Jeg har et stenbed med blåpuder i. Jeg har gentagne år haft problemer med, at de ikke blomstrer – hvorfor? Har jeg for dårlig jord? Da jeg lavede stenbedet, blandede jeg jorden op med sand, var det forkert?
Med venlig hilsen
Jeanette Obel, april 2015
Blåpude, Aubretia –hybrid, findes i et utal af sorter i alle farvenuancer fra hvid til mørk lilla. De bliver 15–20 cm høje, skal have masser af sol og trives i kraftig jord, som skal være absolut veldrænet. Plant dem derfor gerne hævet, fx på en mur.
Der er forskel på sorternes vitalitet, mængden af blomster og levetid. Generelt er de blålilla sorter mest robuste.
Blåpuder er en vigtig nektarplante for bier, humlebier og sommerfugle. Klippes de lidt tilbage umiddelbart efter blomstringen, skyder der friske blade frem – hvilket pynter resten af sommeren, og, som sidegevinst, bliver planterne mere kompakte.
Klippes der senere på sæsonen, eller i det tidlige forår, fjernes blomsterknopperne og floret udebliver.
Forklaringen på din manglende blomstring, kan altså være sortsvalget, tilbageklip på det forkerte tidspunkt og/eller manglende sol.
Med venlig hilsen
Hanne Søgård
Jordbrugsteknolog Landskab og Anlæg, anlægsgartner og konsulent
Søg i forhandlerguiden:
Alt til den økologiske have
Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.
Billige solide stauder – Se webshoppen
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvorfor blomstrer blåpude ikke i mit stenbed?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…