Spørg eksperterne

Er der brugt trykimprægneret træ i vores gamle drivhus?

Vi har for nylig overtaget en villa med drivhus, som er fra 1989 og står på en træsokkel med aluminiums- og glaskonstruktionen er skruet fast på. Er det muligt at finde ud af om træet er trykimprægneret, og hvorvidt det udgør en sundhedsmæssig risiko i forhold til at dyrke grønsager, krydderurter osv. i drivhuset? Er der stor sandsynlighed for, at man dengang i 1989 brugte trykimprægneret træ i en sådan konstruktion? Hvad er mulighederne for at kunne bruge drivhuset som det er uden at skulle grave hele konstruktionen op?

Med venlig hilsen
Andrea Jensen, april 2010

Svar

Hvis det er den oprindelige sokkel, som drivhuset står på, så kan det næsten kun være trykimprægneret træ, som har holdt så længe. På det tidspunkt var der meget lille opmærksomhed på risikoen ved trykimprægneret træ, og det indeholdt flere giftige stoffer end i dag. De fleste af stofferne bliver inde i træet – ellers ville det jo være rådnet forlængst. Det største problem ved det gamle trykimprægnerede træ er bortskaffelsen. Men selvfølgelig vil jorden indeholde en vis mængde stoffer, som vi bør undgå. Prøv at få en med træforstand til at se på det. Soklen kan jo også være af en holdbar træsort, selv om det ikke var så almindeligt dengang.

Hvis det er trykimprægneret træ, og drivhuset er godt og solidt, er det en god ide at skifte soklen ud, men hvis huset har sat sig og er skævt, kan det måske blive svært at samle igen. Inden I evt. går i gang, så undersøg, om I kan få reservedele, f.eks. nye gummilister, hvis der er sådanne.

Men I skal selvfølgelig kun udskifte soklen, hvis I ønsker at dyrke i drivhusjorden. Hvis I alligevel vil dyrke i plantesække, er det jo uden betydning. I kan grave ud og sætte kapillærkasser ned i jordniveau og dyrke i dem. Når I graver dem ned i jordniveau bevarer I fuld plantehøjde i drivhuset.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

Gartneri Toftegaard

Dyrkningskurser, smagninger m.m

Vansta Trädgård Scandinavia

REALISERE DIN DRIVHUS DRØM!

Hobbydrivhuse.dk

Skabt til det danske vind og vejr

Bjarne’s frø og planter

Funktionaliteten eminent.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Drivhuset > Er der brugt trykimprægneret træ i vores gamle drivhus?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider