Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Gulplettet aspargesbille er slank med 6 gulhvide pletter bagpå. Men det er mest de grågrønne larver, der gnaver af blade og knopper på aspargesskud.
Rodlus er beslægtet med bladlus. Salatrodlus har værtsskifte og forekommer både i galler på poppelbladstilke og senere på rødderne af især salat.
På planters blade dannes små gule prikker i forsommeren. Senere bliver de til brune pletter på undersiden. Bladene kan visne helt og falde af i utide.
Tøndersvamp er en rådsvamp, som omsætter dødt ved og danner hvidmuld i døde eller sårede træer. Den kendes på sine hestehovformede frugtlegemer.
Jordlopper lever af at suge og gnave på kimblade, unge blade og blomster. Det er især planter af natskyggefamiliern og kålfamilien, der angribes.
Rødtråd angriber græsplanter, hvor der efterhånden opstår gulbrune pletter. Til sidst dannes 0,5–1,5 cm lange, røde hvilestadier på de angrebne blade.
Stor kålsommerfugl er en af vore mest almindelige dagsommerfugle. Dens larver kan udrette store skader på ikke mindst planter af kålfamilien.
Gangsystemer og hule, lyse flader på kristtornblade. Inden i pletterne findes larver eller pupper. Misdannelser og bladfald kan forekomme.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme