Spørg eksperterne

Kan man flytte små grantræer?

Vi har fået nogle små grantræer. Problemet er, at de stadig står i jorden. Der hvor vi har fået dem, siger de, at det ikke kan lade sig gøre at fjerne dem. Man mener at træerne vil dø. Men kan man ikke tage dem op, give jorden godt med vand og plante dem til foråret? Hvad slags gødning skal jeg bruge til dem, og hvor tit skal man give dem det?

Med venlig hilsen
Susanne Christiansen, januar 2003

Svar

Nu kan man ikke se, hvor små, de »små« grantræer er, men det er ret let og uproblematisk at flytte nåletræer, indtil de er en 6–8 år gamle. Til gengæld er det vigtigt, at gøre tingene planlagt og velforberedt. Jorden på modtagestedet må være gjort klar, og hullerne kan for den sags skyld godt være gravet i forvejen. Tilsvarende må træerne gøres klar: der skal stikkes rundt om roden i sådan cirka en halv meters radius fra stammen. Brug en spade og stik bladet helt i bund hver gang. Dette må gøres her i løbet af den første tøvejrsperiode, sådan at træerne kan flyttes, netop når deres knopper begynder at sprænge knopskællene. Det sker som regel midt i april.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Kan man flytte små grantræer?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider