Spørg eksperterne

Hvordan fremstiller jeg podevoks?

Hej Havenyt.

Jeg skal pode et æbletræ og har planer om selv at fremstille lidt podevoks. Har I en god opskrift? Eller kan jeg f.eks. nøjes med bivoks?

På forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsen
Kristin Lassen, april 2004

Svar

Jeg vil straks kaste mig ned på mine grædende knæ og tilstå, at dette er et rent teoretisk svar på spørgsmålet om, hvordan man laver sin egen podevoks, da jeg ikke selv har forsøgt mig udi i kunsten. Derfor bygger følgende på nettet og min gamle havebibel. Læs opskrifterne og tænk over mængdeforhold og blandinger. Og tænk på at det er brandfarlige materialer og at de ikke er vandopløselige. Og vælg selv at eksperimentere. Vi er mange der gerne hører om erfaringerne.

I øvrigt er større mængder voks dyrt at anskaffe, så det er ikke så tosset at lave den selv og til sine podevenner.

God fornøjelse.

Varmtflydende podevoks

Varmtflydende podevoks betyder i alle tilfælde at den ved brug i podearbejdet er opvarmet til det punkt hvor den er smeltet og letflydende men ikke overvarm og rygende.

Fra en amerikansk hjemmeside:

a)

  • 300 g harpiks (kan skaffes hos en god farvehandel)
  • 60 g bivoks (spørg en biavler)
  • 30 g kulstøv/aktivt kul (materialisten)
  • 1 stor skeful linolie

b)

En anden opskrift hedder lige dele (1:1:1):

  • oksetalg (spørg slagteren)
  • harpiks
  • bivoks

Materialerne lunes op og blandes med hænderne.

Og hvad siger »biblen«, Nordisk Illustreret Havebrugsleksikon fra 1936:

Blandingen smeltes og blandes sammen i en gryde og hældes flydende over i vand eller i fedtpapir i et hul i jorden for at størkne i en passende facon.

1)

Bivoks kan bruges alene.

2)

  • 2 kg harpiks
  • 1 kg voks
  • 1 kg tyk terpentin (= fransk terpentin = vegetabilsk terpentin, endelig ikke mineralsk terpentin, der er giftig for planter.)
  • 0,5 kg talg

Denne stivner langsommere og er behageligere at bruge i podearbejde.

3) (billigere)

  • 3 kg harpiks
  • 1 kg talg
  • 2 spiseskefulde linolie

4) (billigere)

  • 8 kg harpiks
  • 2 kg talg
  • 1 kg bivoks
  • 1 kg tyk terpentin

5) Siden oldtiden:

Fedt ler æltet med kogødning og lidt kohår, trykkes fast som en fin pølse rundt om podestedet, der først er bundet som ellers. Er i øvrigt genialt at bruge til at reparere skader på træer og til at dække sårflader.

Koldtflydende podevoks

Koldtflydende podevoks kan fremstilles af:

  • 2 kg harpiks
  • 2 spiseskefulde linolie
  • 0,3 l sprit

Harpiks og olie lunes og blandes, lunken sprit tilsættes og blandes i, det hældes på en tætsluttende beholder hvor, hvor låg og kant smøres med lidt fedt for at låget ikke skal sidde fast.

Med venlig hilsen
Per Kølster
Agronom, KØLSTER malt og øl

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Formering > Hvordan fremstiller jeg podevoks?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider