Spørg eksperterne

Hvad gør vi ved en barkskade på vores bøgetræ?

Vores ca. 30 år gamle bøgetræ har fået en afskrælning af barken midt på stammen, ca. 30 × 60 cm. Skaden er sket ved afskrabning med en skovl på gummiged. Kan jeg hjælpe træet på nogen måde, da vi nødig vil miste det.

Med venlig hilsen
Connie Christensen, oktober 2006

Svar

Det ligger formentlig nogen tid tilbage, at skaden er sket. Derfor er det eneste, der kan gøres for træet, at skære flossede og løse kanter væk rundt om hullet i barken. Men lad endelig være med at skære såret rent til en cirkel eller oval. Der er ingen som helst grund til at gøre skaden værre bare for at få den til at se pæn ud.

Hvis man lægger den afrevne bark på plads ind mod såret og gør den fast dér straks efter, at skaden er sket, kan det grønne vækstlag overleve. Det giver langt bedre muligheder for, at træet selv kan beskytte og overvokse skaden, men det forudsætter altså, at man får det gjort, inden sårfladen tørrer ud.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvad gør vi ved en barkskade på vores bøgetræ?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider