Japansk star tåler også en enkelt oversvømmelse uden at tage skade. Foto: Jens Thejsen
Midt om vinteren, enten den er hvid eller grå, er det en god oplevelse med stedsegrønne, bunddækkende græsser som japansk star, der både tåler sne og en enkelt oversvømmelse og fortsat er smuk.
Dette stargræs er hjemmehørende i det centrale og sydlige Japan, hvor det vokser i bjergskove. Japansk star trives da også bedst i en humusrig, fugtighedsbevarende jord og danner i skovens skygge en spændende bølgende skovbund.
Japansk star, Carex morrowii, er en variabel art, og der findes flere varieteter og sorter. Arten bliver 25–40 cm høj. Den har smalle stive mørkegrønne, overhængende blade, som danner en fin tue. Det er sjældent, at man ser selve arten, da det særligt er varigerede planter, man gennem tiderne er gået efter. Der er derfor udvalgt mange sorter med stribede blade og med forskellig vækstform. Der findes former, som danner udløbere, og former, som kun forbliver en tue. Om foråret blomster japansk star med små mørke aks med hvide støvdragere.
Carex er i halvgræsfamilien Cyperaceae.
Der er udvalgt mange sorter med stribede blade. Foto: Jens Thejsen
Japansk star kan bruges som bundække og er utrolig smuk midt på vinteren med snedække. Foto: Jens Thejsen
Japansk star er en glimrende bunddækkende plante, som ved udplantning af 7–9 planter pr. m² kan danne et flot tæppe med forskellig struktur alt efter sort. ‘Ice Dance’ giver et lavt grønt tæppe, ‘Silk Tassel’ giver det lette tæppe, og ‘Variegata’ giver bunden en helt særpræget struktur med det bølgende grønne hav af tuer.
Bunden efterlader meget fine muligheder for at lade stauder dukke op året igennem, f.eks. giver det en spændende struktur med sølvlys, Cimicifuga sp., eller storblomstret fingerbøl, Digitalis grandiflorum.
Det er vigtigt ikke at spare på planterne. Man skal plante så tæt som foreskrevet, hvis man vil have et flot bunddække. Man kan meget let formere disse stargræsser selv; både forår og efterår kan man dele sine græsser og derved hurtigt få mange planter.
Også andre stargræsser er velegnede:
Palmebladet star, Carex muskingumensis, danner en lav palmelund. Den trives i fugtighedsbevarende jord i sol eller halvskygge.
Fuglestar, Carex ornithopoda ‘Variegata’, kan ligne en lav udgave af japansk star. Den har smalle blade og bliver omkring 25 cm høj. Trives både i sol og skygge, men kræver lerjord eller god humusjord, hvis den skal udvikle sig godt i solen.
Den lille skyggestar, Carex umbrosa, er en fascinerende stargræs. Den danner fine, men ikke helt faste tuer og har meget smalle grønne blade. Skyggestar er ikke meget brugt, men har flere anvendelsesmuligheder: den kan bruges som stenbedsplante, og den er fin som krukkegræs, men kan altså også gøre sig som bunddække i mindre haver. Der skal plantes omkring 10 -12 planter pr. m². hvis det skal se ud af noget
Om foråret blomster japansk star med små mørke aks med hvide støvdragere. Foto: Jens Thejsen
Søg i forhandlerguiden:
Frø, løg, græs, gødning og havetilbehør
Frø af spændende og eksotiske planter
Økologiske sommerblomster og duftplanter
Spiselige blomster eller blot til pynt?
Frø – blomsterløg til farverige blomster
Planteskole med speciale i stauder
Vinteropbevaring – 31 års erfaring
Kvalitet & faglig service lige til døren
Alt i jern til haven
Vi har frön till ovanliga sorter
Stort udvalg af de skønneste iris
Meget stort frøudvalg. Online salg
Frø til køkkenhaven
Stort udvalg af de skønneste pæoner
Alt til den økologiske have
Storkenæb, floks, juleroser m.m.
Stauder sendes, bestil på nettet.
Mange forskellige stauder
Skøre og skønne planter til haven
Når høj kvalitet og lav pris mødes
Blomsterfrø og løg. Over 700 sorter.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…