Skadedyr og plantesygdomme
Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Aktuelle artikler
Agersnegl og nøgen havesnegl
De to nøgne snegle ernærer sig ved at æde både levende og dødt organisk materiale, men vi lægger især mærke til, at de æder vores salat og jordbær.
Buksbomkvistdød
Buksbomkvistdøds sporer trænger ind i bladene. På overfladen ses små, mørkrandede, brune pletter, og på undersiden en hvidgrå skimmel. Smitten spredes via luften, vandstænk samt tøj og redskaber.
Iberisk skovsnegl (dræbersnegl)
Iberisk skovsnegl kaldes populært for dræbersnegl, og er i løbet få år blevet et alvorligt skadedyr i mange haver, da den æder af de fleste planter.
Sørgemyg
Sørgemyggens larve lever i jorden og æder dødt plantemateriale, men kan forgribe sig på friske rødder af de fleste planter, hvis den mangler føde.
Rødtråd
Rødtråd angriber græsplanter, hvor der efterhånden opstår gulbrune pletter. Til sidst dannes 0,5–1,5 cm lange, røde hvilestadier på de angrebne blade.
Rundorme/ål/nematoder
Nematoder er en stor gruppe, men her drejer det sig om dem, der gør skade på planter: Blad-, stængel-, rodgalle-, cyste- og vandrenematoder.
Trips
Trips er små, 1–2 mm lange, slanke og mørke insekter, det gør skade i drivhuset på tomat, spansk peber, agurk, græskar og potteplanter.
Tøndersvamp
Tøndersvamp er en rådsvamp, som omsætter dødt ved og danner hvidmuld i døde eller sårede træer. Den kendes på sine hestehovformede frugtlegemer.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme