Havenyt uge 15

Så fik vi lunt forårsvejr. Det ses tydeligt på træer og buske, der springer ud og blomstrer i en forrygende fart. Bærbuskene står også med grønne blade og små blomsterknopper, hækkene grønnes, og forsythiabuskene lyser op i alt det forårsgrønne med deres gule farver.

Længere nede mod jorden, stråler alle forårsblomsterne i blåt, gult og hvidt. Mange af dem dufter også, og det er helt særligt at sidde ved siden af et bed fyldt med skilla, hyacinter, anemoner, påskeliljer og juleroser og glæde sig over både synet og duften.

Høst fra haven

Vil man nyde andet end blomster fra haven, kan man finde lidt grønt spiseligt i køkkenhaven.

Til salatskålen er der spinat fra efterårssåningen og nye blade af blandt andet havesyre, vårsalat, purløg og ramsløg. Persille og snitselleri skyder også små, friske blade.

Salatskålen kan eventuelt pyntes på toppen med blomsterne af de orientalske kål eller andre kål, der er gået tidligt i blomst.

Har man drevet rabarber, kan man måske også høste de første til en dejlig rabarberkage eller – dessert.

Mildere vejr på vej

Endelig er vejret ved at blive bedre. Regn er der stadig, men ikke i samme mængder, og de lune forårstemperaturer fortsætter til en vis grad. Den kommende tid lover plusgrader både dag og nat, men der kan stadig blive ret koldt om natten lokalt.

Jorden er nu nået op på svimlende 10–11 grader efter den lune weekend. Men da der igen er lidt lavere nattetemperaturer på vej, vil den falde lidt igen. Men ikke mere, end at man kan begynde at så det første som kål, gulerødder og rødbeder i bedene på friland, hvis jorden er bekvem. Vil man være på den sikre side, så gør man det under fiberdug.

Nu hvor nattefrosten er væk, skal der hurtigt gang i forkultiveringen i drivhuset af alle udplantningsplanterne til køkkenhaven og en del sommerblomster. Heldigvis kan det meste spire ved de temperaturer, der kan opnås i drivhuset.

Pas på varmeskader under plast

Solen kan virkelig varme både jord og luft op, når der er lagt plast over på køkkenhavens bede. Både når det ligger fladt på jorden og hen over buer. Det kan faktisk give så meget varme, at planterne kan blive varmeskadede.

Så i perioden med strålende solskin skal man være parat til at lufte eller erstatte plasten med fiberdug, så snart planterne er på vej op. Det gælder ikke mindst for de fremspirende kartofler under plast, hvis man har fået lagt dem. Såkasser bør overdækkes med hvid plast for at undgå for varm jord.

I drivhuset skal der også åbnes vinduer på varme dage, hvor temperaturen hurtig bliver alt for høj. Planterne har ikke godt af et stort temperaturspænd hen over døgnet. Så luft ud om dagen på de varme dage og dæk planterne med et eller to lag fiberdug på kolde natten. Sæt alarm på ur eller mobiltelefon om aftenen, så der bliver lukket og dækket senest ved solnedgang.

Persille, spinat og stikløg skal i jorden tidligt

Der er tre afgrøder, som det er en god idé at komme i gang med, så snart jorden er til det, da der gælder særlige forhold for dem.

Den ene er persille, der tager lang tid om at spire, og som skal have fugtig jord under spiringen, og det kniber det ofte med, hvis vi kommer hen først i maj.

Spinat skal sås tidligt, hvis man skal nå at få et stort udbytte, inden den går i stok sidst i maj måned. Derfor er det udmærket at så den snarest. Så spirer den, så snart jorden er varm nok.

Så snart jorden er bekvem og kan bearbejdes, skal der sættes stikløg. Det er vigtigt at få dem sat så tidligt som muligt i april, da man får større løg jo længere vækstperiode, de har inden Sankt Hans.

Det siges, at sætter man stikløg for tidligt, så de får frost, går de fleste i stok. Det holder heldigvis ikke i praksis, og selv om der skulle gå nogle enkelte i stok, så bliver det samlede udbytte større, når de sættes tidligere.

Men igen – kun hvis jorden er klar til at gå i. Ellers ødelægger man ikke kun jordstrukturen i bedet. Det man sår, kommer heller ikke til at vokse optimalt.

Spinat som forafgrøde

Spinat behøver ikke kun at være en afgrøde til at spise. Man kan også bruge den til jordforbedring – og samtidig fylde fryseren med de grønne blade i maj. Frossen spinat er godt at have til vinteren.

Spinat skal sås i den første del af april for at nå at give en god afgrøde, da den går i stok fra sidst i maj til først i juni. Spinat kan man derfor nå at dyrke på jorden, inden der skal udplantes eksempelvis majs, bladselleri, knoldselleri eller sås bønner.

Den kan også sås som mellemafgrøde i rækker mellem kommende kålrækker.

Man kan fremme spiring og vækst, hvis man dækker med fiberdug.

Læs mere i artiklen »Spinat som forafgrøde« >

Forkultivering i drivhuset

Hvis man ikke har nået det endnu, står drivhusrengøring på den øverste del af den prioriterede liste over opgaverne i haven. I drivhuset er det nemlig på høje tid at begynde at tænke på at forkultivere en del af de grønsager, som skal plantes ud i maj som porre, salat og kål.

De tidlige sorter forkultiverer man for at få ekstra tidlige afgrøder. Vintersorterne har lang vækstsæson, derfor skal de forkultiveres, så de når maksimal udvikling og udbytte.

Læs også artiklen »Det med forkultivering er ikke så svært« >

Den største fordel ved at lave sine egne udplantningsplanter er dog, at man selv kan bestemme sorten. Det giver sikkerhed for, om det er efterårs- eller vintersorter af porre og rosenkål, og desuden er der mange flere spændende kålsorter til rådighed fra frø, end man kan købe som udplantningsplanter. De allertidligste blomkål, kan det dog godt betale sig at købe, da blomkål er kritisk med temperaturer under forkultiveringen.

Normalt vil man ikke prikle og plante disse planter om, hvorfor det er vigtigt, at de har næring nok under hele forkultiveringen. Det gøres bedst ved at lægge et godt lag kompost i bunden af såkassen, de dybe potter eller roottrainers og derover en mere næringsfattig såjord.

Men principielt er der ikke noget i vejen for at så tættere i såjord og senere plante om med større afstand i mere næringsrig jord.

Efter såning dækker man med hvid plast, så jorden varmes op, og den forbliver fugtig under spiringen. Dækker man med klar plast, kan jorden blive for varm på lune solskinsdage.

Kombiner eventuelt med to lag hvid fiberdug over, hvis man kun har klar plast. Hvis nætterne er kølige, kan man lægge isolerende bobleplast eller andet over som kan forhindre, at jorden afkøles for meget om natten.

Der er ingen grund til at forkultivere mange gange det antal planter, som man skal bruge, med mindre man nyder at forære planter væk. Det er bedre at så med lidt større afstand i såkasserne, så den enkelte plante får god plads.

Forkultivering af sommerblomster

I drivhuset kan man også så en lang række sommerblomster til udplantning som lathyrus, tropæleum, zinnea, sommerridderspore og andre blomster, der ikke kræver så høje temperaturer for at spire.

Hvis maj bliver tør, kan såningen drille på friland. Derfor kan det være en god idé at helgardere ved at så nogle potter eller bakker med disse sommerblomster i drivhuset i første halvdel af april. Man kan få hurtigere gang i spiringen ved at så indenfor og prikle ud senere. Tagetes skal sås og spire indenfor.

Så i potter, roottrainers eller kasser

Alle de ovennævnte grøntsager og sommerblomster kan med fordel sås i små potter eller rodtræningspotter (roottrainers), hvor rødderne ikke beskadiges, og planterne derfor klarer sig bedre og kommer hurtigere i vækst på det nye sted efter udplantningen. Roottrainers har samtidig den fordel, at det er en kompakt løsning med mange planter på lidt plads, som også er egnet til at starte op i vindueskarmen.

Urtepotter i plastik kan genbruges og de firkantede er dem, der fylder mindst, da de kan stå tæt sammen. Potter fås ofte gratis – efterlys eventuelt på Facebook o.l.

Såning i kasser er billigere og lettere, hvis man skal lave mange planter som eksempelvis porrer, men det giver flere udfordringer, når der skal plantes ud.

Kasserne kan eventuelt være i flamingo/styropor. Det er nogen gange muligt at få gratis styroporkasser i supermarkederne, ligesom en del også får dem i forbindelse med hjemmelevering af madvarer. De lave kasser er bedst, da planterne skal danne kompakte rodklumper, der beskadiges mindst muligt under udplantningen.

Et flottere staudebed

Mange har sikkert brugt påsken eller den lune weekend til at få styr på havens blomsterbede og få fjernet alt det visne. Når man luger, skal man passe på de mange fremspirende stauder, da ikke alle er til at se endnu. Med mindre man er 100% sikker på, hvor de enkelte stauder står, så vær forsigtig med kultivator og rive. Men det er en god idé at luge nu, blot man er forsigtig.

Det virkelig sjove er at plante nye stauder, som med deres farve, blomstringstidpunkt, dekorative bladformer osv. kan give et endnu flottere bed.

Staudegartnerierne og planteskolerne er klar med masser af både de gode stabile stauder og nye spændende sorter. Der er virkelig et stort udvalg af sorter, hvis man går lidt på udkig. Der kan plantes helt frem til først i maj, så man er i god tid endnu, men det er også nu, at der er det store udvalg.

Find planteskoler og havecentre i Forhandlerguiden >

Beskæring af roser

På et tidspunkt må man tage beslutningen om at beskære sine roser, og en enkelt nat med kun let nattefrost tager roserne ikke skade af. Roser dør jo ikke, selv hvis nogle af nye skud virkelig skulle tage skade af sen, hård nattefrost. Det værste, der kan ske, er, at de skal skyde helt fra bunden. Og det sker sjældent på det her tidspunkt i april.

Særligt sarte roser som teroser, kinesiske roser, miniatureroser og lave rankende noisetteroser bør man vente med til sidst i april eller først i maj. Det er altid en god idé at sætte sig ind i, hvor sart den enkelte rosenart og -sort er.

Når man beskærer roser, starter man med at fjerne alle døde grene. Man bør klippe over et udadvendt skud, da det giver den flotteste rose, og man undgår krydsende grene. Er der helt døde grene, skæres de af i jordhøjde. Hvor meget man derefter beskærer, afhænger dels af ens smag, dels af hvilken slags rose, det er.

I artiklen Beskæring af roser – hvorfor, hvornår og hvordan?, kan man finde en god vejledning i at beskære roser med illustrative tegninger og fotos af rosenbeskæring i praksis.

Lad bare græsset gro

Græsset er begyndt at vokse, og det starter det had/kærlighedsforhold mange har til græsset, der enten vokser for meget eller for lidt.

Slå først græsplænen, når græsset har nået en 8–10 cm. Plænen har godt af at få lidt ro her først i sæsonen, så den kan få godt gang i rodnettet. Slå heller ikke for lavt, vent gerne et par arbejdsgange, inden det skal ned i »golfhøjde«. Det kan betale sig at justere på slåhøjden.

Om sommeren når det er tørt og varmt, kan det stresse græsset at blive slået helt kort, det kan resultere i at græsset bliver gult og falmet, og det er bestemt ikke kønt. Langt græs er også godt for biodiversiteten i haven, så måske skal man overveje at lade dele af græsplænen vokse sig helt lang i år?

Er græsplænen stadig meget våd, så bør man også vente, inden man begynder at køre på den. Så kan man nøjes med at skærpe græsslåmaskinens klinger her og nu. Det giver en langt bedre klipning, at knivene er skarpe.

Ny bog om den spiselige have

Bogen »Spiselig have 2 – Enkelt/billigt/bæredygtig« er skrevet af Dennis Asbjørnsen, der i Norge er en kendt greenfluencer og blogger, der også har en af de mest populære norske køkkenhaveprofiler på Instagram.

Som 2-tallet indikerer, så er det efterfølgeren til bogen »Spiselig have – Alle kan dyrke deres egen mad«, som udkom i Danmark sidste år. Den nye bog indeholder som sin forgænger mange direkte anvendelige tips, der gør det nemt for den, der er ny i at dyrke afgrøder, at komme i gang.

Principperne for bogens råd til havedyrkning er, at det skal være enkelt, billigt og bæredygtigt.

Derfor lægges der også op til, at køkkenhaven skal være et overkommeligt projekt, der kan indgå som en naturlig del af en almindelig hverdag. Den skal kunne anlægges og drives med billige eller genbrugsmaterialer, og stiklinger og indsamling af frø er en naturlig del af den både billige og bæredygtige have. Det bæredygtige handler også om at dyrke haven efter økologiske principper. Det hele får man råd og idéer til i bogen.

Bærbuske og frugttræer får hver deres kapitler, hvor der gives råd til plantning og pasning, og de forskellige bær- og frugttyper gennemgås. Resten af bogen herefter er opdelt efter årets tolv måneder, hvor der under hver måned er forslag til, hvad man kan gøre i haven, og hvordan man gør det, så man får en spiselig have – enkelt, billigt og bæredygtigt.