Havenyt uge 15, 2018

Så kom foråret endelig, og med solen og varmen kom der ordentlig gang i hele haven. På bare et par dage begyndte træer og buske at få store knopper, hvor grønne blade nu kigger frem, nye blomster nærmest vælter op af jorden, og påskeliljerne står med bristefærdige knopper.

Vandet omkring Danmark er en del koldere end normalt på den her årstid. Sammen med den kolde østenvind betyder det, at temperaturerne ikke kommer højt op før hen på ugen. Nattefrosten er overstået for denne gang, men kan eventuelt komme på enkeltstående besøg senere på foråret. Med det varmere vejr følger også lidt regn, så det er om at finde de rigtige tidspunkter til at komme i haven.

Jordtemperaturen er tæt på at være såklar

Det er især den sidste stigning i jordtemperaturen, vi venter på, for at vi for alvor kan komme i gang i køkkenhaven med at sætte alle kartoflerne og så frøene til grøntsager og sommerblomster på friland.

Læs også: Se jordtemperaturen i din kommune

Alle planter har en minimumstemperatur, hvor deres frø kan spire, og den er langt under den optimale temperatur, hvor spiringen sker hurtigst. En tommelfingerregel siger, at det ikke kan betale sig at så for alvor, før jorden er 8 °C varm, selvom frøene reelt kan spire ved lavere temperatur.

Med solens stigende magt er jordtemperaturen steget kraftigt de seneste dage, og den ligger nu lige under de 8 °C de fleste steder i landet.

Man kan dog godt så småt gå i gang, hvis man har haft dækket med klar plast eller sår under fiberdug. Et lag fiberdug kan hurtigt hæve temperaturen nogle grader og give et beskyttet mikroklima.

Læs også: Spiretemperatur og spiretid for forskellige grøntsagsfrø

Jorden skal være tjenlig

Men det gælder om at være tålmodig, hvis jorden endnu ikke er »tjenlig«, som garvede havefolk udtrykker det. Det betyder, at jorden skal være fin og smuldrende og skal kunne kultiveres og rives uden, at der dannes klumper. Tidspunktet er meget forskelligt alt efter vejret det enkelt år og den jord, man har i sin have.

Hvis man bearbejder en jord, der ikke er tjenlig, så ødelægger man jordstrukturen og får let en lidt knoldet jord, der påvirker plantevæksten negativt resten af sæsonen.

Det første forår, man har have, har man ikke den fornemmelse for jorden, og det kan være en god ide at holde øje med, hvornår de fleste andre går i gang. Man skal også øve sig på egen hånd og kan lave en prøve med kultivator og rive. Kan man ikke rive jorden fint, så lad den være i fred og vent.

For at få et godt såbed skal jorden løsnes, kultiveres og rives, så den får en fin krummestruktur. Det er væsentligt at bevare den gode krummestruktur bedst muligt, da den giver en ideel luftig jord for planterøddernes vækst. Det er meget vigtig at vente med at gå i gang med jordarbejdet, til jorden falder godt for haveredskaberne for ikke at ødelægge krummestrukturen.

Man skal heller ikke falde for fristelsen til at sønderdele jorden med en fræser, inden den er tilpas tør. Med håndredskaber risikerer man ikke så let at komme til at arbejde i en for kold og våd jord, da man opdager det ret hurtigt. Fræseren giver ikke det samme modspil og kontakt med jorden. Prøv derfor først vurdere jorden ved at kultivere og rive med håndkraft.

Hvis man vælger at bruge en fræser til at gøre såbedet klar, så er det vigtigt at bruge den med måde. Jo flere gange man kører, jo finere bliver jorden, men det er en falsk krummestruktur, man får på den måde. Første gang det regner, falder jorden sammen og bliver kompakt. Den naturlige luftige krummestruktur er væk.

Et andet minus ved fræseren er, at den hakker flere regnorme i stykker, end man gør ved at vippe jorden løs med gravegreben og efterfølgende bruge kultivator og rive. Regnormene er særdeles nyttige i haven, da de er med til at skabe en løs og luftig jord med deres gangsystemer.

Forkultivering i drivhuset

Hvis man ikke har nået det endnu, står drivhusrengøring på den øverste del af den prioriterede liste over opgaverne i haven. I drivhuset er det nemlig på høje tid at begynde at tænke på at forkultivere en del af de grønsager, som skal plantes ud i maj som porre, salat og kål.

Den største fordel ved at lave sine egne udplantningsplanter er, at man selv kan bestemme sorten. Det giver sikkerhed for, om det er efterårs- eller vintersorter af porre og rosenkål, og desuden er der mange flere spændende kålsorter til rådighed fra frø, end man kan købe som udplantningsplanter. De allertidligste blomkål, kan det dog godt betale sig at købe, da blomkål er kritisk med temperaturer under forkultiveringen.

I drivhuset kan man også så en lang række sommerblomster til udplantning f.eks. tagetes, ærteblomster, tropæleum og andre blomster, som ikke kræver høje temperaturer for at spire.

Så lathyrus

Lathyrus kan fint sås nu på friland, men kan også forkultiveres i potter i drivhuset. Lathyrus har meget hårde frø, og det letter spiringen, hvis man lægger dem i blød i vand i 1–2 døgn ved stuetemperatur før såning. Lathyrus findes i mange flotte farver, og man kan købe poser med rene farver eller en blanding med mange farver. Der fås også gamle sorter, hvor duften er mere intens.

Del vintergækkerne

Så snart vintergækkerne er afblomstrede, kan man grave gamle tætte blokke op og plante løgene ud enkeltvis eller i mindre grupper. I en enkelt blok kan der let være op mod 100 løg, der kan sidde i flere etager oven på hinanden. De opgravede løg sættes i 7–10 cm dybde og vandes efter plantningen.

Ved at dele vintergækkerne, får man i løbet af få år et forårsbunddække med vintergækker. Det er kønt mellem stauder, som skyder sent frem, eller under løvfældende buske og træer.

Vent med at slå græsplænen

Græsplænen begynder også at vokse, når jordtemperaturen stiger. Men selvom den kan se herrens ud, er det ikke tilrådeligt at klippe den kort allerede nu. En græsplæne har her i foråret brug for at få optimeret sit rodnet, og rodnettets størrelse afhænger af græssets højde. Derfor er det en god ide at lade græsplænen blive godt langhåret – gerne 8 cm høj – inden den slås første gang til en højde på 6 cm.

Økodag på søndag

På søndag den 15. april er der Økodag, hvor øko-køerne lukkes på græs for første gang efter en lang vinter i stalden. Det er ikke havefagligt, men det er en hyggelig oplevelse for hele familien. Mange steder er der mulighed for at besøge resten af gården, smagsprøver på økologiske mejeriprodukter og rig mulighed for at smage, røre og lugte til økologien.

Læs mere om Økodagen her.