Skrevet af: Jes Kasper Klittum, 1. januar 2007 kl. 11.24
Jeg kunne tænke mig at lave et belgisk pilehegn, som hæk rundt om vores køkkenhave.
Er der nogen der har erfaring med vedligeholdelse af et sådan hegn, og er bestemte arter at foretrække frem for andre?
Vil energipil vokse for hurtigt til et belgisk hegn?
Skal de første pil der sættes i en vinkel mod startstolpen, bøjes rundt om denne og flettes ind i modsat vinkel eller hvad gør man? Der må jo, naturligt, komme til at mangle nogle pil i vinkel væk fra startstolpen, hvis i forstår hvad jeg mener.
Jeg har klippet lange enårige skud af vores energipil her efter løvfald – kan de bruges til et belgisk hegn eller skal de være helt friskt afskårede?
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 3. januar 2007 kl. 9.02
Hej Jes
Prøv at søg på nettet under flettepil el.pileforeningen el.lig.De har sommetider gode fotos af fletteteknikker liggende.Ellers gå på biblioteket og lån bøger om pileflet(der er mange), der kan du se,hvordan man gør ved stolperne.
Hvis dine afklippede skud er friske(grønne) endnu, kan du korte dem op,så det tørre kommer væk, men det bedste er frisk afklippede, for de skal jo slå rod!
Energipil kan godt bruges, du skal bare være mere ihærdig med saksen i løbet af sommeren.
Held og lykke. Det er skønt at arbejde med pil.
Hilsen Anne Marie
Skrevet af: Jes Kasper Klittum, 3. januar 2007 kl. 11.10
Hej Anne Marie,
Tak for dit svar. Ja, jeg glæder mig også rigtig meget. Jeg vil gå en tur på biblioteket og se om jeg kan finde en god bog om hegnsfletning (synes det meste er om kurvefletning og den slags pillerier). Kan du anbefale nogle gode bøger?
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 3. januar 2007 kl. 13.46
Hej Jes
Prøv at se på boghandel www.plantarum.dk og klik på pileflet. Der kan du se omtale af de forskellige bøger. Det er dem med pil i det fri og lig.du skal kigge på. en af dem har belgisk hegn på forsiden.
Hilsen Anne Marie
Skrevet af: Grete Larsen, 3. januar 2007 kl. 22.19
Hej Jes.
Ja,du har ret i,at der findes et hav af bøger om pileflet.Der er lille god bog af Gie Simonsen"pileflet i haven..."En lille hurtig sag på ca.40 siderog den har foto af belgisk hegn på forsiden.Men hvis du bliver "bidt "af pileflet med levende pil,så kunne du gå videre med Torben Knudsens"Pil i haven".Den fortæller lidt om dyrkning af pil.Begge bøger viser dig Belgisk hegn.Du kan også låne en videofilm på biblioteket om pil. Jeg tror det er med Jørgen Skousbo.Venligst Grete.
Skrevet af: Janni, 27. januar 2009 kl. 22.04
Hejsa jeg fandt en udemærket film på nettet om pileflet hjemmesiden er www.dr.dk/DR2/Frilandshaven/J%C3%B8rgens+projekter/20080630142326.htm
hvis du googler levende pilehegn er der også mange gode hjemmesider.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.