Skadedyr og plantesygdomme

Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.

Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.

Aktuelle artikler

Hindbærbille

Hindbærbillen gnaver i hindbærrenes blomsterknopper og unge blade. Deres larver, som findes inde i hindbærrene kaldes i daglig tale for orm i hindbær.

Grøn æblebladlus

Krøllede blade og døde skudspidser er tegn på æblebladlus. Lusene udskiller honningdug, der gør bladene fedtede og sorte.

Gitterrust

Gitterrust/pæregitterrust

Gitterrust giver orangegule pletter på pæreblade og -frugter samt galler på grene af enebær. Gitterrust svækker pæretræet og frugthøsten reduceres.

Gulplettet aspargesbille

Gulplettet aspargesbille er slank med 6 gulhvide pletter bagpå. Men det er mest de grågrønne larver, der gnaver af blade og knopper på aspargesskud.

Gulerodsflue

Gulerodsfluen lægger sine æg ved de skærmblomstrende planter, og dens larverne gnaver gange i rødderne. De omtales ofte som »orm« i gulerødderne.

Buksbomkvistdød på Sofiero giver helt udgåede hække

Buksbomkvistdød

Buksbomkvistdøds sporer trænger ind i bladene. På overfladen ses små, mørkrandede, brune pletter, og på undersiden en hvidgrå skimmel. Smitten spredes via luften, vandstænk samt tøj og redskaber.

nematodeskade

Rundorme/ål/nematoder

Nematoder er en stor gruppe, men her drejer det sig om dem, der gør skade på planter: Blad-, stængel-, rodgalle-, cyste- og vandrenematoder.

Bladhvepse

Der er mange arter af bladhvepse, og afhængig af arten afribber, minerer eller misdanner larverne de angrebne skud og blade på træer, buske og urter.

Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider