Forum

Jordhvepse

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Finn, 30. juli 2005 kl. 22.58

Er der nogle der har erfaring med at slippe af med jordhvepse? Har et 4–5 cm hul i græsplænen hvorudaf der lystigt flyver hvepse.

1 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lisbeth Martinussen, 24. august 2005 kl. 11.02

Vi har jordhvepse?/snyltehvepse? overalt på vore terrasser og under hækkene, eller hvad kan det mon være, når det ikke er myrer? De skubber temmelig meget sand op mellem fliserne, så vi vil gerne vide, hvordan vi bekæmper dem.

Venligst Lisbeth Martinussen

2 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Janus Henriksen, 18. september 2005 kl. 17.46

Vi har dem også overalt inde under et dække af hvide blomster-plante

3 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Emil Pedersen, 10. august 2006 kl. 19.49

Vi har fået jordhvepse ved hvores fliser de stikker helt vildt og er vildt argrasive

4 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anni Kromann, 22. august 2006 kl. 17.02

Jeg har netop talt med en god ven, der fortalte, at om aftenen når det var mørkt, så hældte han benzin ned i hullet, derefter en gammel avis, så igen benzin, så gik han lidt væk og smed en kugle sammentrykt avispapir med ild i ned i hullet, det kan man selvfølgelig ikke gøre under fliser, men på åben jord,
og "hveps" var de væk!

5 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Miritdk, 10. juni 2007 kl. 9.05

Ps... hvis du virkelig vil dem til livs så er der et supergodt produkt du kan købe (spray) der hedder 810 insektmiddel fra trinol – det må KUN bruges i beboelse og ikke i stalde osv – har prøvet det og det er meget effektivt! Udrydder alt der kravler og flyver og er uskadeligt for katte og hunde osv.

Det er det skadedyrsbekæmpere bruger og du kan få oplysning på 96 32 00 64 eller fax 96 32 00 63
Hvis man vælger at lade en prof. komme og udrydde er effekten langt større da de bruger store dunke i forhold og man undgår at komme i nærheden af de arrige bæster.

Gør du det selv så gør det på det tidspunkt hvor bæsterne vender hjem om eftermiddagen/aftenen – så snart de første får giften at mærke sender de signaler om fare – og du vil opleve en del der omkommer og en hel del der simpelthen fortrækker væk fra din have/terrasse.

Prof. udryddere bruger også et maladan lign pulver der skal ligge på området over et par dage – det gør også kål på dem og kan også anbefales. Dette hvide lag kan skylles væk i et snuptag med haveslangen bagefter.

Personligt vil jeg anbefale en prof til at udrydde bæsterne for de ER ret så aggressive ;-)

Der forekomme mange steder jordhvepse og jordbier der laver separate bo rundt omkring de skal have samme behandlig – man mener nogle af dem har fået en genfejl og bygger separate bo – lige den slags er jeg plaget af gennem år hmpff :-((den oplysning stammer fra en prof skadedyrsbekæmper der havde oplysningen fra landbohøjskolen) – men man ved vist ikke ret meget om det.

6 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Miritdk, 10. juni 2007 kl. 9.07

Ps. jeg burde måske have tilføjet at man af og til skal have lidt gift til "efterbehandling" klar hvis der er forsøg på at bygge efter en tid.

7 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hvepse Fobikeren, 26. januar 2009 kl. 12.33

Kan man opdrage/optræne en hund til at snuse sig frem til jordhvipse boer? for derefter at få dem udryddet... og hvordan optræner man hunden til det?

Jeg har en frygtelig hvipse fobi, og går i panik, bare jeg kan hære en.

8 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 27. januar 2009 kl. 10.38

Jordhvepse er mere agresive end alm.gedehamse.

Nogle hunde går helt amok når de hører bier og hvepse,så det vil nok være synd at bruge dem. De vil jo også blive stukket.

Prøv at være opmærksom,når du færdes udendørs og hører summen. Prøv at lokaliser hvor de kommer fra, inden du tager benene på nakken. Jeg fandt tre jordboer sidste sommer på den måde,men det kræver is i maven.

Anne Marie

9 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 27. januar 2009 kl. 18.09

Jordhvepse kaldes også skovgedehams. Den skulle vistnok være større

En hurtig søgning via Google. stod der skrevet :

De fleste Gedehamse er højtudviklede, sociale insekter. Det mærkelige navn skyldes antennerne, som kan minde en anelse om gedehorn. Gedehamsene omtales ofte blot som hvepse, men hvepse er et vidt begreb, og kun få hvepse er gedehamse.

Gedehamse kan kendes på, at de folder vingerne på langs – så man rigtigt kan se advarselsfarverne. Samfundene er etårige og kun de unge dronninger overvintrer.

Den lille gedehams er dog en enlig gedehams, (Ancistrocerus sp.) hvilket betyder at hver hun passer sine egne unger – ikke sine små søskende. Denne hveps lægger æg i forskellige huller og fodrer ungerne her. Også enlige gedehamse har brod og kan stikke.

Almindelig gedehams (Paravespula vulgaris). Denne gedehams har en ankerformet, sort aftegning mellem øjnene. Tysk gedehams (Paravespula germanica), som har 3 prikker.

Hvis brod er hul og står i forbindelse med en giftkirtel.

De overvintrende, befrugtede dronninger starter hvert forår et nyt bo helt alene. Dronningen bygger boet af tygget træ, lægger æg og opfodre larverne, som bliver hendes første arbejdere. Det er sterile hunner, hvis kønsorganer er omdannet til giftapparat.

Når først arbejderne er sat i sving, forlader dronningen ikke længere boet, og hendes eneste opgave er nu at lægge æg.

I starten er boet blot et hueformet tag over nogle få celler. I hver celle lægger dronningen et æg. Larverne, der kommer ud af æggene bliver fodret med gennemtyggede insekter.

Når hvepselarverne har nået fuld størrelse lukker de deres celler af ved at spinde et silkelåg hen over åbningen. Derefter forpupper de sig i cellen. – Når de er færdigudviklede bider de silkelåget af og kommer frem.

Boet bliver i sommerens løb bygget større og større, i det arbejderne hele tiden bygges nye vægge uden om de gamle, som fjernes. Boet fyldes ud med vandrette tavler med talrige 6-kantede papirceller, som vender åbningen nedad. Tavlerne er fastgjort til hinanden med seje papirstropper.

I cellerne lægger dronningen æg, som hun klæber fast øverst i cellerne. Når larven kommer ud, klæber den sig selv fast, så den ikke falder ud.

Herefter fodrer arbejderne larverne med itutyggede insekter og kødstykker gnavet af ådsler. Larverne belønner til gengæld hvepsene med et sødt sekret fra nogle kirtler ved munden (labiatkirtler), og dette sekret er livsnødvendig for hvepsene.

Gedehamsene har deres første afføring, når de forlader cellen som voksne, så de forladte celler er sorte i bunden.

Denne første afføring kaldes mekonium. Der er temmelig meget af det, da larverne har været helt lukket til under hele deres udvikling.

De voksne gedehamse spiser ikke selv kød. Deres spiserør er meget snævert, så de kan kun spise flydende føde.

Nektar er populært. De søger bl.a. til skovhullæbe som leverer bedøvende nektar og klæber sine støvkøller fast i panden på dem.

Hen på sommeren lægger dronningen ubefrugtede æg – som udvikles til hanner – og befrugtede æg, som takket være en særlig kost udvikler sig til nye dronninger.

Når disse kønnede individer sidst på sommeren forlader boet for at parre sig, går boet i opløsning, da arbejderne ikke længere har nogen opgaver. Derefter interesserer hvepsearbejderne sig kun for søde sager og de begynder at genere for alvor.

Det hænder, at hvepse på dette stadium bliver decideret aggressive og stikker helt uden provokation. Dette tilskrives undertiden sygdom eller fuldskab som følge af indtagelse af gæret frugt, men der kan nu også være god evolutionær grund til at minde omgivelserne om, at sort-gule farver betyder fare. Det kan beskytte næste års generation.

Gedehamse bygger ofte deres rede i musehuller. Så kaldes de ofte "jordhvepse" eller endog "jordbier". Men det er ganske almindelige gedehamse. – Læs om navneforvirring her.

De nye, unge dronninger forlader boet for at finde nogle hanhvepse at parre sig med. Hannerne dør kort efter, mens dronningerne finder et beskyttet sted, hvor de tilbringer vinteren i dvale (diapause). Mange sidder under løs bark, hvor man kan finde dem og undersøge dem uden den store fare, da de er sløve i vinterkulden. De kan dog udmærket stikke, hvis de kommer ind i varmen – f.eks. med indslæbt brænde.

Dronningerne ser ud som om de mangler vinger, for de har foldet vingerne beskyttende om på undersiden. Gedehamses vinger er endvidere foldet på langs under hvile. Så dækker de nemlig ikke over gedehamsens gul/sorte tegning, som er dens beskyttelse. Læs om beskyttelse og mimicry her.

Vi har 7 arter af gedehamse i Danmark.

Stor Gedehams (Vespa grabro). Denne hveps er skræmmende stor, men den er normalt meget fredelig og blander sig ikke i menneskelige aktiviteter.

KILDE : Venstrehus.

10 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 28. januar 2009 kl. 10.53

Det var da noget af en doktor afhandling, over emnet hvepse jeg fik afleveret i går

11 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 28. januar 2009 kl. 19.01

Hejsa Søren.

Ja, man skulle tro at det var dit bi erhverv. ho-ho

12 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Middelboe, 23. maj 2009 kl. 12.17

Kære Søren
Det lyder som om du har en enorm viden om hvepse.

På min terasse bor der i noget jeg først troede var myrehuller, nogle SORTE Hvepse/Fluer/Bier?, de ligner en blanding, er tykkere end alm. stuefluer og har ingen advarselsfarver (gul).

Har boet her i 18 år, men aldrig set noget lignende før.

I dag fandt jeg en død i vindueskarmen, som jeg gerne vil sende dig, hvis du er interesseret.

mange venlige hilsener Annette

13 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lis Nielsen, 5. august 2011 kl. 10.47

Jeg blev stukket af en jordhveps/gedehams for 2 dage siden. De havde/har bo under mit bålsted. Og een af dem blev så gal, at den stak mig. Min hånd svulmede noget op, men næste dag - i går morges var mine fingre og håndled også svulmet op, så jeg ringede til lægen og han sagde, at det ville svinde i løbet af 2 dage. MEN i morges er hånd, fingre yderligere svulmet op og hævelsen har bredt sig op over min arm på vej mod albuen. så jeg synes slet ikke det er rart.

Er der nogen, som har prøvet noget lignende og kan fortælle om, jeg skal kontakte lægen igen?

14 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kaj Andersen, 23. september 2013 kl. 7.47

Et hul i jorden med livlig trafik af jordhvepse forhindrede vores adgang til at luge mm. Jeg blandede fem liter myregift og hældte det i hullet. Problemet er løst.
Nu har vi problem igen. I et surbunds-højbed har vi dem igen, og denne gang er gangen vandret eller opadgående. Jeg har prøvet at lukke hullet med en klud gennemvædet af myregift. Nu får vi se.

15 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 23. september 2013 kl. 9.07

Husk lige, at dette er et site, hvis hele grundtanke er økologi og miljøvenlige løsninger - det skal ikke dreje sig om brug af gift, men går ud på at anvise alternative måder at løse problemerne på...

16 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Ladegaard, 19. juli 2014 kl. 16.09

Støvsuger løsning:

En ven fortalte os at han stod ved mundingen til et hvepsebo med en støvsuger. En times tid af det og så var de alle væk. De bliver vist slået bevidstløse når de trimler igennem røret, for de flyver ikke ud igen sagde han. Så kan man så brænde posen eller lign.

Synd for hvepsene, men de havde fundet sig til rette i jorden under en træstamme i vores køkkenhave. Gift var ikke en mulighed og som dagplejer var deres tilstedeværelse i haven heller ikke en mulighed. De boede lige ved siden af børnenes ærteplanter.

Vi lagde blot støvsugeren lige ved hullet og så passede det sig selv. Man kan høre hver gang en hveps ryger ind.

17 af 18 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 19. juli 2014 kl. 18.31

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

18 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 19. juli 2014 kl. 20.24

@ Anja Ladegaard.
Støvsugerløsning mod jordhvepse skal huskes!
@ Lis Nielsen.
Der kan sikkert være to årsager til din situation:
1) Allergi.
2) Stik fra forurenet brod.
Som din beskrivelse er, skal du søge læge.
Insektstik er oftest ufarlige og blot irriterende. Antihistamin kan måske hjælpe.
Men det er ikke sikkert.

Nyt svar til emnet »Jordhvepse«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Jordhvepse

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider