Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Fritfluens larver gnaver af nyspirede planter af græsfamilien. I haven går det ud over græsser og ikke mindst små majsplanter, som helt kan ødelægges.
Frugttrækræft danner sår på stammer og grene af frugttræer og asketræer. Æbler kan få mørke, indfaldne partier ved bægeret, det såkaldte bægerråd.
Ageruglens larver kaldes knoporm, og de anretter skade ved at gnave på rødder og rodfrugter, bla. kartofler, men kan også invadere kålhoveder.
De to nøgne snegle ernærer sig ved at æde både levende og dødt organisk materiale, men vi lægger især mærke til, at de æder vores salat og jordbær.
Tøndersvamp er en rådsvamp, som omsætter dødt ved og danner hvidmuld i døde eller sårede træer. Den kendes på sine hestehovformede frugtlegemer.
Der findes mange fusariumarter som gør skade på havens planter – populært kendt som slimskimmel, visnesyge, rodhalsråd, stængelråd eller lagerråd.
Sørgemyggens larve lever i jorden og æder dødt plantemateriale, men kan forgribe sig på friske rødder af de fleste planter, hvis den mangler føde.
Kransskimmel fremkalder visnesyge hos både urte- og træagtige planter. Svampen blokerer vandtransporten i vedkarrene.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme