Tomatdyrkning som passion

Af Camilla Plum, kogekone og forfatter, Fuglebjerggaard

Tomater er en af mine hedeste passioner, både at spise dem, og dyrke dem. Og så er tomatdyrkning lige præcis svært nok til at være sjovt, uden at være så vanskeligt, at det mislykkes totalt. Bortset fra i 2007, hvor tomatplanterne druknede i mine drivhuse, der stod under vand.

Lang sæson for at så og plante tomater

Tomatdyrkning har en meget længere sæson i Danmark, end man tror.

Den gode tomatlatin er at så dem i først i marts. Det gør vi også med de fleste, men det er absolut ok at vente nogle uger, for de bedste, mest frodige tomatplanter jeg har haft, er sået meget senere, først, midt eller sidst i april. De bliver en smule forsinket, men meget lidt, de indhenter lynhurtigt den sene såning.

tomatplanter til prikling

Tomatplanter sås i marts eller først i april. Foto: Karna Maj

Man kan faktisk så dem frem til 1. juni og stadig få tomater ud af det. Jeg ved det, fordi jeg altid er på udkig efter endnu flere mærkelige, smukke og velsmagende tomatsorter end de +50, jeg allerede har, og fandt nogle virkelig sjove nogle på en engelsk hjemmeside sidst i maj i år. De blev sået ca. 1. juni, og har faktisk været meget fine og frodige, og nået at modne tomater. Men det er også klart sidste udkald for såning.

Deadline for at plante tomatplanter er meget længere fremme, omkring 1. juli kan man stadig plante dem og få en fin høst ud af det.

tomatplanter

Tomatplanter klar til udplantning i maj. Foto: Karna Maj

Velsmagende tomater

Spørgmålet er, hvordan man får de tomater, man ønsker sig, saftige, rigtbærende, velmodnede, sygdomsfrie, og først og fremmest velsmagende.

Det er ikke ret svært at få tomater, der smager bedre end dem, man kan købe, men jeg har fået mange spørgsmål fra fortvivlede tomatdyrkere, der synes deres tomater trods alle anstrengelser smager af for lidt.

For det første skal man vælge sorter, der er rigtsmagende i sig selv. Sødme er en vigtig detalje, men der skal også tomater til, der simpelthen har potentiale til en langt større smag, end bare sødme. Læs mere om sorter i artiklen Yndlingssorter

Spar på gødningen

For at få smag i tomaterne, skal de ikke have for meget vanding, og så lidt gødning, man kan slippe af sted med, fordelt over mange gange. Hønsegødning får tomaterne til at smage af ingenting, det stimulerer bladvæksten, så man får utroligt flotte planter med usandsynligt mørkegrønne blade, men ikke særligt skønne tomater. Man skal bruge en mindre kvælstofholdig gødning som velomsat komøg, lupingødning, eller møgforbedret velsomsat kompost.

Græsafklip som jorddække under planterne i løbet af sommeren er også virkelig god gødning.

Dyrk planterne i jorden eller store potter

Tomater dyrket i krukke

Tomatplanter kan dyrkes i krukker, hvis det er en stor krukke, hvor planten har jord nok. Det er bedst at bruge sorter, som er egnede til krukkedyrkning. Foto: Karna Maj

For det andet skal man plante dem i jorden, eller i en enormt stor potte, ikke i plantesække. Planteække er en langt ude elendig ide, der minder uhyggeligt meget om den måde, man dyrker tomater på i erhvervsgartnerier, der ikke ligefrem er berømt for deres velsmagende tomater. De stakkels tomater i plantesæk har kun adgang til det, man tilsætter jorden i sækken. Hele den enorme rigdom af næringsstoffer, og i øvrigt vand, der giver smag, og som findes i helt almindelig jord får de ikke noget af, og tro mig gødning indeholder kun de allermest nødvendige stoffer, en plante har brug for, ikke hele det mylder af stoffer som giver smag, modstandskraft og styrke, som den har brug for til at modstå sygdomme, og smage så skønt som tomter kan. Det er et fremragende eksempel på at smagsstoffer og indholdsstoffer er det samme.

I jorden kan en tomatplante lave rødder der går flere meter ned i jorden, og det er man meget interesseret i at de gør. Hernede kan planten hente vand, næringsstoffer, også selvom man ikke vander så meget. For i princippet skal en tomatplante have så lidt vand som muligt. Meget vand giver store flotte tomater, der smager af vand.

Det man gør, er at vande meget grundigt, men ikke så tit i begyndelsen, så man stimulerer planten til at trække dybt efter vand. Hvis man sjatvander hele tiden, tror planten ikke, den har brug for at sende sine rødder dybt i jorden. Men det er også klart, at en nyplantet tomat har brug for så meget vand, at den ikke tørrer ud. Så snart den er i god vækst, så venter man med at vande igen til toppen begynder at hænge en lille smule. Så vander man til det sejler, og venter til den hænger næste gang. Tomaten vil forfølge vandet ned i dybet og det får den brug for, for efter 1. august stopper vi helt med at vande dem.

Kartoffelskimmel

På det tidspunkt er der masser af kartoffelskimmel i luften og fugtighed i drivhuset kan få det til at brede sig som en steppebrand. Vi lufter ud hele tiden, og på den måde kan man enten undgå eller begrænse skaden. Angrebne frugter smides langt væk.

Når faren er drevet over midt i august får de en ordentlig omgang vand igen, men kun hvis de ser ud til at trænge til det, og så ikke mere den sæson. Når de skal arbejde for vandet, får tomaterne en intens smag, som aldrig kan opnås i en plantesæk, hvor man bliver nødt til at vande hele tiden, fordi jorden er meget begrænset.

Dyrkningsjord

Man kan dyrke tomater i mange år i den samme drivhusjord, de udtærer ikke jorden eller gør den ubeboelig for sin egen art, som f.eks. lavendler og roser gør.

Om foråret gennemgraver man jorden med en ordentlig masse komposteret komøg og kompost så den er let og lækker, og det sørger for rigelig gødning til det meste af sæsonen. Tomater er i øvrigt meget flinke til at gøre opmærksom på at de mangler mad, de bliver blege og spinkle, men er til gengæld meget hurtige til at optage gødning.

Hvis planterne vokser og har meget grønne blade er det som det skal være.

Det er en virkelig god ide at plante basilikum imellem og foran tomaterne, de trives sammen, og de smager godt sammen. Basilikummen kan, fordi den også får masser af jord at vokse i, få lov til at blive til de enorme planter, de kan blive. En almindelig basilikum ‘Genovese’ kan blive en meter høj og levere basilikum nok til en familie med normalt basilikumforbrug. Hvis man er vild med pesto, skal man nok have et par stykker mere. Sådan en basilikum har en intensitet i smagen – og en bladstørrelse – som overhovedet ikke har noget at gøre med de små spireplanter man kan købe sig til i et supermarked.

Det kan også være godt at plante tagetes, fordi de afskrækker hvide fluer og andre insekter, vi ikke bryder os om i drivhusene.

Tidlige tomater i buskform

De meget tidlige tomater er som regel små planter, der ikke bliver meget mere end 1 m høje, og mange af dem har en helt anden slags løv, fliget og bregneagtigt. De busker sig, og producerer et væld af tomater i juli og august, De er rigtig fine at dyrke i store potter, og man kan ha dem udendørs et beskyttet sted. De ser som regel meget triste ud midt i august., men de kan godt blive ved med at producere tomater til midt i september. Tidlige tomater er som regel ikke de allermest smagfulde tomater, men de er der længe før de andre, og man kan ikke forlange alt. Tidlige tomater skal ikke beskæres, men man kan fjerne nogle af grenene helt nede ved roden hvis det bliver for voldsomt. Hvis man har plads til det skal man bare lade dem vokse som de vil.

Blomme-, cherry- og dadeltomater

Små tomater som blommetomater, cherrytomater og dadeltomater er en helt anden sag. Det er planter der bliver ved at vokse til oktober, de kan bliver 3 m høje, hvis man bare lader dem vokse. En enkelt plante kan fylde flere m², hvis den får lov, og de skal tugtes for at give mange tomater, og især for ikke at fylde hele drivhuset helt tætpakket med tomatblade.

Lad dem beholde 2–3 grene fra begyndelsen, som får lov at vokse ind i himmelen, og lad være med at tage toppen af dem før sidst i september. Meningen med det er at tvinge planterne til at modne de sidste frugter, i stedet for at vokse videre.

I løbet af sæsonen fjerner man nye grene fra basis og alle sideskud, som kommer i bladhjørnerne. Efterhånden som planten vokser til, kan man også fjerne nogle af de større blade for at skabe luft igennem planten, hvis den er helt tæt af blade, og give plads til at frugterne kan få sol.

Man skal tjekke sine planter en gang om ugen, ellers er de pludselig blevet helt enorme, og det er rigtig vanskeligt at vurdere, hvad der er sideskud, og hvor man skal fjerne. I øvrigt har planterne bedst af, at man simpelthen rykker hele grene, sideskud og blade af, i stedet for at klippe.

Der er mange skoler inden for tomatpasning, hvoraf den mest militante kun lader dem beholde en enkelt gren, og næsten ingen blade. Det giver flotte tomater, men de får meget lidt smag, fordi de mangler bladene, og det ser ærlig talt sygt ud med alt for dresserede tomater. Jeg kan godt lide, at planterne får lov til at udfolde deres naturlige frodighed, bare det ikke bliver alt for voldsomt.

cherrytomater

Cherrytomater giver et væld af tomater, hvis de ikke beskæres alt for meget. Foto: Karna Maj

Mellemstore tomater

Mellemstore tomater kan blive alt fra 1.5 m til enorme planter ligesom de små tomater. Mange af de gamle sorter har kartoffelblade, og de er tit meget robuste. Man må læse sig frem til hvor store planterne bliver. Hvis der står, at de er tidlige bliver de ikke så høje. De skal beskæres ligesom de små tomater, dvs. beholde 2–3 grene, have nappet sideskuddene, og holdes luftige.

Bøftomater

Den sidste gruppe er de store tomater, bøffer, aber. Det er ikke de mest populære at dyrke, de har ry for at være meget sene, og ikke give særligt mange frugter. Det er nu ikke helt rigtigt, men det er klart at en plante, der giver tomater på 400 g, ikke kan lave så mange som en plante, der giver frugter på 20 g. De giver tomater, alt efter sorten, fra først i august til midt i oktober, og jeg synes det er de mest fantastiske at dyrke, fordi de smager så eventyrligt godt og er imponerende flotte i salater. Det er simpelthen en rigdom at plukke tomater som hver for sig er til en hele familie, og måske er de ikke så søde som de små tomater, men langt mere rige i smagen.

Bøftomater er ikke så voldsomme i væksten. De bliver sjældent mere end 1, 5 m høje, med mindre bladmasse end de små tomater. Lad dem beholde 1–2 grene, og fjern sideskud, som de ikke er så tilbøjelige til at lave som små tomater. De kan som regel beholde deres blade, selvom man naturligvis skal fjerne de gulnede og tørre blade hele tiden.

Frilandstomater

Der er en del tomater, som bedre kan tåle at blive dyrket på friland end andre. Det er som regel tidlige tomater og tomater med stor modstandskraft, man kalder frilandstomater. Prisen for den store robusthed er ofte, at tomaterne er ret kedelige. Men det afhænger bestemt også meget af vejret. For meget regn og for lidt sol giver også på friland ret kedelige tomater.

Generelt vil jeg sige, at tomater skal dyrkes i drivhus eller nedliggende i mistbænk, for det giver både flest tomater og i længst tid, men det er klart, at hvis man bor et beskyttet sted og dyrker dem det luneste og mest læfyldte sted i haven eller på en terrasse, og gerne op ad sten, f.eks. en mur, så kan det lade sig gøre i gode somre.

Man skal i hvert fald ikke give op, selvom man ikke har drivhus. Men det er også klart at hvis det er en regnfuld sommer, et tidligt koldt efterår eller bare meget fugtigt, så kan man blive frygtelig skuffet.

Tomater kan dyrkes i potter, men de skal være store så der virkelig er noget at hente for planten, og i dette tilfælde skal jorden skiftes hvert år. En blanding af almindelig havejord og komposteret komøg og kompost vil være fint.

Opbinding

Når man planter tomater ser det ud af ingenting, selv en stor fin plante på en halv meter ser sølle ud når den står der i jorden. Det er helt usandsynligt at forestille sig at de i løbet af nogle måneder forvandler ens drivhus til en jungle.

Men det gør de, og man kan lige så godt lave det stavær, de skal vokse op af med det samme. Jeg skifter lidt mellem en tipi af 2 m tonkin stokke, hvor planterne bindes op med tomat ringe, og et simpelt system der består af ståltråd, der løber i ca. 175 cm højde langs væggen i drivhuset. Ned fra det hænger man solide snore af tykt sejlgarn, der går helt ned til jorden. Den nederste ende binder man fast nederst på tomatplanten med en meget løs løkke. Efterhånden som planten vokser til, drejer man den rundt om snoren. Det er simpelt, og det virker.

Hvis man oven i købet forbereder sig ved at lave en 50 cm løkke foroven på snoren, så kan man sænke planten senere. Sagen er at tomater begynder med at bære frugt nedefra, og når de nederste klaser er spist, gør det nederste stykke mere gavn ved at blive sænket ned på jorden så der bliver bedre plads til toppen. Der, hvor stænglen rører jorden, kommer der lynhurtigt nye rødder, som giver ekstra vækstkraft.

Denne evne kan man også gøre brug af, hvis ens tomatplanter er blevet meget lange og bænglede. Enten graver man dem meget langt ned i jorden så kun den friske top stikker op, eller man graver dem skråt ned, så en del af stænglen er under, eller lige ovenpå jorden, man kan evt veje den ned med en sten. Der kommer rødder hele vejen i løbet af forbløffende kort tid.

Ovenstående artikel er et uddrag fra Camilla Plums nye bog Camilla have, som udkommer på Politikens Forlag i foråret 2009 med fotos af Anne-Li Engström.

Kommentarer

Der er 4 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

The Plant Explorer

Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.

Frøbutikken

Økologiske frø fra gamle og nye sorter.

Camilla Plums økologiske frø

Gamle sorter grøntsager, Chili Tomater

Jyllands Frøhandel

Frødepotet.dk

Masser af grøntsagsfrø – Også økologiske

Hvidløg og Vin

Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter

Økologiens Have

Besøg Økologiens Have

Albinus Frø

Frø til de nye nordiske køkkenhaver

tiny gardens

Dyrk mikrogrønt i din egen vindueskarm

Gartneri Toftegaard

Anderledes grøntsager med smag!

Impecta Fröhandel

Bredt udvalg av kvalitetsfrø.

Frøtorvet

Dyrk dine egne grøntsager fra frø.

Trifolium Frø

Frø til køkkenurter (også økologiske)

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Plantefrø.dk

Stort udvalg af frø til din nyttehave

Kerneliv.dk

Meget stort frøudvalg. Online salg

Urtegartneriet

Økologiske krydderurter, frø og bøger

Slangehvidloeg.dk

Mange sorter af slangehvidløg

Solsikken

Alt til den økologiske have

Albertines

Frø, løg, græs, gødning og havetilbehør

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Din Have Butik

Alt til din have – se vores store udvalg

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Tomat > Tomatdyrkning som passion

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…