Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Ageruglens larver kaldes knoporm, og de anretter skade ved at gnave på rødder og rodfrugter, bla. kartofler, men kan også invadere kålhoveder.
Svampen angriber mange træarter og fremkalder et kraftigt hvidmuld og råd i ved og rodnet. Smitten sker mest gennem stød og via rodsammenvoksninger.
Stængelnematoder er orme, som lever inde i planterne, hvor de fremkalder sår, opsvulmede stængler og nedsat udbytte. De klarer sig i jord i flere år.
Stikkelsbærbladhvepsen er en lille, ca. 7 mm. gulorange hveps. Larverne er grønlige med gullige sidelinjer og lever på stikkelsbær, ribs og solbær.
De to nøgne snegle ernærer sig ved at æde både levende og dødt organisk materiale, men vi lægger især mærke til, at de æder vores salat og jordbær.
Glimmerbøsse er en lille, blank bille. Den lokkes af gul blomsterfarve og lever af blomsterknopper, blomster og frø hos planter af kålfamilien. Det giver ødelagte blomster og stærkt nedsat frøudbytte.
Når frugttræer kort efter blomstring ser ud, som var de svedet af, er det tegn på angreb af grå monilia. Svampen får blomster og grene til at visne.
Elmesyge er en dødelig svampesygdom på elm og beslægtede planter. Den ses som pludselig gulvisning og grendød fulgt af sortplettede årringe.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme