Mangfoldighed i stedet for gift

Af Karna Maj, freelance haveskribent, Karnas Køkkenhave

De fleste haveejere er efterhånden klar over, at brug af insektgifte i haven bør man holde sig fra. Men hvad gør man så? Svaret er: ikke ret meget. Spuling med koldt vand kan nedbringe antallet af bladlus, indsamling af kållarver og snegle kan redde et antal kål- og salatblade.

Bekæmpelsesfilosofien

Indsatsen skal ligge et helt andet sted. Vi må væk fra hele bekæmpelsestanken, også når det drejer sig om det, man nu forsøger at markedsføre som alternativer til insektgiftene – f.eks. et bakteriepræparat som Bacillius thuringiensis. Vi skal i stedet for begynde at overveje og måske ændre den måde, vi dyrker vores haver på. Vi skal forebygge, ikke bekæmpe.

Det gælder om at skaffe gode levevilkår for de nyttedyr, som lever af skadedyrene, og dermed holder antallet af skadevoldere nede på et acceptabelt niveau. Nyttedyrene vil dog aldrig helt udrydde skadedyrene – de flytter nemlig til et bedre spisested, når det tynder ud i fødeemnerne.

Nyttedyr i haven

Når vi taler om nyttedyr, spænder det vidt. Lige fra fugle, flagermus, pindsvin, spidsmus, padder, firben, skrubtudser over hvepse, mariehøns, svirrefluer, guldøjer, løbebiller, snyltehvepse, tæger, rovmider, edderkopper og helt til mikroorganismer. I denne artikel vil vi se nærmere på insektlivet, og på hvordan man kan forsøge at skabe en balance mellem de nyttige og skadelige insekter i vore haver.

Overvintringssteder

De færreste er nok i tvivl om, at skadedyrene klarer selv de strengeste vintre. De nyttige insekter er som oftest mindre robuste og har derfor brug for at kunne finde steder, som beskytter mod vinterens kulde, regn, sne og frost. Nogle enkelte, f.eks. nogle arter af svirrefluer, trækker sydpå og en del, f.eks. hvepse, guldøjer og løbebiller, overvintrer inde i revner og sprækker i vore huse og kommer først frem, når solen får magt sidst i april.

Andre overvintrer ude i haven. Og her er deres skæbne virkelig overladt til haveejerens oprydningstrang. En gammeldags efterårsgravet have, hvor hvert et vissent blad er fjernet, hver en kvist brændt af, alt planteaffald er kørt bort og der er ingen gamle møre træstubbe er, levner ikke mange muligheder for at finde et lunt overvintringssted. Og her vil der f.eks. ikke være mange snyltehvepse næste forår, da de overvintrer som larver i de fortærede bladlus, ofte i bunker af visne grene, stængler og blade.

Det er vigtigt, at man forsøger at tænke i disse baner: Vinterdække, jorddække, bunker med grene/kviste og ikke mindst områder med grøn overvintrende vegetation – f.eks. vårsalat, rug, vintergrønne stauder, et bunddække af timian osv. Med andre ord et forsøg på at efterligne naturens vinterdragt i en havesammenhæng.

Skjulesteder

Det er ikke kun om vinteren, at der er behov for skjul. En tornado af forårsoprydning kan hurtigt fjerne alle disse skjulesteder. Man bør overveje om al overvintrende grøngødning bør fjernes på én gang, eller man uden alt for store gener kan lade små bræmmer stå, til der er kommet anden vegetation på køkkenhavens bede.

Når vinterdækket fjernes, kan man måske efterlade et let dække med det fineste plantemateriale. Og hvis bedet først skal plantes til i maj, er der ingen grund til at behandle og blotlægge jorden i april. Jorddække gavner hele året – f.eks. tilstedeværelsen af løbebiller, som skal have mulighed for at søge skjul om dagen.

Fødegrundlag for insekterne

Natur i haven

Hvis man vil have mange nyttedyr i haven, er det nødvendigt med sådanne grønne fristeder. »Smørblomsterne« er det sted, hvor man ser de første svirrefluer i foråret. Foto: Karna Maj

Insekter har et meget forskelligt fødevalg. Løbebiller, både de voksne og afkommet, er rovdyr, der går efter snegle, larver og pupper. Hvepse er rovdyr, men samtidig lever de også af nektar, og hvis disse naturlige ressourcer ikke er tilstrækkelige, tyr de til sodavand og syltetøj. Guldøjer lever af honningdug (bladlusesaft), vand og små insekter – bl.a. bladlus. Mariehøns, såvel som deres larver, lever hovedsageligt af bladlus. Hos svirrefluerne lever de voksne af honningdug og pollen, mens larverne lever af bladlus. De voksne snyltehvepse henter deres næring i form af nektar – især i skærmplanter og honningurt – mens deres afkom, alt efter art, udvikler sig inde i bladlus eller larver.

Blomster til nyttige insekter

De insekter, som lever af nektar og pollen fra planter, vil kun være i haven, hvis der er fødeplanter, som de kan bruge. Det skal være planter, hvis blomster har et højt indhold af nektar og pollen, og som har en fysisk udforming, så de kan få fat i den.

Hvis man under havearbejdet begynder at studere, hvilke blomster der oftest besøges af insekter, vil man snart opdage, at det er åbne flade blomster og de mest besøgte er såmænd ukrudt, krydderurter, blomstrende grønsager og grøngødningsplanter. Ydmyge arter som vorterod, kællingetand, persille, dild, merian, mynte, oreganum, løg, timian, honningurt og boghvede besøges flittigt af insekter og sommerfugle. Hvis man vil have »rigtige« blomster, skal man vælge flade og åbne blomster som morgenfrue, tagetes og stolt kavaler.

Hvis man yderligere begynder at studere hvilke insekter, der besøger hvilke planter, vil man hurtigt opdage, at der er tydelig forskel. Der er som regel en eller flere insektarter, som flittigt besøger en bestemt planteart. Det er derfor ikke nok at plante hele haven til med få arter. Der skal virkelig mangfoldighed til, for at man kan gøre sig noget håb om at skabe en vis naturlig balance i haven.

Det er desuden meget vigtigt, at der er et fødeudbud i den del af året, hvor insekterne er aktive. Det er især vigtigt, at den bestand af nyttedyr, som har overlevet vinteren, kan få pollen og nektar, så snart de er på vingerne, så de er klar til at lægge æg i bladlusekolonier eller inde i selve bladlusene, når de første bladluseangreb er på vej.

Virker det?

Ja, det gør det. Hvis man følger udviklingen, kan man se et bladluseangreb blive ædt op på en uges tid. Man kan med en lup oven i købet se snyltehvepse stikke deres læggebrod ind i lusene, og man kan følge med i, hvordan de parasitterede bladlus bliver mørke og svulmer op. Sidst på sommeren kan man opleve et flimmer af småbitte insekter hen over kålbedene. Det er snyltehvepse, som lægger æg inde i kållarverne.

Men det er vigtigt at huske, at det drejer sig om at skabe gode levevilkår året rundt – naturen kan vi ikke styre efter forgodtbefindende, men vi kan forsøge at skabe en mere naturnær have.

Kommentarer

Der er 8 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr

Kerneliv.dk

Meget stort frøudvalg. Online salg

Solsikken

Alt til den økologiske have

Ormeposten

Bestil kompostorme fragtfrit

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Bjarne’s frø og planter

Sneglehegn

EWH Bioproduction

biologisk bekæmpelse og bestøvning med h

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Skade- og nyttedyr > Mangfoldighed i stedet for gift

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…