Surbær – en busk med mange kvaliteter

Af Jens Thejsen, faglærer ved Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, www.jensthejsen.dk

Surbær er en frugtbusk, som på mange måder er undervurderet og stadig ukendt af mange. Det er synd, for det er en plante med mange kvaliteter. Der findes flere arter, men den mest kendte er sortfrugtet surbær, Aronia ­melanocarpa, som er hjemmehørende i Nordamerika, hvor den vokser i skovbryn i en fugtigheds­bevarende jord.

Som haveplante er den både en flot prydplante og en god frugtbusk, som både fugle og mennesker kan have stor glæde af. Om foråret står den med duftende, hvide blomster med rødlige støvdragere. Fra august har den flotte, sorte, rønnebærlignende frugter. Om efteråret får bladene smukke rødgule høstfarver. Det er en lidt uregelmæssig busk, som kan blive godt halvanden meter høj, hvorefter den som regel begynder at falde lidt ud.

Dens natur er busk, men man kan godt købe surbær på stamme. Den er da podet på en røn. Den er flot som uklippet hæk og god i et blandet bed. Ind imellem vil man måske gerne holde den lidt nede, men man kan ikke klippe den på samme måde som en hæk, fordi den da vil ophøre med at sætte frugt. Hvis man alligevel vil holde den i en fast form, kan det godt lade sig gøre, men man mister i så fald et års frugtsætning. Man klipper busken tilbage efter blomstring. Året efter venter man med at klippe til juli måned. Alle skud uden frugter klippes med en håndsaks. Fortsætter man år efter år på denne måde, vil man kunne holde formen og stadig få frugter.

Klippet surbær

En surbær på stamme og med masser af bær. Den klippes hvert år i juli for at bevare størrelse og facon. Foto: Karna Maj

Frugterne på surbær kan bruges til mange ting. Man kan lave marmelade med f.eks. æbler og citron eller med storfrugtet blåbær og citron. Man kan også lave saft af bærrene. Endelig kan man i dag købe mælkedrik med surbær, og i Finland kan man købe vin lavet på surbær.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Blomstergården

Gamle sorter af frugttræer.

Camilla Plums økologiske frø

Usædvanlige frugter og bær

Dansk Hjemmeproduktion

Saftstativ i ny udforming

De gamle sorter

Gamle frugtsorter, hjemmepodning, kurser

Frøtorvet

Træer og buske fra frø

Hjemmemost.dk

Køb/lej mosterimaskiner hos hjemmemost

Hvidtfeldt og Gundersen – Hideaway

Vingård med salg af vinplanter og vin

Kalundborg Planteskole

Mistelten og hibiscus

Planteshop.dk

Thyboesminde Stauder

Skøre og skønne planter til haven

Westergaards Planteskole

Udvikling og salg af bl.a. nøddetræer

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Frugttræer og -buske > Surbær – en busk med mange kvaliteter

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…