Skrevet af: Anli, 4. maj 2006 kl. 13.59
Jeg har lige fået Ramsløgs frø og der står de skal koldbehandlses, men hvad betyder det?
Skrevet af: Mads, 6. maj 2006 kl. 23.44
De skal udsættes for kulde evt. under frysepunktet for at kunne spire.
så ved du det
Skrevet af: Karna Maj, 7. maj 2006 kl. 9.46
I naturen og haverne er frøene modne sidst i juni, så vidt jeg husker, og så spirer planterne først frem i det tidlige forår. Ramsløg visner ned efter frømodning og er helt væk frem til næste år i februar, hvor de første blade viser sig.
Derfor vil det være helt forfejlet at så dem nu, da de vil visne væk, inden de bliver ret store – vil jeg tro ud fra plantens normale cyclus. Jeg har ikke praktiske erfaringer med det. Hvis du sår dem nu eller til efteråret, så får de kuldepåvirkningen ad naturlig vej og spirer på det naturlige tidspunkt. Hvis du kender et sted med ramsløg, så kan der høstes masser af frø. Ramsløg er så aggressiv en plante i skove, hvor den vokser som grønt bunddække, så der absolut ikke sker noget ved at høste lidt frø. Du redder måske et stykke skovbund med anemoner fra at blive til ramsløg. De breder sig på bekostning af bla. anemoner.
Skrevet af: Lisbet, 22. maj 2007 kl. 21.58
Efter at have set claus meyer på t.v, lave mad med ramsløg, er jeg interesseret i at dyrke disse, men hvor finder jeg frøene, jeg bor i Nordsjælland og har masser af skov her omkring, er der nogen der ved hvor planterne findes, vil jeg blive glad.
Skrevet af: Lone Schneider, 25. oktober 2009 kl. 22.30
Jeg er ved at anlægge en krydderurtehave på Ærø...MEN jeg ville så gerne have ramsløg i den. Jeg ved at man kan så dem nu, men har ingen frø...Er der nogen der ligger inde med frø af ramsløg, vil jeg rigtig gerne købe nogle ;)
Hilsen Lone
Skrevet af: Lone Brems, 26. oktober 2009 kl. 10.27
Hej Lone
Tampen brænder – du kan finde frøene hos Bjarnes frø, som annoncerer her på siden. De er kuldekimere – dvs har brug for en periode med temperatur tæt på eller under frysepunktet for at spire.
Jeg er sikker på, at du hos Bjarnes frø kan få praktiske tips til fremspiring ;-)
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Søren S Duun, 26. oktober 2009 kl. 19.43
Hvorfor ikke bare sætte dem som løg,det er da nemmere
Skrevet af: Lone Schneider, 26. oktober 2009 kl. 20.33
Tusind tak,Lone...Jeg vil prøve Bjarnes frø. Jeg bor på ærø og kan derfor ikke få fat på løgene så let... Og jeg vil gerne ha dem i jorden nu ;)
Hilsen Lone
Skrevet af: Lone Schneider, 27. oktober 2009 kl. 17.18
Vil bare lige sige at jeg har bestilt og får tilsendt frø af ramsløg fra Bjarnes frø...Skønt... og tak for hjælpen! de vil straks efter modtagelsen blive sået :)
Hilsen Lone
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Såning af Ramsløg