Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Stængelnematoder er orme, som lever inde i planterne, hvor de fremkalder sår, opsvulmede stængler og nedsat udbytte. De klarer sig i jord i flere år.
Svampen angriber mange træarter og fremkalder et kraftigt hvidmuld og råd i ved og rodnet. Smitten sker mest gennem stød og via rodsammenvoksninger.
Pæreskurv gør frugterne plettede og revnede og ofte små og misdannede. Bladene får mørke pletter og de unge grene får sår på barken.
Ageruglens larver kaldes knoporm, og de anretter skade ved at gnave på rødder og rodfrugter, bla. kartofler, men kan også invadere kålhoveder.
Solbærgalmider inficerer de nye knopper, som ikke springer ud i foråret, men visner. Jo flere deforme knopper, des færre solbær kommer der.
Fyrreviklerens larver gør skade på arter af fyr. De udhuler nåle, knopper og skud. Derved misdannes træet, så det bliver busket med S-formede topskud.
Jordbærdværgmider suger på jordbærplanten, så den går i stå. Hele den angrebne plante bliver dværgagtig.
Cinnobersvamp angriber en lang række træagtige planter gennem sår og revner. Svampen spredes fra små, røde sporehuse, der dannes om efteråret.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme