Gør status over køkkenhaven

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Frodigheden er stor i køkkenhaven i september – uanset om det er flotte køkkenurter i velordnede, ukrudtsfri rækker, en frodig mangfoldighed med blomster og pænt ukrudt, eller om bedene er fyldt med meterhøjt ukrudt, der har overvokset gulerødder, persille og løg, som for længst burde være taget op og tørret.

Det kan også være, at afgrøderne slet ikke står så frodigt, at gulerødderne knap er værd at tage op, kålhovederne ikke udvikler sig overhovedet, eller porrerne stadig er helt tynde og små.

De gode viljers have

Ofte mister vi lidt interessen hen over sommeren for køkkenhaven, og så ender den let i ukrudt. Noget af det pæne ukrudt er f.eks. tallerkensmækker og hjulkrone, men de tager lys, vand og næringstoffer fra jordbærbedet. Bagved har almindeligt ukrudt overvokset porrerne, men der er fine porrer, som bare bliver lidt mindre på grund af ukrudtet. Foto: Karna Maj

Tjek køkkenhavens tilstand

Uanset hvordan køkkenhavens tilstand er, så er det en god idé at gå en lang og grundig rundtur, vurdere havens og planternes tilstand og udvikling og skrive det ned. Det er let at lukke øjnene nu og glemme alt om de nederlag, man helst ikke vil se i øjnene. Når det bliver forår igen, starter man jo på en frisk. Rigtigt, men man skal helst lære af både det, som gik godt, og det, som gik skidt.

Man skal have mod til at indrømme, hvis man ikke fik passet haven helt, som man havde planlagt. Måske har ambitionerne været for store i forhold til den tid, man har haft til rådighed, måske har man som nybegynder gabt over for stort et areal, eller måske har man ganske enkelt ikke fået gang i hakkejernet i tide. Det kan også være, at man har dyrket nogle spændende afgrøder, som man så bare ikke har kunnet finde ud af at bruge i køkkenet.

Prøv at vurdere, hvad der er dyrket for meget af, og hvad der er dyrket for lidt af. Måske har man ikke fået udnyttet jorden godt nok, så man nu ærgrer sig over ikke at have fået sået eller plantet nyt ud på den ledige jord. Det er alt sammen noget, som kan ændres til næste dyrkningssæson. Skriv idéerne ned, så de kan komme med i planlægningen til næste forår.

Blandingskultur

I en økologisk have får man frodighed ved at blande arterne og bruge kompost og jorddække. Her et bed med frilandstomaten ‘Bell Star’, sorte majs og citronbasilikum. Det kræver lidt erfaring at dyrke flere arter sammen, så alle udvikles optimalt. Bedet har fået et godt lag kompost og lidt tørret kyllingegødning inden plantning først i juni. Bedet er dækket med et lag ålegræs, som nedbrydes langsomt, og som forhindrer jordstænk på tomaterne. Solsorten skraber desværre jorddækket ud på gangen for at finde føde i den dejlige, fugtige jord under dækket. Der er et tvillingebed ved siden af, så majsene har rimelige bestøvningsmuligheder. Foto: Karna Maj

Køkkenhaven er ikke frodig

Måske er grønsagerne slet ikke blevet store og flotte. Her må man til at overveje, om det skyldes manglende gødskning, for lidt omsorg med vand og lugning, eller om man har dyrket den samme plante­familie lidt for tit.

Hvis man har glemt alt om et fornuftigt sædskifte, så er det nu, man skal starte og notere ned, hvad man har dyrket på de enkelte bede i denne sommer. Måske kan man også svagt huske sidste års afgrøder på nogle af bedene. Det er vigtigt at få det skrevet ned, for der bør være mindst fire år imellem, at man dyrker den samme plantefamilie på samme sted. Dyrkes de samme grønsager for tit, risikerer man ikke kun at opformere skadedyr og sygdomme, men planterne vokser ikke så frodigt og villigt. Ærter trives f.eks. ikke optimalt, hvis de dyrkes tiere end hvert 6. år. Og hvem kan huske så lang tid tilbage?

For stor en køkkenhave

Løg i ukrudt

Hvis ukrudtet får vand nok, kan det nærmest eksplodere i vækst – som her, hvor løgene står i en halv meter højt ukrudt. Løgene har klaret det, men kun fordi de var så langt i udviklingen. Mælderne har et så etableret rodsystem, at de ikke længere bare kan hives op. Ukrudtet er begyndt at sætte frø og bør derfor ikke kommes med i kompostbeholderen. Har man plads, kan man lave en bunke til deponering af ukrudt med frø i et hjørne af haven. Alt dette kunne have været undgået med rettidig omhu. Taget i kimplantestadiet ville det have taget et øjeblik med en hakke at køre hen mellem rækkerne og vælte det. Foto: Karna Maj

Det er let at anlægge den store selvforsyningskøkkenhave på papiret i januar, og i marts og april kommer man sikkert godt fra start. Men en stor køkkenhave kræver også en meget stor indsats fra sidst i april og til sankthans, og den skal passes helt frem til og med vinterklargøringen i oktober. Allerede først i juni brister drømmen ofte, selvom man har viljen og de gode intentioner, men ikke de mange timer, der skal til.

Har man en stor køkkenhave, som er helt forsvundet i ukrudt, så opgiv ikke drømmen om selvforsyning og glæden ved at dyrke egne grønsager, men dyrk et mindre areal. Måske har man brug for den overskuelighed, som et mindre antal bede afgrænset med kanter rundt om giver. Det giver styr på dyrkningen, når man kan tage et bed af gangen, og det kun tager en times tid at luge og ordne det. Om man er til to eller ti bede, er individuelt.

Resten af køkkenhaven kan man vælge at nedlægge helt, men måske får man mod på mere køkkenhave, når man først har styr på det. Det kan være en god idé at så det til med en grønafgrøde og se tiden an. Grønafgrøden kan løbende høstes, og bruges som jorddække og gødning i køkkenhavens bede.

En anden mulighed, hvis man har begrænset tid, men gerne vil dyrke spiselige afgrøder, er at anlægge en frugt- og bærhave i stedet for en grønsagshave. Det kræver ikke nær så meget arbejde, og bortset fra plukning af bær så behøver det ikke at udføres på så bestemte tidspunkter som ved grønsagsdyrkning.

bede med kanter

Vælger man at dyrke køkkenhaven i overskue­lige bede, behøver det ikke at være højbede. Højbede giver en fordel på lerjord, hvor man kan komme tidligere i jorden, men højbede tørrer lettere ud og skal vandes, og det er ikke en fordel på en sandet jord. Billedet er fra parcelhushaven i Den Økologiske Have, hvor man har valgt at lave bede afgrænset med en træramme. Foto: Karna Maj

For lille en køkkenhave

Måske giver rundgangen det svar, at man ikke har haft plads til at dyrke alt det, som man gerne ville, eller at afgrøderne har haft for lidt plads til at udvikle sig optimalt. I så fald kan man kan udvide dyrkningen ved at tage et stykke mere af græsplænen eller nedlægge et blomsterbed.

Hvis der ikke er mere jord at inddrage, så må man planlægge dyrkningen, så man får to afgrøder på så mange bede som muligt. Hvis man hele sommeren sår eller udplanter forkultiverede planter lige så hurtigt, som man høster afgrøder på bedene, så kan man få et meget større udbytte. Et bed med tidlige kartofler skal man bare spise løs af. Så kan man nå at dyrke både majs, bønner, gulerødder, spidskål og meget andet som 2.afgrøde. Eller er tidlige kartofler i virkeligheden en forafgrøde?

To afgrøder på jorden

Midt i august så bedet, hvor der har været dyrket tidlige kartofler under plast, således ud: De førsthøstede kartofler gav plads til 15majsplanter, som var forkultiverede. Under majsen vokser to ‘Bell Star’-busktomater. Der kunne godt have været to mere. To rækker ‘Little Gem’-salat blev sået samtidig med bønnerne i den bagerste ende af bedet. Der er netop sået mere salat til efterårshøst, efter at læggekartofler af ‘Sofia’ er taget op. Her er opnået to hele afgrøder på samme bed. Foto: Karna Maj

To hold grønsager på arealet kræver planlægning og rettidig omhu hele sommerhalvåret. Man kan ikke så og plante tilfældigt, for man skal helst overholde sædskiftet med 2. afgrøde. Det nytter f.eks. ikke at plante grønkål på alle ledige bede i juni og juli. Så vil man snart ikke have et sted i køkkenhaven, hvor det er 4 år siden, der sidst har været dyrket kål. Dild virker harmløs som selvsående plante i haven. Det kan også være, at man lige sår en række hist og pist. Men har man haft dild voksende mere eller mindre tilfældigt rundt om i haven, kan det efter nogle år være umuligt at få dild til at spire et ønsket sted, hvis den har vokset der for tit. Dyrk den evt. som 2. afgrøde efter tidlige gulerødder – så vokser den det rigtige sted i sædskiftet. Så løbende, når der er ledig jord til en ny lille række.

Hvis man drømmer om en meget større køkkenhave, end der kan være i haven, så kan man gå efter at finde et stykke jord, man kan låne eller leje til formålet. Du kan spørge dig for lokalt, eller du kan bruge Del Jorden.dk, hvor du kan oprette et opslag og spørge om der er nogen, der vil dele deres jord med dig.

Køkkenhave med misvækst

Hvis grønsagerne generelt er blevet ret små og vokser dårligt, så er man nødt til at overveje, om jordens tilstand er god nok. Jorden skal selvfølgelig være løsnet i dybden og være bearbejdet, så den er løs og god for planternes rødder at vokse i. Men selv i stiv lerjord og mager sandjord kan der dyrkes store, flotte grønsager. Forudsætningen for et godt udbytte er, at jorden indeholder de plantenæringsstoffer, som planterne skal bruge for at kunne vokse.

Rødkål og ukrudt

Rødkålene er ikke nået at blive ret store i forhold til, at det er først i september. Det kan der være flere årsager til. Ukrudtet ser massivt ud, måske er der udplantet for sent til at rødkålen kan nå at danne gode hoveder, måske har der været for lige lidt tilgængelige næringsstoffer til både kål og ukrudt. Til gengæld er der ingen kållarver – måske har kålen for lavt et indhold af næringstoffer til at kålsommerfuglene vil lægge æg her. Foto: Karna Maj

Køkkenhavens jord skal passes

En køkkenhavejord skal have tilført organisk materiale for at give et godt udbytte, da man frafører jorden en masse plantenæringsstoffer, når man høster afgrøderne og spiser dem. Mange har den misforståede opfattelse, at man kan dyrke økologiske grønsager uden at tilføre jorden noget som helst. Det kan man i et til to år, hvis man starter med at opdyrke en græsplæne, men så er det slut.

Hvis man kun har en lille køkkenhave i en større have, og man komposterer alt sit grønne køkken­- og have­affald, så vil man have kompost nok til at forsyne køkkenhaven med egen kompost. Men selv da kan det knibe med, at komposten indeholder nok kvælstof i forhold til kalium og fosfor. Dyrker man grønsager i større stil, er man nødt til at tilføre havens jord dyregødning eller tørret gødning af bælgplanter, eller man kan lægge dyrkning af grøngødning ind i sit sædskifte med f.eks. et helt skifte hvert 4. eller 5.år.

I sensommeren er det vigtigt at så efterafgrøde på evt. tomme arealer, så plantenæringsstofferne i jorden ikke udvaskes, men optages i hurtigvoksende, grønne planter. Hvis man sår vintervikke med i efterafgrøden, vil den overvintre og kunne nå at vokse godt til i foråret på de bede, hvor man først skal så eller plante fra midt i maj. Toppen fjernes og kan bruges som jorddække. Det opsamlede kvælstof i rodsystemet vil blive frigivet i løbet af sommeren til gavn for grønsagerne.

efterafgrøde

Midt i billedet er der to bede med efterafgrøde sået dels efter ærter, dels efter tidlige kartofler. Her er det boghveden, som blomstrer sidst i september. Den er sået sammen med jordkløver, lupiner og honningurt, som står grønne i bunden af bedet. Honningurten vil nå at blomstre senere Foto: Karna Maj

Jorddække med grov kompost eller findelt plantemateriale er en økologisk god måde at tilføre jorden organisk materiale på hen over sommeren. Jorddækket beskytter jordstrukturen, gødsker løbende planterne, når det nedbrydes, og det giver gode muligheder for en levende jord med masser af regnorme, smådyr og mikroliv. Efter nogle år bliver lerjorden lettere og bedre at dyrke i, og sandjorden bliver mere vandholdende.

Hvis man vil i gang med at jordforbedre med jorddække, kan man starte her i efteråret med at etablere et vinterdække med grov kompost nederst og planteaffald øverst. Allerede næste forår midt i marts, hvor man fjerner det meste af det, der er tilbage, for at solen kan komme til at varme jorden op, vil man opleve en forbedring af jordstrukturen.

Fllotte grønkål net

Er kålene i haven i år blevet ædt af kållarver, må man overveje at investere i bionet til at lægge over fra udplantning af og til sent i efteråret. Foto: Karna Maj

Værdifulde notater – på papir eller online

Det kan være en god idé at lave en side for hvert bed, hvor man hvert år skriver, hvad der har været dyrket, hvad man har tilført jorden, hvordan jordens tilstand er og ikke mindst høstudbyttet.

Det kan ligeledes være en god idé at skrive op for hver grønsagsart, hvor mange meter række eller antal planter, man har dyrket af den, så man næste år ved, hvor mange selleri eller sommerhvidkål, der skal plantes, eller hvor mange meter persille, der skal sås, for at dække forbruget. Skriv ned hvilke grønsager, der skal dyrkes mere eller mindre af – eller nogle helt nye ønsker. Skriv også dyrkede sorter ned, og giv en vurdering af smag og udbytte, og om de skal dyrkes igen.

Man kan vælge at bruge Havelyst.dk til at gemme sine oplysningerne om høstresultater, sorter og dyrkning. Havelyst et et netværk for vore medlemmer, og man skal derfor være medlem af Landsforenngen Praktisk Økologi for at kunne brug det. Her kan man samtidig dele sine erfaringer med andre medlemmer, og man kan følge de indhøstede erfaringer i de andres haver. Mange lægger også deres erfaringer ind i en fælles dyrkningshåndbog, som man har adgang til på bruge på Havelyst.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Gartneri Toftegaard

Anderledes grøntsager med smag!

Urtegartneriet

Biodynamiske og økologiske grønsagsfrø.

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Tiny Gardens

Mikrogrønt, sunde spirer.

Albinus Frø

Frø til de nye nordiske køkkenhaver

Solsikken

Alt til den økologiske have

Hvidløg og Vin

Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter

Økologiens Have

Frø og udplantningsplanter, samt have

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Frøsnapperen

Frø til de mest smagfulde grøntsager

The Plant Explorer

Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Gør status over køkkenhaven

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider