Skrevet af: Thomas Feldfoss, 29. april 2002 kl. 15.32
Er der nogle der har erfaring med brugen af Ukrudtsdampereren fra fiskars (virker den?)
Skrevet af: Morten Unmack Larsen, 29. april 2002 kl. 23.22
Til Thomas Feldfoss.
Ang. Steam It.
Jeg synes at der er noget direkte u-
økologisk ved at bruge dette
"instrument". Så kort kan det siges.
Morten Unmack Larsen.
Skrevet af: Sten Porse, 30. april 2002 kl. 14.21
Mere om Steam It:
Vi er fuldstændigt enige! For mig er det i det hele taget et kæmpemæssigt, moralsk problem, det med energiforbruget – både inden for og uden for økologiske kredse.
Tænk bare, når vi begynder at røre ved bilkørsel, flyrejser, hurtigfærger og energiforbrug til fremstilling, opbevaring og transport af fødevarer...
Skrevet af: Gitte Tjørnehøj, 1. maj 2002 kl. 13.09
Ang. dampning af ukrudt...
Jeg har ikke anvendt steam-it eller de mindre gasbrændere, men en større græsbræder, dels til et stor grusbelagt område og dels til forbyggende indsats i kolonihaven.
I tests siges det at både steam-it og mindre græsbrændere er mere omstændelige at anvende end de store græsbrændere.
Erfaringen med den store græsbrænder er at den er en god hjælp, men KUN der hvor hakning ikke er muligt -eller ikke gør en forskel.
På det stor grusbelagte område er hakning ikke muligt (det er kørt ret fast) og her gør den god gavn til at holde en del af ukrudtet nede. (mælkebøtter er f.eks. totalt ligeglade) Reelt ville alternativet være sprøjtegift.
I kolonihaven bruger jeg den een gang i marts eller april, hvor al jord på gangarealer brændes hårdt i bund. (Dvs. ikke anbefalet let svitsning) Dette med henblik på at beskadige flest muligt – især – græsfrø, så de ikke spirer. Det er min oplevelse at det har en god virkning.
Men ellers er den meget besværligere at svinge rundt med end et hakkejern – og skal bruges lige så ofte. Da steam-it og de små brændere skulle være mere omstandelige at bruge, ja så er det synd for dem som er blevet "narret" til en nem form for ukrudts bekæmpelse.
Til sidst vil jeg nævne, at jeg i min forårs kådhed kom til at blanchere et større areal skvalderkål, nu jeg var i gang. Og det er faktisk min opfattelse at det tog meget længere tid inden det skød igen end ved almindelig hakning. Er der nogen som har erfaringer om det?
Skrevet af: Morten Unmack Larsen, 1. maj 2002 kl. 19.40
Ang. brænding af ukrudt.
Nogen gange føler man sig utrolig gammel-
dags, når man siger nej til noget maski-
mekanisk, som om man sætter en stolpe i
samfundshjulet...osv. men det er et
spørgsmål om holdninger, om de små ting der
der gør en forskel. F.eks. om gift, kunstig
gødning og div. maskimekaniske ukrudtsaf-brændere,
der skulle gøre det nemmere for menneske-
heden...
Gift har jeg aldrig brugt.Så er det i givet fald
mange år siden. Men der stod noget mys-
tisk noget i det kolonihavehus jeg overtogfor snart
ni år siden. Det røg i den røde kasse.
M.h.t. gødning må jeg med skam melde at jeg for en
del år siden købte en sæk af det kunstige, det holder
i mange år endnu.
Ukrudtsbrænderne er igen en god forretning, og jeg
skal da ikke udelukke at jeg køber en,
hvis jeg bliver 80 (på trods af røg og vin)
og hvis ryggen ikke kan mere...
Man indretter sig jo.
Men foreløbig vil jeg og min kone fortsætte
med at luge i bag- og kolonihave på den
gammeldags manÈr og samtidig søge atluge
ud i nogle af de gamle vaner om hvordan man
behandler naturen set ud fra en mere øko-
logisk målestok.
Vi skal også være eksempler for vores tre børn.
Venlig hilsen
Morten Unmack Larsen
Skrevet af: Morten Unmack Larsen, 1. maj 2002 kl. 19.44
Ang. ukrudtsbrændere:
Korrektion til mit sidste indlæg:...jeg
skal ikke luge ud i de økologiske ideer,
men mere se på at få luget ud i, hvordan man
er blevet opdraget til at udnytte naturen
på ens egne og ikke på naturens betingelser.
Fremoverover skal jeg nok læse en ordentlig
korrektion, inden mit indlæg sendes.
Morten
Skrevet af: Mads H. Jordansen, 6. maj 2002 kl. 12.12
Vedr. Steam It!
Steam It virker særdeles godt på gange og mellem fliser. Anvendes den regelmæssigt og inden ukrudtet begynder at kommer over kimplantestadiet, skal den ikke anvendes i ret lang tid, og derved spares der energi. I forhold til en gasbrænder vil jeg gætte på at den forbruger mindre energi.
Med venlig hilsen
Mads H. Jordansen
Skrevet af: Eigil Orbe, 29. august 2019 kl. 18.02
Vedr." Steam-it ", er jeg meget uenig med flere der skriver om den, jeg har brugt den i mange år med stor gavn, den virker rigtig godt, og er et godt alternativ til en ukrudtsbrænder, idet den aldrig påsætter en brand og den udleder ikke forurening som en gasbrænder
Jeg er meget ked af at min Steam-it er holdt op at virke , og at jeg ikke kan købe en ny.
Med venlig hilsen
Eigil Orbe
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.