Spørg eksperterne

Er pæretræer med flere sorter mindre hårdføre?

Jeg vil gerne have pære i min have, men har kun meget lidt plads. Og så så jeg disse pæretræer med 3–4 sorter på det samme træ. Er de mindre hårdføre end almindelig pære – og hvordan vokser de? Har I set disse træer med flere sorter som espalier?

Med venlig hilsen
Gitte Tjørnehøj, september 2002

Svar

Både ja og nej med hensyn til hårdførheden. Selve pærerne af forskellige podede sorter, er ikke mindre hårdføre, når der er tale om sorter, der er tilpasset vores klimatiske forhold. Men der kan være vanskeligheder med hårdførheden af den grundstamme, sorterne er podet på i meget hårde vintre. Om træet bliver stort eller småt afhænger dels af beskæringsgraden, dels af grundstammen, der er anvendt. Grundstammen er typisk kvæde eller vild pære. Der skelnes mellem ‘kvæde C’, ‘kvæde A’ og ‘vildstamme’, hvor vækstkraften tiltager i nævnte rækkefølge. Mindre træer bør således være podet på kvæde C herunder også espaliertræer. Kvæde C er meget frugtbar, men samtidig er hårdførheden i hårde vintre mindre, hvorfor der bør vinterdækkes godt omkring selve stamme, når der er risiko for meget lave temperaturer og barfrost.

Jo bedre og mere lerholdig jorden er, jo mindre kraftig grundstamme kan vælges. På magre, sandede jorde bør man dyrke på den kraftige vildstamme.

Ikke alle planteskoler fører træer på kvæde C, men de skal bestilles hjem.

N.B. Visse pæresorter er ikke forenelige med kvæde-grundstammer og bør ikke podes direkte herpå.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Assens Planteskole

Diverse prydtræer, prydbuske, frugttræer

Camilla Plums økologiske frø

Skønne, sjældne frugter og bær

Gartneri Toftegaard

Kultsted for drivhusplanter krydderurter

Hvidtfeldt og Gundersen – Hideaway

Vingård med salg af vinplanter og vin

Westergaards Planteskole

Det spiselige landskab

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Pærer > Er pæretræer med flere sorter mindre hårdføre?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…