Havelåger, plankeværker og stakitter

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Svenskerne har mange flere traditioner for plankeværker, stakitter og låger, end vi har her i Danmark. Bogen »Havelåger, plankeværker og stakitter« af Ingald Andersson er da også oversat fra svensk, og en del af de flotte låger, plankeværker og stakitter gør sig godt på billeder med de nydelige svenske, malede træhuse.

Bogens ide er netop at vise, hvordan man skal vælge stakit, plankeværk, espalier, portal og havelåge, som passer til omgivelserne, både i stil, farve og form. Der er da også mere moderne stakitter, men i hele bogen er der ikke vist hverken rød- eller gulstenshuse og meget får murstenshuse i det hele taget. Men bogen er alligevel værd at lade sig inspirere af – det svære er at forestille sig det i forhold til det hus og de omgivelser, man bor i. Er man i tvivl, kan det ved større anlæg være en god ide at bruge nogle tusind kroner på at konsultere en have- eller landskabsarkitekt. Det er jo ikke kun ens eget hus, der påvirkes af beslutningen, oftest er det jo fælleshegn, der også skal passe til nabohusene. Plankeværker er ikke neutrale som grønne hække.

Tegningerne er til inspiration, men der er en lang række detaljerede tegninger af, hvordan man laver de vanskelige dele af konstruktionerne, f.eks. metoder til at forankre planteværket i jorden. Der er vist både hegn, som samles med traditionelle tapsamlinger og sømbeslag. Ind i mellem er der også lette løsninger som fyldinger med krydsfiner, som er en mindre pæn løsning.

Bogen består stort set kun af de flotte, gode billeder og tegninger med små korte tekster og billedtekster. Væsentlige forhold omtales mange steder kun i billedtekster. Bogen mangler nogle almene afsnit om det at bruge træ i haven. Hvis man skal i gang med at lave plankeværker m.m., så har man brug for information om valg af træ og overfladebehandling. Der mangler information om holdbare træsorter, så man har mulighed for at vælge disse for en begrænset merpris i stedet for trykimprægneret træ. De holdbare sorter er mere miljøvenlige, og man er fri for at få betændte fingre efter splinter fra det trykimprægnerede træ. Der er i bogen ingen afsnit om valg af overfladebehandling og konstruktiv træbeskyttelse. I nogle af tegningerne er der brugt kontruktiv træbeskyttelse, bl.a. med overdækning af endetræ med metalplader, men principperne er ikke gennemgået, så man kan indtænke dem i sin egen løsning. Hvis man ingen viden har om dette, så er det en god ide at finde denne viden andet sted, inden man går i gang, f.eks. i nedennævnte hefte.

Ingald Andersson: Havelåger, plankeværker og stakitter. Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busck. 64 sider indbundet. 99,– kr.

Hefte om brug valg af træart og konstruktiv træbeskyttelse

Hvis man har brug for oplysninger om anvendelse af ubehandlet træ til have- og parkinventar, rigtig træartsvalg og konstruktiv træbeskyttelse, så er det en god ide at få fat i heftet »Miljøvenlig brug af træ – i have og landskab«, som Have & Landskabsrådet har udgivet. Det kan købes hos Danske Anlægsgartnere for 35 kr incl. forsendelse. Så er man en virkelig god basisviden om træ til at gå igang med at stakitter, plankeværk osv.

Kommentarer

Der er 5 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Urteskolen.com

Bøger om ingefær.

Økologiens Have

Se alle bøgerne i webshoppen

Landsforeningen Praktisk Økologi

Læs boganmeldelser i Praktisk Økologi

Gartneri Toftegaard

»KRYDDERURTER« bogen for urteelskere

Naturplanteskolen

Køb bogen Fantasilater

Rosenbud

Bøger om hønsehold.

Her er du: Forsiden > Inspiration > Bøger > Havelåger, plankeværker og stakitter

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider