Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Der findes mange fusariumarter som gør skade på havens planter – populært kendt som slimskimmel, visnesyge, rodhalsråd, stængelråd eller lagerråd.
Der er mange arter af meldug, som hver angriber bestemte plantearter. De danner gråhvide, tørre belægninger på blade og misdanner skud.
Pærer, som allerede i juni er usædvanligt store og delvist sorte, har sandsynligvis kernehuset fyldt med lyse larver af pæregalmyggen.
Svampen skifter mellem at danne sporer på arter af Ribes og Pinus. Den har tvunget værtskifte og overlever kun, hvis begge værtsplanter er til stede.
Knækkede blomsterstængler og visne blomster er tegn på angreb af hindbærsnudebiller, som – trods navnet – er mest almindelig i jordbær.
Lille rosenbladhveps lever udelukkende på roser. De skaber en karakteristisk, cigarformet bladrulning, så æg og larver kan sidde beskyttet derinde.
Hindbærstængelsyge er en svamp, der angriber stængelen på hindbærplanter. De overlever normalt angrebet, men udbyttet af hindbær går ned.
Filtgalmider danner behårede og filtagtige pletter eller hornagtige galler på blade og frugter af mange slags planter. Skaden dog ofte mest kosmetisk.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme