Valsk bønne

Af Karna Maj, freelance haveskribent, Karnas Køkkenhave

Valske bønner er en stor delikatesse og fortjener at blive dyrket i meget større udstrækning i danske haver. Valsk bønne er en meget letdyrkelig grønsag, som oven i købet er kvælstofsamlende.

Valsk bønne

Hestebønne – havesorter kaldes valsk bønne, Vicia faba, tilhører ikke til samme slægt som havebønne, Phaseolus vulgaris, og pralbønne, Phaseolus coccineus. Man kan let se det på bladene, der hos hestebønne sidder parvis over for hinanden, mens de havebønner og pralbønner har bladene siddende 3-koblede som på et kløverblad.

Hestebønnen en opret vækstform, men det er dog kun de helt lave sorter på 40–50 cm højde, som er »selvbærende«, når først de store bælge kommer til med vægt. Den bedste måde at støtte sine hestebønner på er at sætte pæl i jorden omkring planterne og spænde tråde ud imellem ligesom til hindbær. Er det en mandshøj sort, man har sået, er man nødt til at spænde to-tre snore ud i forskellig højde. Står de på en enkelt række er det en god ide at sætte snorene skiftevis den ene og anden vej rundt om de enkelte planter, så bliver den mere stabil.

Planterne bliver lavere og mere buskede, hvis de har god afstand til naboplanter.

Dyrkning af valsk bønne

Valsk bønne kan sås allerede i april samtidig med, at man sætter kartofler. Det største udbytte får man ved at dyrke den i rækker som andre afgrøder, men hvis man ikke har ubegrænset plads i haven, kan man dyrke den sammen med kartofler. Man kan sætte 1–2 bønne frø mellem hver kartoffel ved lægningen. Eller man kan sætte 2 rækker kartofler og hyppe dem ved lægningen og derefter sætte en række valske bønner mellem de to hyppede kartoffelrækker. Kartoflerne giver et normalt udbytte og udbyttet af grønne velsmagende bønner får man som ekstra afgrøde.

Hvis vækstbetingelserne er gode, sætter planterne nogle gange nye skud op fra basis på det tidpunkt, hvor der er ved at være høstklare bønner. I gode efterår kan man nå at få en mindre høst herfra.

Kvælstofsamlende plante

Valsk bønne er som sagt kvælstoffikserende, så planten efterlader kvælstof i jorden. Det er derfor en god ide at så anden afgrøde eller efterafgrøde efter at hestebønnerne er høstet, så kvælstoffet bindes i plantevækst i eftersommeren og ikke udvaskes i vinterhalvåret.

Sorte lus

Den eneste trussel mod udbyttet er et tidligt angreb af de sorte bedebladlus omkring Sct. Hans. De sætter sig omkring blomsterne i toppen af planten, så man kan vælge at knibe skudspiderne af, hvis planterne har nået at sætte nok bælge. Ellers kan man spule de fleste af med en vandslange. Nogle år får de stort set ikke lus.

Rustangreb

Nogle år bliver planterne angrebet af rustsvampe, men det påvirker ikke udbyttet, hvis angrebet kommer sent i plantens udvikling. Men det ser grimt ud med mere eller mindre rustrøde planter.

Rustangreb kan helt ødelægge små planter, og det kan sætte en stopper for sen såning af valske bønner til efterårshøst.

Høst som grønne

valske bønner

En mandshøj hæk af valske bønner sået mellem to rækker kartofler. Foto: Karna Maj

Det er de færreste, som kan lide tørrede valske bønner. Man kan dog lade et par af de allerbedste planter stå og lade bælgene blive helt sorte og tørre og så høste egne frø.

De valske bønner høstes, når bælgene er blevet store og grønne, og man kan både se og mærke at der er store bønner inde i dem. Bønnerne tages ud af bælgene og blancheres nogle minutter, til man kan smutte den grønne bønne ud af den hvidlige hinde.

Smag dig frem til, hvor store de skal være for at have den bedste smag. Bliver de første melede, smager de ikke så godt mere, men kan tillaves som humus og smages til med masser af hvidløg.

Valske bønner er en stor delikatesse letkogte og bare serveret med lidt god olivenolie og drysset med salt, som man gør sydpå. Eller de kan kommes i en salat.

De blancherede og smuttede bønner kan fryses ned og er fortrinlige i bl.a. vinterens grønsagssupper, hvor de lyser op med den friskgrønne farve.

Kommentarer

Der er 6 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

Hvidløg og Vin

Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter

Plantefrø.dk

Stort udvalg af frø til din nyttehave

Slangehvidloeg.dk

Mange sorter af slangehvidløg

Trifolium Frø

Frø til køkkenurter (også økologiske)

Frøtorvet

Dyrk dine egne grøntsager fra frø.

Albertines

Frø, løg, græs, gødning og havetilbehør

Impecta Fröhandel

Bredt udvalg av kvalitetsfrø.

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Frødepotet.dk

Masser af grøntsagsfrø – Også økologiske

Kerneliv.dk

Meget stort frøudvalg. Online salg

Urtegartneriet

Økologiske krydderurter, frø og bøger

Din Have Butik

Alt til din have – se vores store udvalg

Albinus Frø

Frø til de nye nordiske køkkenhaver

Camilla Plums økologiske frø

Gamle sorter grøntsager, Chili Tomater

Gartneri Toftegaard

Anderledes grøntsager med smag!

The Plant Explorer

Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Frøbutikken

Økologiske frø fra gamle og nye sorter.

Økologiens Have

Besøg Økologiens Have

tiny gardens

Dyrk mikrogrønt i din egen vindueskarm

Jyllands Frøhandel

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Ærter og bønner > Valsk bønne

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…