at søge støttemidler skal vi være godkendt efter ligningslovens §8A. Godkendelsen betyder, at vi må indsamle gavebidrag, er fritaget for arveafgift og må søge driftstilskud fra tips og lottomidlerne, hvilket er af stor betydning for at sikre driften af Havenyt.dk.

For at blive §8A godkendt skal vi indsamle mindst 100 gavebidrag af minimum 200 kr. Vi håber derfor, at der er mange, som har lyst til at støtte Havenyt.dk med et gavebidrag på mindst 200 kr., så vi fortsat kan tilbyde alle haveejere viden og inspiration til at dyrke en frodig, levende og økologisk have.

Det er muligt at trække dit gavebidrag fra i skat. Se hvordan du gør det ved at klikke på linket nedenfor.

Hjælp Havenyt.dk med et gavebidrag her >