Pod nye sorter på gamle træer

Af Boi Jensen, podemester, De gamle sorter

I april kan du pode nye sorter på dine gamle æbletræer. Enten en ny sort på ét træ eller flere sorter på samme træ, så du får et såkaldt familietræ.

Der kan være flere grunde til, at du ønsker at pode nye sorter på gamle træer.

  • De ældre træer bærer dårlige eller ubrugelige frugter.
  • Du bruger ikke madæblerne fra de gamle træer og ønsker en spisesort.
  • Træerne er med ikke særligt attraktive sorter, f.eks. tidligt modne sorter med kort holdbarhed.
  • Du vil gerne have mange sorter på et træ.
  • Dine træer er ikke blevet beskåret og er misligholdte.
  • Dine æbletræer er gået mere eller mindre af bæring på grund af ælde.
  • Gamle frøformerede træer ønskes ompodet med mere interessante sorter.

Ompodning er ofte et bedre valg end nyplantning

I disse tilfælde er ompodning ofte et bedre valg frem for at plante nye træer. For det første fordi sunde træer, der podes om, kan give rigtig meget frugt i løbet af ganske få år. For det andet fordi vi, når det gælder æbler, pærer og kirsebær, ikke uden videre kan plante nye træer på samme sted på grund af jordtræthed

Ompodet frugtplantage.

Billedet er fra den biodynamiske æbleavler Verner Andersen frugtplantage, hvor han har ompodet et stort stykke med æbletræer, hvor sorterne ikke kunne afsættes, til sorter med godt salg. Foto: Karna Maj

Tidspunkt for ompodning

April er det rigtige tidspunkt at begynde at pode om på. Har du podekviste på køl ved minus 2 grader eller gemt et skyggefuldt sted i jorden, kan der podes om, når saftstigningen begynder og for den sags skyld, til træerne er sprunget ud.

Det giver heller ikke problemer at ompode helt hen i juni måned, bare podekvistene har været korrekt opbevaret. Her er det en god ide at få leverandøren af podekvistene til at pakke, men først sende podekvistene, når podearbejdet skal udføres. Ofte har leverandøren kølehus med minus 2 grader, og det gør ikke den store forskel at pakke kviste på et tidspunkt og sende senere.

Ompodning

Normalt tilråder man kun at ompode på grene op til 6–8 cm, med de professionelle poder også på nedskårne stammer som her i Verner Andersens frugtplantage. Rester af podevoks sidder tilbage. Foto: Karna Maj

Skæve træer kan rettes op ved ompodningen

Samtidig med at man poder et træ om, er det muligt at rette op på træets form, f.eks. hvis det er blevet for højt. Det er i øvrigt vigtigt at få lavet en relativ kraftig tilbageskæring, når vi taler om ældre træer, også for at undgå at skulle pode alt for mange steder.

Det er desuden vigtigt at få vinklen fra toppen af træet og ud til de yderste sidegrenes podninger til at være omkring 120°, frem for at lave den for spids, da det ofte vil resultere i, at toppen gror for kraftigt og vil skygge for meget for podningerne, der laves ude i siderne af træet.

Mangler et træ en sidegren, er det muligt at pode en sådan gren ind i træet enten ved en sidebarkpodning eller sidespaltepodning.

Sidebarkpodning

Sidebarkpodning Foto: Hans Gram

Sidespaltepodning

Sidespaltepodning Foto: Hans Gram

Tilbageskæring inden podning

På æbletræer anbefales det at pode på grene, som ikke er tykkere end 6–8 cm i diameter Ved denne tykkelse er det en fordel at lade tynde smågrene sidde og være safttrækkere og dermed hjælpe træet bedre i gang med at få liv i podekvistene. Disse safttrækkere skal senere fjernes, når podekvistene er godt i gang (det er jo de forkerte sorter).

Der er ikke noget i vejen, for at træet kan være skåret ned før ompodningen, men man skal da lade et ekstra stykke på 30 -35 cm være tilbage på hver gren og først save det sidste bort i forbindelse med podearbejdet. På den måde undgår man, at det fryser eller tørrer ind på anden måde før podningen.

Det er vigtigt med en ordentlig sav, grensaks og skarp kniv. Husk handskerne når du saver, for det er hæmmende for arbejdet, hvis du saver eller skærer dig i fingrene. Ofte står du på en uhensigtsmæssig måde ved den form for podning, så det er med at passe på. Bliver savsnittet lidt flosset eller ujævnt i kanten, kan det rettes med kniven.

Nedskæring af et ældre forsømt æbletræ.

Nedskæring af et ældre forsømt æbletræ. Foto: Hans Gram

Valg af podemetode

Der er mange måder at pode på, men start med det, der virker let for dig, så du mestrer al arbejdet.

1. Kopulation

På tynde grene kan det være optimalt at kopulere – det vil sige 2 skråsnit, der er lige brede, så barkkanten på begge snit rører hinanden. Det giver en god kontakt, og er snittene bare 2–3 cm lange, giver det er god sammenvoksning.

Normalt vil man lave kopulation på grene under 3–4 cm i diameter, og den virker på alle former for træer. På stenfrugt (blomme og kirsebær) bør det være eneste podeform, medmindre man kan lave triangulering eller en tillempet form, hvor podekvisten skæres på 3 sider og lægges ind i et nøjagtigt lige så stort snit i grenen, hvor barken er fjernet – men det er nok mest for viderekomne.

Kopulation

Kopulation – tre tegninger tv. Kopulation med tungesnit – to tegninger th. Foto: Hans Gram

Triangulering

Triangulering Foto: Hans Gram

2. Barkpoding

På æble- og pæretræer er det også muligt at lave barkpodning, hvor den skråtskårne podekvist skubbes ned bag ved barken, der er åbnet med et 3–4 cm langt snit gennem barken. Barken løsnes fra træet ved at vippe lidt med kniven, så træets bark ligger med bagsiden mod forsiden af podekvistens bark.

Sammenvoksningen sker ved, at den sammenlukkede og tilbundne kvist og barkflige begynder at udveksle næring, og dermed går podekvisten i gang med at gro.

Efter der er bundet stram snor om podestederne, smøres voks på de åbne snitflader, og husk endelig enden af podekvisten. Der må ikke være synlige sårflader efter voksning.

Er grenen tykkere end 3 cm, kan man sætte 2 podekviste på. Det gør man mest for at være mere sikker på, at mindst én af podningerne lykkes. Skulle begge lykkes, skal den ene fjernes i løbet af sommeren, da der ikke er plads til mere end ét skud. Det gælder også, hvis en podekvist sætter mere end ét skud, her vælger man oftest at lade det øverste skud på podekvisten vokse og fjerne de øvrige, men er det nederste skud meget kraf-tigere, kan man vælge det.

Almindelig barkpodning.

Almindelig barkpodning. Foto: Hans Gram

3. Fligpodning

Fligpodning er også en mulighed. Fligpodning giver en bedre sammenvoksning, fordi der ved denne metode kommer bark på begge sider af podekvisten. Sådan fligpoder man:

  • Skær et 2–3 cm langt skråsnit gennem hele podekvisten i den tykke ende.
  • Fjern en ganske tynd barkflig i samme længde på modsatte side af podekvisten.
  • Skær – efter at grenenden er savet af – to snit i barken med samme længde som pode-kvistens skråsnit og med nøjagtig samme afstand, som den tykkelse podekvisten har, efter at du har skåret et skråsnit på den. Det vil sige, at afstanden mellem de to snit er lidt større ved grenens afsavede ende, end 3 cm nede ad grenen, hvor spidsen af pode-kvisten skal ind.
  • Barkfligen mellem de to snit, løsnes med en skruetrækker eller en tilsnittet pind, så barkfligen kan bøjes forsigtigt ud.
  • Læg podekvisten ind bagved barkfligen.
  • Bind kvisten fast og smør sårfladerne og enden af podekvisten med voks.

Ved fligpodningen opnår man en sammenvoksning på fire snitflader, og erfaringer vi-ser, at sammenvoksningen bliver stærkere, og der opnås normalt en kraftigere vækst i podekvisten ved denne podemetode.

Fligpodning

Fligpodning Foto: Hans Gram

Flere sorter på ét træ

Når vi nu er i gang med at lave sjov, kan vi også prøve at lave et træ med mange sorter. Det eneste problem er, at sorterne ikke vokser lige kraftigt, og det må vi så kompensere for ved en senere beskæring.

Hver podning skal have lov til at vokse stort set lige meget og dermed blive lige store og få lige meget lys. Derfor er det vigtigt at finde sorter til ompodningen af et træ, så alle har nogenlunde samme vækstkraft. Enten skal de alle være svagtvoksende sorter eller alle middelkraftigtvoksende sorter. Det er ikke en umulig opgave, og den er spæn-dende nok til, at vi nok skal få brugt beskærersaksen i løbet af vækstsæsonen, så vi får et nogenlunde symmetrisk træ.

Ønsker du flere sorter på samme træ, kan de sagtens podes på samme tid, men kun én sort på hver gren. På denne måde er det f.eks. muligt at lave et træ med ene tidlige sorter og så finde rækkefølgen, som de skal spises i. Når der kun bliver en gren pr. sort, er det muligt at slippe for at »drukne« i for tidligt modne sorter. Metoden giver mulighed for at få afprøvet de tidlige sorter, som hver især har sine gode og dårlige sider, det sidste er mest kort holdbarhed og kort spisesæson.

Plasticmaling kan erstatte podevoks

Når man poder på tykke grene, giver podevoks ofte problemer. Det skyldes, at det ikke hænger ordentligt ved. Et billigt alternativ er plasticmaling, en rest er fin. Husk maling med fareklasse 0/0 eller 0/0/1, hvor 1-tallet betyder svampemiddel, så malingen ikke mugner. Man må gerne smøre et nyt lag på igen efter et par dage, så det ikke revner ved tørring, men holder ekstra godt. Der er ingen grund til at spare på det, hvis der skul-e være nogle utætheder mellem snorene, og smør også enden af grenen. Husk voks på enden af podekvisten.

Fotoserie med ompodning af gren på espalierpæretræ

Et ældre (10 år gammelt) espaliertræ med forkert sort – så hele træet podes om. Her er vist nederste gren, der skal ompodes. Foto: Boi Jensen

Grenen er savet af og barken snittet og løsnet, podekvisten isat. Mærkesedlen med sortsnavn. Foto: Boi Jensen

Der er bundet bast stramt omkring. Foto: Boi Jensen

Flydende podevoks er smurt på både grenende og podekvist. Foto: Boi Jensen

Billede på lidt længere afstand, hvor den modsatte gren er podet for 2 år siden med en meget kraftigt voksende sort, Lübecker bergamotte. Foto: Boi Jensen

Tegningerne er fra et fint lille hæfte »Ompodning af frugttræer« af havebrugskonsulent Hans Gram. 1.udgave udkom allerede i 1923 på eget forlag. De senere udgaver efter hans død blev udgivet af sønnen Niels Gram, der også var havebrugskonsulent.

Kommentarer

Der er 5 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Formering > Pod nye sorter på gamle træer

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…