Spørg eksperterne

Er det farligt at bruge hønsegødning?

Vi har et par år lavet en blanding af hønsegødning (fra egne høns) og vand, som vi har stående i drivhuset. En gang i mellem giver vi så plantekasserne en lille snaps.

Nu kom vi efter den megen snak om e.coli-bakterier til at snakke om, om det er forkert? Skal møget helst gennem en kompostering først?

Med venlig hilsen
Anne Nielsen, juni 2011

Svar

Det er under alle omstændigheder klogt at sende møg – det være sig fra kreaturer eller fjerkræ – gennem komposten. Dels vil varmen i komposten gøre det af med diverse tarmbakterier, og dels vil man opnå en fortyndingsvirkning i forhold til den rå dyregødning.

Desuden bør man nok være tilbageholdende med at gøde sine afgrøder med møg kort før høsttidspunktet, for planterne har ikke længere det store behov, når frugterne er dannet. Derfor er der ingen grund til at risikere helbredet ved at få overført bakterier fra møget til frugterne eller grøntsagerne.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Champost®

Champost til haven

Lynge Naturgødning

Naturgødningskompost, dækbark, muldjord

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Gødning > Er det farligt at bruge hønsegødning?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…