Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
De to nøgne snegle ernærer sig ved at æde både levende og dødt organisk materiale, men vi lægger især mærke til, at de æder vores salat og jordbær.
De tydeligste tegn på billens tilstedeværelse er gnav fra bladranden, de såkaldte »billetklip«. Larverne lever i jorden og gnaver på rødder og rodbark.
Frugttrækræft danner sår på stammer og grene af frugttræer og asketræer. Æbler kan få mørke, indfaldne partier ved bægeret, det såkaldte bægerråd.
Cinnobersvamp angriber en lang række træagtige planter gennem sår og revner. Svampen spredes fra små, røde sporehuse, der dannes om efteråret.
Når blommer falder ned, længe før de er modne, kan det skyldes larver af blommebladhvepsen. De angrebne blommer har alle et lille sort hul.
Stankelben er en grålig »myg« i overstørrelse. Larven er grå og cylindrisk, ofte med indtrukket hoved. Larverne æder rødder af græs og andre urter.
Frugttræspindemider suger saften ud af frugttræernes blade, der bliver bronzefarvede og falder tidligt af. De overvintrer som æg på træernes bark.
Når frugttræer kort efter blomstring ser ud, som var de svedet af, er det tegn på angreb af grå monilia. Svampen får blomster og grene til at visne.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme